BMW 2-serie Coupé køredynamik

KØREDYNAMIKKEN I BMW 2-SERIE COUPÉ.

Optimale køreegenskaber.

KØREDYNAMIKKEN I BMW 2-SERIE COUPÉ.

Optimale køreegenskaber.

Ægte livsnydere går aldrig på kompromis. Det samme gælder for BMW 2-serie Coupé. Køreegenskaberne, den optimale akselvægtfordeling 50/50 og baghjulstrækkets sportslige kvaliteter er helt unikke for denne klasse. Dynamisk temperament. Her er fokus på ren køreglæde.

Køredynamikken i BMW 2-serie Coupé.Optimale køreegenskaber.

Ægte livsnydere går aldrig på kompromis. Det samme gælder for BMW 2-serie Coupé. Køreegenskaberne, den optimale akselvægtfordeling 50/50 og baghjulstrækkets sportslige kvaliteter er helt unikke for denne klasse. Dynamisk temperament. Her er fokus på ren køreglæde.

ALTID KLAR TIL START.

Oplev køredynamikken i BMW 2-serie Coupé.

ALTID KLAR TIL START.

Oplev køredynamikken i BMW 2-serie Coupé.

BMW M235i.

Denne bil starter der, hvor andre stopper. Den 6-cylindrede turboladede benzinrækkemotor på 326 hk (240 kW) giver bilen imponerende sprinterkvaliteter uden at give køb på effektiviteten. M aerodynamikpakken, spoilerlæben på bagenden og M undervognen tegner det sportslige look, giver mere downforce og trimmer køreegenskaberne. Kabinen i BMW M235i er ligeledes trimmet til sportslig køreglæde med sportsforsæder, M læderrat med multifunktionsknapper og meget mere. Her er der virkelig lagt op til high performance for alle sanser.

  • Udvendigt udstyr

    M Performance-modellen stiller til start med en specialbygget 6-cylindret rækkemotor og toptunet motorlyd til den mest sportslige model i 2-serien. Bilens imponerende sportslighed ses ved første blik på detaljer som de 18 tommer store M letmetalfælge med specialudviklede dækstørrelser for og bag, på xenonforlygterne og på M sportsbremserne med mørkeblå kalibre med M signatur. Den specialkonfigurerede M sportsundervogn med 10-mm-sænkning og det variable sportsstyretøj inkl. Servotronic sikrer øget smidighed og køredynamik. Mere sikkerhed, mere køredynamik. Ekstraudstyret xDrive fordeler trækkraften fra BMW 2-serie Coupé fleksibelt mellem akslerne og sikrer på denne måde suverænt vejgreb og overlegen dynamik på vanskelige vejunderlag.
    M aerodynamikpakken med specialdesignet frontskørt og bagdiffusor samt bagspoileren på bagklappen forbedrer aerodynamikken og giver mere downforce og dermed bedre vejgreb. Sidespejlhuse i Ferric Grey samt de to afgangsrør i mørk krom runder det sportslige udstyr af. Modelbetegnelsen M235i i mørk krom på bagklappen tillader ikke skyggen af tvivl om denne models helt specielle performance.

  • Indvendigt udstyr

    Kabinen i M Performance-modellen emmer af sportsligt overskud med indstigningslister med M235i-logo, sportsforsæder med klassiske M detaljer ved syningerne samt et M læderrat med multifunktionsknapper. Stemningen underbygges med M interiørlisterne i sportsligt aluminium Hexagon og en instrumentgruppe med specielle urskiver i kronografdesign samt med den udvidede instrumentgrupper med bl.a. M235i-logo. Læderindtrækket Dakota Oyster med detaljer i Dark Oyster (ekstraudstyr) står perfekt til det lyse kabinedesign og skaber en elegant kontrast til den sportslige stil. M Performance-modellen er også udstyret med en M fodstøtte. Kabinebelysningen kan indstilles til orangerød eller hvid. Loftsbeklædningen BMW Individual Anthracite topper det dynamiske look, mens radio Professional leverer masser af vellyd til den sportslige køreoplevelse.

LAUNCH CONTROL.

LAUNCH CONTROL.

