BMW 2-SERIE ACTIVE TOURER: ASSISTENTSYSTEMER.

BMW ConnectedDrive.

BMW 2-SERIE ACTIVE TOURER: ASSISTENTSYSTEMER.

BMW ConnectedDrive.

Innovative teknologier understøtter dig under kørslen og garanterer suveræn kørekomfort og sikkerhed. Så kan du koncentrere dig om at køre bilen – og nyde glæden ved at køre.

BMW 2-serie Active Tourer: Assistentsystemer.BMW ConnectedDrive.

Innovative teknologier understøtter dig under kørslen og garanterer suveræn kørekomfort og sikkerhed. Så kan du koncentrere dig om at køre bilen – og nyde glæden ved at køre.

KØASSISTENT.

KØASSISTENT.

Køassistenten gør det mere komfortabelt at køre i monoton trafik. Ved hastigheder op til 60 km/t giver systemet dig mulighed for blot at "glide med" i tæt trafik, hvilket gør det langt mindre anstrengende at køre i kø. Funktionen sørger for, at du automatisk holder den ønskede afstand til den forankørende bil. Den kan endvidere regulere din hastighed helt ned til standsning og aktivt give en hjælpende hånd med styretøjet. Bilen kan hjælpe dig med at holde banen, så længe du har mindst en hånd på rattet. Bilen kan også automatisk sætte i gang igen, hvis den har holdt stille i maks. 30 sekunder. Endnu en milepæl på vejen mod automatiseret kørsel.

BMW HEAD-UP DISPLAY.

BMW Head-Up Display i fuld farve (ekstraudstyr) projicerer kørselsrelevante oplysninger op på et panel i førerens primære synsfelt, så denne kan koncentrere sig om trafikken forude. Her vises den aktuelle hastighed, meddelelser fra navigationssystemet, Speed Limit Info med angivelse af overhalingsforbud, lister fra telefon- og entertainmentsystemerne samt oplysninger og advarsler fra en række andre assistentsystemer.
Symbolerne, der projiceres op på et fleksibelt panel over instrumentgruppen, vises i fuld farve, så vejtavlerne ser realistiske ud. Panelet har en svag toning, som øger kontrasten. Lysstyrken på projektionen tilpasser sig automatisk efter lysforholdene og kan også indstilles manuelt. Dag- og natprofilerne har forskellige design. Bilens fører har også mulighed for at indstille, hvilke oplysninger han eller hun ønsker at få vist ud over hastighed og advarsler fra assistentsystemerne. Brug af solbriller med polariseret glas kan påvirke synligheden af displayet.

DRIVING ASSISTANT PLUS.

Driving Assistant Plus sikrer endnu højere sikkerhed og komfort. Udstyret omfatter afstands- og personadvarselsfunktionen med City-bremsefunktion, fjernlysassistent, Speed Limit Info, kamerabaseret fartpilot med Stop and Go-funktion samt funktionen køassistent.
OBS: Systemet kan have begrænset effekt i mørke og i tåget vejr.

  • Driving Assistant

    Udstyret Driving Assistant omfatter kamerabaserede assistentsystemer såsom vejstribealarm, afstandsalarm, fjernlysassistent og Speed Limit Info. Afstands- og personadvarslen med City-bremsefunktion advarer mod påkørsler i hastighedsområdet 10 til 60 km/t, mens vejstribealarmen advarer mod utilsigtede retningsskift ved hastigheder over 70 km/t.

  • Vejstribealarm

    Vejstribealarmen holder øje med vejstriberne og advarer dig med en let vibration i rattet, hvis bilen utilsigtet er på vej over i en anden vognbane ved hastigheder over 70 km/t. Hvis blinklyset er aktiveret, og vognbaneskiftet er tilsigtet, udebliver advarslen naturligvis.

