BMW 2-serie Active Tourer køredynamik

BMW 2-SERIE ACTIVE TOURER: KØREDYNAMIK OG EFFEKTIVITET.

Kompakte former. Ren køreglæde.

BMW 2-SERIE ACTIVE TOURER: KØREDYNAMIK OG EFFEKTIVITET.

Kompakte former. Ren køreglæde.

Uanset om du kører i byen, på stejle bjergveje eller langt fra alfarvej, så er den sprudlende køreoplevelse altid den samme i BMW 2-serie Active Tourer. BMW TwinPower Turbo-teknologi, avanceret styretøjsopbygning med fremragende respons og en hel række smarte undervognssystemer sikrer, at BMW 2-serie Active Tourer mestrer ethvert sving og hvert eneste vejunderlag med høj sikkerhed og køreglæde.

BMW 2-serie Active Tourer: Køredynamik og effektivitet.Kompakte former. Ren køreglæde.

Uanset om du kører i byen, på stejle bjergveje eller langt fra alfarvej, så er den sprudlende køreoplevelse altid den samme i BMW 2-serie Active Tourer. BMW TwinPower Turbo-teknologi, avanceret styretøjsopbygning med fremragende respons og en hel række smarte undervognssystemer sikrer, at BMW 2-serie Active Tourer mestrer ethvert sving og hvert eneste vejunderlag med høj sikkerhed og køreglæde.

BMW TWINPOWER TURBO-TEKNOLOGI.

De innovative benzin- og dieselmotorer fra BMW imponerer takket være BMW TwinPower Turbo-teknologien med endnu mere eksplosiv kraftudfoldelse samt endnu mere spontan reaktionsevne fra helt lave omdrejninger og begejstrer samtidig med suveræn brændstoføkonomi og lave udledningsværdier. Nyeste generation af motorer fra EfficientDynamics-motorfamilien kombinerer de mest avancerede indsprøjtningsteknologier og fuldt variabel ydelsesstyring med innovativ turboladerteknologi for at øge både effektiviteten og dynamikken.

Kraftfulde og effektive.

BMW TwinPower Turbo-motorer til BMW 2-serie Active Tourer.

BMW xDrive.

Det intelligente firehjulstræk BMW xDrive tilpasser sig selv de vanskeligste vejforhold og sørger for, at bilen altid er på vej med det bedst mulige vejgreb. xDrive og Dynamic Stability Control (DSC) sørger sammen for at høj sikkerhed og stabilitet. xDrive, der styres via DSC-sensorerne, sørger for at fordele trækkraften fleksibelt og hurtigt mellem akslerne for at forhindre over- eller understyring i svingene, hvilket sikrer fremragende retningsstabilitet. Samtidig sikrer det hurtig og sikker acceleration selv på glat underlag eller stejle stigninger. Ved kritiske vejforhold behøver DSC-systemet ikke at gribe ind så ofte. På denne måde forener BMW xDrive fordelene ved firehjulstræk – vejgreb, retningsstabilitet og sikkerhed – med den køredynamik, der altid har kendetegnet BMW.

ADRENALININDSPRØJTNING TIL HVERDAGEN.

Oplev BMW 2-serie Active Tourer in action.

ADRENALININDSPRØJTNING TIL HVERDAGEN.

Oplev BMW 2-serie Active Tourer in action.

BMW sDrive.

BMW sDrive.

Outstanding dynamics and agility.

sDrive er hos BMW betegnelsen for træk på to hjul. Det er eksempelvis tilfældet ved biler med kompakte ydre mål, en rummelig kabine og et fleksibelt bagagerumskoncept, hvor sDrive på forakslen i kombination med tværliggende motorer er en pladsbesparende løsning, som samtidig sikrer de dynamiske og smidige køreegenskaber, du forventer at finde i en BMW.

100 % SPORTSLIG.

På lige vej, i svinget, på lange ture og i byen – BMW 2-serie Active Tourer viser sine talenter under alle forhold og begejstrer med et stort kraftoverskud, smidige køreegenskaber og et suverænt vejgreb.

  • Steptronic-gearkasse

    6-trins Steptronic-gearkassen leverer suveræn gearskifte- og kørekomfort med markant hurtigere gearskift takket være en optimeret hydraulisk styreenhed. 8-trins Steptronic-gearkassen begejstrer med højere gearskiftekomfort og generelt bedre kørekomfort ved at reducere afstanden mellem de enkelte gear, hvilket afstedkommer mindre spring i motoromdrejningerne. På denne måde forener gearkassen høj komfort med mærkbart større dynamik og en væsentlig brændstofbesparelse.

    8-trins Steptronic-sportsgearkassens udlægning med korte geartrin og minimale omdrejningsudsving sikrer høj gearskifte- og kørekomfort. Ud over automatiske gearskift kan du også vælge selv at gribe ind i begivenhederne via gearvælgeren eller i ekstra sportslig stil via gearskiftekontakter på rattet.

  • Launch Control og BMW Performance Control

    Launch Control er en funktion, der henvender sig til førere med sport i blodet, for den gør det muligt at opleve bilens maksimale acceleration, så snart bremsen slippes, og speederen holdes i bund. Funktionen styrer motoromdrejningerne og vælger de optimale gearskiftepunkter for Steptronic sportsgearkassen, så der først skiftes til næste gear, når bilen kan fortsætte med maksimal acceleration.

    Performance Control foretager indgreb i motorstyringen og målrettet nedbremsning i svingene ved at tilføre mere moment til hjulene yderst i svinget og mindre til de inderste. På denne måde drejer bilen sig nærmest gennem svinget. Det øger både sikkerheden og køredynamikken.

