KØREDYNAMIK OG EFFEKTIVITET I BMW 3-SERIE TOURING.

Skabt til sport. Og masser af det.

KØREDYNAMIK OG EFFEKTIVITET I BMW 3-SERIE TOURING.

Skabt til sport. Og masser af det.

Ren køredynamik er nøglen til køreglæde i BMW 3-serie Touring. Den adaptive M undervogn og det variable sportsstyretøj (begge dele ekstraudstyr) skruer højt op for dynamikken. Nyd den sportslige kørestil med suveræne køreegenskaber og knivskarp præcision. BMW TwinPower Turbo-motorerne og ekstraudstyret 8-trins Steptronic-sportsgearkasse sikrer masser af køreglæde. Disse og andre BMW EfficientDynamics-teknologier sikrer begejstrende ydelse og et lavt forbrug.

Køredynamik og effektivitet i BMW 3-serie Touring.Skabt til sport. Og masser af det.

Ren køredynamik er nøglen til køreglæde i BMW 3-serie Touring. Den adaptive M undervogn og det variable sportsstyretøj (begge dele ekstraudstyr) skruer højt op for dynamikken. Nyd den sportslige kørestil med suveræne køreegenskaber og knivskarp præcision. BMW TwinPower Turbo-motorerne og ekstraudstyret 8-trins Steptronic-sportsgearkasse sikrer masser af køreglæde. Disse og andre BMW EfficientDynamics-teknologier sikrer begejstrende ydelse og et lavt forbrug.

BMW EFFICIENT DYNAMICS.

BMW EFFICIENT DYNAMICS.

Med BMW EfficientDynamics får du mere af det hele pr. liter brændstof: Mere ydelse, mere effektive motorer og mere køreglæde. Øget dynamik takket være tekniske innovationer, som samtidig sænker forbruget og skruer op for køreglæden – det er standard i alle BMW modeller.

TOPYDELSE I TOPFORM.

Køredynamik i BMW 3-serie.

TOPYDELSE I TOPFORM.

Køredynamik i BMW 3-serie.

8-TRINS STEPTRONIC-SPORTSGEARKASSE.

8-trins Steptronic-sportsgearkassen tilpasser sig efter din kørestil, hvad enten du foretrækker at cruise komfortabelt af sted eller at se næste sving som en dynamisk udfordring, der skal tackles. Automatgearkassen giver dig selvfølgelig mulighed for at gribe manuelt ind i begivenhederne, hvis du ønsker det, og hjælper dig i så fald med en gearskiftindikator. Gearene skifter du enten via den korte gearvælger eller med gearskiftekontakterne på sportslæderrattet.
Med køreprogrammet SPORT er skiftekarakteristikken optimeret til maksimal ydelse. De små ændringer i motoromdrejningerne mellem de enkelte geartrin sikrer kraftfuld acceleration. Motoren holdes desuden i et omdrejningsområde, hvor der altid er masser af kraftoverskud. Funktionen Launch Control er inspireret af motorsporten og styrer motoromdrejningerne, så du opnår maksimal acceleration fra en stående start.
Det ottende gear sænker omdrejningstallet og dermed brændstofforbruget ved høje hastigheder. Det medvirker den nyudviklede og mere effektive konverterkobling også til. I samspil med motoren leverer 8-trins Steptronic-sportsgearkassen topværdier for effektivitet, kraftoverførsel og gearskiftekomfort.

  • 8-trins Steptronic-gearkasse

    8-trins Steptronic-gearkassen sætter helt nye standarder for komfort og dynamik og er et centralt element i BMW EfficientDynamics. Den meget tætte udlægning af de enkelte geartrin sikrer den bedst mulige kraftudvikling uanset hastighed. Det er med til at reducere brændstofforbruget markant, mens du samtidig kan nyde det store sportslige og dynamiske overskud. Ved høje hastigheder holdes motoromdrejningerne lave, og det er ensbetydende med et lavere forbrug og mindre motorstøj.
    Et resultat, som også konverterkoblingen har afgørende del i – selv når du skifter til manuelle gearskift. Sammen med de korte omdrejningsspring og den præcise afstemning sikrer den ekstra høj komfort ved gearskift.
    Netværksfunktioner såsom den forudseende Route-Ahead Assistant samt overvågningen af kørsels- og trafikforhold påvirker, hvordan gearkassen arbejder. Systemet vælger således altid det bedst egnede gear til den aktuelle situation under hensyntagen til det valgte køreprogram. Denne forudseende drivlinjeteknologi fletter data fra navigationssystemet sammen med gearkassestyringen, hvilket gør systemet i stand til at tilpasse responsen efter forholdene og fx vælge et sportsligt og spontant gearprogram (SPORT) eller et mere komfortorienteret program med færre skift (COMFORT).