BMW 2-serie Coupé begejstrer ved første blik og igen ved første berøring af speederen. Nøgleordet, der får pulsen i vejret og forventningerne til at stige hos alle sportsentusiaster: Maksimal acceleration. Denne acceleration opnås via Launch Control-funktionen i 8-trins Steptronic-sportsgearkassen. Tryk kort på DSC-knappen, sæt gearvælgeren i position ”S”, træd hårdt på bremsen, og tryk speederen i bund – når du så slipper bremsen, vil du opleve, hvad drejningsmoment betyder. Og hvordan det føles, når glædestårer løber vandret.

ADAPTIV M UNDERVOGN.

Den adaptive M undervogn sænker bilen 10 mm, hvilket imidlertid hæver bilens køredynamiske potentiale markant. Fra førersædet har du mulighed for at påvirke undervognskonfigurationen via Driving Experience Control-systemet, så den matcher din foretrukne kørestil – lige fra komfortorienteret til ekstremt sportslig. Men uanset hvilken konfiguration, du indstiller, så sørger de elektronisk styrede støddæmpere i den adaptive M undervogn for lynhurtigt at tilpasse bilen til vejforholdene. Ved hjælp af en række sensorer måler systemet bl.a. hjulvibrationer og hastighed og kan således optimere både støddæmpningen og sikkerheden under kørslen.
Køreprogrammet COMFORT er din garanti for en behagelig rejse. Med køreprogrammet SPORT går det derimod mere dynamisk over stepperne med en sportslig opsætning af undervognen og strammere støddæmperrespons. Hvis det skal være ekstremt sportsligt, så er køreprogrammet SPORT+ det rigtige valg. Dette program aktiverer DTC-funktionen (Dynamic Traction Control), som tillader mere hjulspin på de drivende hjul og dermed en udpræget sportslig kørestil. DSC-funktionen er ikke slået fra, men griber først meget senere ind for at stabilisere bilen igen, når grænserne for, hvad der er køreteknisk muligt, er nået.

VARIABELT SPORTSSTYRETØJ.

Det variable sportsstyretøj med Servotronic sikrer direkte og smidige køreegenskaber med mindre styreindsats. Systemet reagerer uafhængigt af hastigheden med forskellige styretøjsudvekslinger, når du drejer på rattet. På denne måde reducerer systemet styreindsatsen ved behov for meget store hjuludslag. Det øger smidigheden markant og forbedrer køreegenskaberne ved udpræget sportslig kørsel i skarpe sving eller ved undvigemanøvrer, men sikrer samtidig også øget komfort ved parkering og drejemanøvrer. Ved små korrektioner med rattet reagerer styretøjet med knivskarp retningsstabilitet og præcis hjulføring.

DRIVING EXPERIENCE CONTROL.

DRIVING EXPERIENCE CONTROL.

Comfort, ECO PRO og Sport.

Med Driving Experience Control kan du vælge mellem Comfort, der er standardindstillingen for motor- og gearkasseparametre, ECO PRO, der trimmer bilen til maks. effektivitet, og Sport, som frigør ekstra dynamisk potentiale.

Det effektive køreprogram ECO PRO.

Køreprogrammet ECO PRO tilpasser karakteristikken for speeder, gearkasse og varme/klimastrategi til maksimal effektivitet og sænker dermed brændstofforbruget med op til 20 %. Funktionerne coasting, Route-Ahead Assistant og ECO PRO Route (kun med navigationssystem Professional) skruer besparelserne yderligere i vejret. Funktionen Route-Ahead Assistant anvender navigationssystemet til at spejde fremad og give dig tips til kørslen.
Med udgangspunkt i mængden af trafik, kørestil og landskabets profil beregner denne funktion den rute, der giver det lavest mulige brændstofforbrug. Med coastingfunktionen kører bilen på frihjul med op til 160 km/t, så snart du løfter foden fra speederen uden samtidig at træde på bremsen. I Sport Mode reagerer bilen mere direkte, hvilket muliggør en endnu mere sportslig kørestil.

KØREEGENSKABER.

KØREEGENSKABER.

Design og funktionalitet er i BMW 2-serie Coupé skræddersyet til bilens fører. Men også i teknisk henseende er alle sejl sat til for at skabe en ægte køreglædemaskine. Og det har virket! Takket være klassisk BMW baghjulstræk, Driving Experience Control, variabelt sportsstyretøj og en for denne klasse helt unik akselvægtfordeling på 50/50 kan denne sportscoupé begejstre med usædvanligt smidige og præcise køreegenskaber. Eller, som vi foretrækker at kalde det, ren køreglæde.