  • Afstands- og fodgængeralarm

    Afstandsalarmen med City-bremsefunktion holder øje med bilerne, mens fodgængeralarmen med City-bremsefunktion passer på fodgængerne. I kritiske situationer advarer afstandsalarmen dig først med et symbol i instrumentgruppen og derefter med et alarmsignal. Fodgængeralarmen arbejder ved hastigheder mellem 10 og 60 km/t og advarer dig ved akut fare. Når systemet advarer om en mulig kollision, sættes også bremserne i højeste beredskab, så reaktionstiden forkortes. I nødstilfælde aktiverer systemet bremserne og nedbringer således kollisionshastigheden markant. Hvis en forankørende bil bremser hårdt, reagerer din BMW øjeblikkeligt, når afstandsalarmen er aktiveret. Bilen advarer dig først med et advarselssymbol, dernæst med et blinkende symbol og et alarmsignal, og ved hastigheder op til maks. 60 km/t reagerer bilen i sidste instans automatisk ved at bremse let ned.

  • Aktiv fartpilot med Stop and Go-funktion

    Den kamerabaserede fartpilot med Stop & Go-funktion holder den valgte hastighed op til 140 km/t og den indstillede afstand til den forankørende bil. Ved behov bremses bilen helt ned, og bilen kan selv genoptage kørslen, når der igen er frit forude, og i langsomt kørende trafik eller rullekø holder automatikken den indstillede mindsteafstand til den forankørende bil.

PARKERINGSASSISTENTPAKKE.

Parkeringsassistentpakken kombinerer parkeringsassistentfunktionen og Park Distance Control (PDC) for og bag. Sammen sørger de to systemer for at gøre parkeringsmanøvrerne lettere og sikrere.
Parkeringsassistenten gør det lettere at foretage parallelparkeringer. Systemet kan måle størrelsen på parkeringspladser, mens du kører forbi med maks. 35 km/t. Når der er fundet en tilstrækkeligt stor plads, behøver du blot at aktivere blinklyset, så overtager parkeringsassistenten styretøjet, mens du styrer parkeringen ved at vælge det rette gear og betjene speederen og bremsen. Instruktioner i kontroldisplayet og lydsignaler guider dig gennem parkeringen.
Park Distance Control (PDC) for og bag gør det let at parkere og manøvrere, når pladsen er trang. En signaltone advarer dig om mulige forhindringer og forebygger dermed ærgerlige parkeringsbuler. Ultralydssensorer foran og bagpå bilen beregner placeringen af og afstanden til eventuelle forhindringer.

BAKKAMERA.

BAKKAMERA.

Med et bakkamera kan du se området bag ved bilen i kontroldisplayet, når du manøvrerer bilen på plads. Bakkameraet sikrer bedre overblik ved baglænskørsel, parkering og ved hastigheder under 15 km/t.
I kontroldisplayet kan du se hjælpelinjer og tydelige forhindringsmarkeringer, som viser dig, om pladsen er stor nok til bilen – og så guider de dig til den perfekte parkering hver gang. Ved fuldt ratudslag viser displayet røde linjer, som angiver bilens vendediameter, og grønne kørelinjer, der ændrer sig, når du drejer på rattet.
Bakkameraet slukker automatisk, når du har bakket ti meter, eller når bakhastigheden når over 15 km/t. I kombination med et anhængertræk har bakkameraet en praktisk zoomfunktion, så du kan bakke helt tæt på en trailer uden hjælp udefra.

Navigationssystem Plus med iDrive Touch-controller.

Navigationssystem Plus inkl. BMW Head-Up Display er det perfekte makkerskab med navigationssystem med fast 8,8-tommer LCD-farvedisplay, radio, mp3-afspiller, RDS-dobbelttuner og en instrumentgruppe med højopløst 5,7 tommer TFT-display. Rutevejledningen sker via retningspile og rutekort eller samt med talte anvisninger. Navigationssystemet er let at betjene ved hjælp af iDrive Touch-controlleren og menuknapper samt otte frit programmerbare favorittaster eller via stemmestyring, afhængigt af bilens udstyrsniveau.
Navigationssystem Plus guider dig enkelt og direkte gennem en række lande i Europa og delvist endnu længere. Takket være TMC-teknologien registreres trafikale problemer tidligt, og der beregnes hurtigt alternative ruter. På denne måde når du altid sikkert frem.

Navigation system Professional.