BMW 340i Touring.

BMW 340i Touring.

Suveræn kraftudvikling og silkeblød motorgang er kendetegnende for den 6-cylindrede BMW TwinPower Turbo-benzinrækkemotor fra BMW EfficientDynamics-motorfamilien. Den stærke 3,0-liters motor kombinerer fuldt variabel ventilstyring Valvetronic inkl. dobbelt VANOS, High Precision Injection og en TwinScroll-turbolader, som sikrer optimal cylinderfyldning. Resultatet er en maks. ydelse på 326 hk (240 kW) og et maks. drejningsmoment på 450 Nm ved 1.380-5.000 omdr./min. Den turboladede benzinmotor kan således sende BMW 340i Touring fra 0 til 100 km/t på 5,1 sek. og videre til tophastigheden på 250 km/t. Takket være de intelligente tekniske løsninger kan bilen i snit tilbagelægge hele 14,3 til 14,7 km/liter ved en CO2-udledning på kun 158 til 164 g/km.
Det er præcis sådan, man ønsker sig sin motor: Suveræn effektivitet og masser af kræfter i et stort omdrejningsområde med direkte respons, selv ved lave omdrejninger. Med andre ord en ægte BMW motor.

BMW 320d Touring EfficientDynamics Edition.

BMW 320d Touring EfficientDynamics Edition med 2,0-liters 4-cylindret BMW TwinPower Turbo-dieselmotor begejstrer med suveræn brændstofeffektivitet. Motoren yder 190 hk (140 kW) ved 4.000 omdr./min. og udvikler et maksimalt drejningsmoment på 400 Nm mellem 1.750 og 2.500 omdr./min. Det gør BMW 320d Touring EfficientDynamics Edition i stand til at accelerere fra 0 til 100 km/t på 8,1-8,2 sek. Bilen kan i snit tilbagelægge 22,2 til 25,0 km/liter ved en CO2-udledning på 104 til 118 g/km.
Selv ved helt lave motoromdrejninger reagerer den 4-cylindrede 2,0-liters BMW TwinPower Turbo-dieselmotor spontant på enhver bevægelse af speederen, og motoren begejstrer samtidig med imponerende rolig motorgang takket være nyeste generation af common rail-indsprøjtningsteknologien. Turboladeren med variabel turbinegeometri sikrer et højt ladetryk og dermed et højt drejningsmoment og kraftfuld fremdrift i et stort omdrejningsområde.
Den fornemme brændstofeffektivitet skyldes ikke mindst den optimerede gearkasse med tilpasset gearskiftindikator samt tiltag til forbedring af aerodynamikken.

UNDERVOGN.

BMW 3-serie har i flere generationer sat dagsordenen for køredynamik. Videreudviklet dæmperteknologi, en optimeret undervogn og et forbedret styretøj danner rammen om endnu mere køreglæde. Den ændrede undervognskonfiguration har resulteret i forbedrede længde- og tværdynamiske egenskaber. Det gælder for både standardundervogn og for M sportsundervognen og den adaptive M undervogn. Styrepræcisionen er gjort endnu skarpere, krængningsbevægelserne er reduceret, og retningsstabiliteten er optimeret. BMW 3-serie Touring begejstrer således med fremragende vejgreb, perfekte køreegenskaber og overlegen smidighed. Og altid med suveræn komfort i alle situationer.