  • Dynamic Damper Control

    Dynamic Damper Control gør det muligt at tilpasse dæmpernes karakteristik perfekt til de aktuelle kørselsforhold, at øge bilens kørekomfort samt at optimere køredynamikken. Ud over standardindstillingen Comfort, som sikrer smidige og komfortable køreegenskaber, kan du også vælge programmet Sport. Her er støddæmperne strammet op, og køreegenskaberne er mere direkte og sportslige. Du aktiverer de enkelte konfigurationer via Driving Experience Control-knappen i midterkonsollen.

  • Elektromekanisk servostyring og variabelt sportsstyretøj

    Den elektromekaniske servostyring giver en meget direkte oplevelse af styretøjet og fremmer samtidig både smidigheden og kørekomforten. BMW er kendt for sine præcise køreegenskaber, og for at sikre denne mærketypiske kvalitet i forbindelse med en forhjulstrukket bil, har vi afstemt det elektromekaniske styretøj til det nye drivkoncept. Servoenheden og styretøjsudvekslingen er bygget sammen til én komponent. På denne måde sikrer vi, at styretøjet arbejder med ekstremt lav friktion.
    For at sikre en fejlfri og præcis styreoplevelse kompenserer det elektriske styretøj for de mere eller mindre mærkbare trækkræfter med en elektromekanisk kraft, der beregnes af DSC-styreenheden og sendes ind i styretøjets udveksling. Denne kompensering giver en styrepræcision, der kan sammenlignes med en baghjulstrukket bil.
    Den ekstremt stive forende og den præcise akselkinematik bidrager ligeledes til de fremragende styreegenskaber. Den elektromekaniske servostyring begejstrer således med knivskarp præcision og direkte respons, og samtidig arbejder styretøjet med en lethed, der gør parkeringsmanøvrer til en leg.

    Det variable sportsstyretøj med Servotronic sikrer direkte og smidige køreegenskaber med mindre styreindsats. Systemet arbejder med variable styretøjsudvekslinger, når du drejer på rattet. Derved forbedres køreegenskaberne ved sportslig kørsel og komforten ved parkering og manøvrering. Variabelt sportsstyretøj fås som ekstraudstyr.

KØREPROGRAMMET ECO PRO.

En intern undersøgelse har vist, at køreprogrammet ECO PRO hjælper bilens fører med at sænke brændstofforbruget med op til 20 %, afhængigt af kørestil. Funktioner såsom coasting, Route-Ahead Assistant og ECO PRO Route kan i fællesskab bidrage med yderligere fem procents besparelse.

  • ECO PRO Route

    ECO PRO Route beregner altid den mest økonomiske rute under hensyntagen til den trafikale situation, kørestil og vejforhold. Bilens indbyggede computer viser, hvor meget brændstof, det er muligt at spare ved at vælge den beregnede ECO PRO Route.

  • Coastingfunktion

    Coastingfunktionen kobler drivlinjen fra motoren, så bilen ruller ved egen kraft uden brug af yderligere fremdriftsenergi. Bilen "kører på frihjul", når føreren løfter foden fra speederen mellem 50 og 160 km/t og ikke samtidig træder på bremsen. Ved hjælp af data fra navigationssystemet genkender Route-Ahead Assistant sving, tættere bebyggede områder, hastighedsbegrænsninger og motorvejsfrakørsler og kan på den måde vejlede bilens fører om, hvornår det er tid til at slippe speederen.

AUTOMATISK START/STOP-FUNKTION.

AUTOMATISK START/STOP-FUNKTION.

Den automatiske start/stop-funktion sikrer, at bilen ikke unødigt bruger brændstof, når du holder stille. Når du eksempelvis holder for rødt lys eller kører i stop and go-trafik, udnytter den automatiske start/stop-funktion muligheden for at spare brændstof ved at standse motoren, så snart den kører i tomgang, og du samtidig løfter foden fra koblingen (manuel gearkasse) eller bremser bilen helt ned til stilstand (Steptronic-gearkasse).
En indikator i informationsdisplayet lyser op, når funktionen er aktiveret. Så snart du igen træder på koblingen (manuel gearkasse) eller slipper bremsen (Steptronic-gearkasse), starter motoren øjeblikkeligt igen.

GENVINDING AF BREMSEENERGI.

GENVINDING AF BREMSEENERGI.

Ved enhver nedbremsning frigives der kinetisk energi, som indtil nu er gået til spilde. Teknologien genvinding af bremseenergi udnytter dette hidtil spildte potentiale og producerer strøm af den energi, som frigøres, når bilens fører løfter foden fra speederen eller bremser.
Det sender strøm til bilens batteri. Takket være dette intelligente energistyringssystem behøver generatoren ikke længere at køre hele tiden. Resultatet: Brændstofforbruget reduceres, og motorydelsen stiger – og det er helt i tråd med BMW EfficientDynamics.

GEARSKIFTINDIKATOR.

GEARSKIFTINDIKATOR.

Der er store besparelser at hente ved at skifte gear på det helt rigtige tidspunkt – ikke mindst ved bykørsel og på landevejen. Kør længere på literen i en håndevending. Ud fra kørselsforholdene og motoromdrejningerne beregner motorelektronikken, hvilket gear der er det mest økonomiske, og tænder et pilesymbol i informationsdisplayet, som viser dig, hvilket højere eller lavere gear, du bør køre i for at opnå den bedst mulige brændstoføkonomi. Elektronikken registrerer behov for kraftfuld acceleration og tilpasser anbefalingerne, så gearskift foretages ved højere omdrejninger. Sammenligninger har vist, at biler med gearskiftindikator kører ca. fire procent længere på literen end biler uden denne teknologi.