  • Adaptiv M undervogn

    Den adaptive M undervogn sænker bilen 10 mm, hvilket imidlertid hæver BMW 3-series køredynamiske potentiale markant. Fra førersædet har du mulighed for at påvirke undervognskonfigurationen via Driving Experience Control-systemet, så den matcher din foretrukne kørestil – lige fra komfortorienteret til ekstremt sportslig. Men uanset hvilken konfiguration, du indstiller, så sørger de elektronisk styrede støddæmpere i den adaptive M undervogn for lynhurtigt at tilpasse bilen til vejforholdene. Ved hjælp af en række sensorer måler systemet bl.a. hjulvibrationer og hastighed og kan således optimere både støddæmpningen og sikkerheden under kørslen.
    Køreprogrammet COMFORT er din garanti for en behagelig rejse. Med køreprogrammet SPORT går det derimod mere dynamisk over stepperne med en sportslig opsætning af undervognen og strammere støddæmperrespons. Hvis det skal være ekstremt sportsligt, så er køreprogrammet SPORT+ det rigtige valg. Dette program aktiverer DTC-funktionen (Dynamic Traction Control), som tillader mere hjulspin på de drivende hjul og dermed en udpræget sportslig kørestil. DSC-funktionen er ikke slået fra, men griber først ind meget senere for at stabilisere bilen igen, når grænserne for, hvad der er køreteknisk muligt, er nået.

  • Variabelt sportsstyretøj

    Det variable sportsstyretøj med Servotronic sikrer direkte og smidige køreegenskaber med mindre styreindsats. Systemet reagerer uafhængigt af hastigheden med forskellige styretøjsudvekslinger, når du drejer på rattet. På denne måde reducerer systemet styreindsatsen ved behov for meget store hjuludslag. Systemet har hastighedsafhængig servohjælp. Det øger smidigheden markant og forbedrer køreegenskaberne ved udpræget sportslig kørsel i skarpe sving eller ved undvigemanøvrer, men sikrer samtidig også øget komfort ved parkering og drejemanøvrer. Ved små korrektioner med rattet reagerer styretøjet med knivskarp retningsstabilitet og præcis hjulføring.

  • BMW xDrive

    Det intelligente firehjulstræk BMW xDrive tilpasser sig selv de vanskeligste vejforhold og sørger for, at bilen altid er på vej med det bedst mulige vejgreb. xDrive og Dynamic Stability Control (DSC) sørger sammen for at høj sikkerhed og stabilitet. xDrive, der styres via DSC-sensorerne, sørger for at fordele trækkraften fleksibelt og hurtigt mellem akslerne for at forhindre over- eller understyring i svingene, hvilket sikrer fremragende retningsstabilitet. Samtidig sikrer det hurtig og sikker acceleration selv på glat underlag eller stejle stigninger. Ved kritiske vejforhold behøver DSC-systemet ikke at gribe ind så ofte. På denne måde forener BMW xDrive fordelene ved firehjulstræk – vejgreb, retningsstabilitet og sikkerhed – med den køredynamik, der altid har kendetegnet BMW.

DRIVING EXPERIENCE CONTROL INKL. ECO PRO.

Med Driving Experience Control kan du vælge mellem køreprogrammerne COMFORT, der indeholder standardparametrene for motor og gearkasse, økonomiprogrammet ECO PRO, sportsprogrammet SPORT med en dynamisk opsætning af bilen, eller programmet SPORT+, som trimmer bilens køredynamiske potentiale til maks. ydelse på alle parametre. Når du aktiverer køreprogrammet ECO PRO, trimmer du karakteristikken for speederen, drivlinjen og klimaanlægget til en mere forbrugsorienteret profil. Programmet kan sænke brændstofforbruget med op til 20 %. Med funktionerne coasting og ECO PRO Route kan du køre endnu mere økonomisk. ECO PRO Route viser dig den mest brændstoføkonomiske rute under hensyntagen til trafikmængder, kørestil og ruteprofil. Med coastingfunktionen ruller bilen uden brug af motorkraft med op til 160 km/t, så snart du løfter foden fra speederen uden samtidig at træde på bremsen.
Køreprogrammet COMFORT sikrer en komfortabel køreoplevelse med præcist afstemte undervognskomponenter. SPORT og SPORT+ konfigurerer drivlinjen og undervognen til sportslig kørsel. Motoren reagerer mere spontant, automatgearkassen tillader flere omdrejninger, inden den skifter til næste gear, ved den manuelle gearkasse kommer gearskiftindikatorens anbefalinger senere, og bilen reagerer og kører mere direkte og sportsligt.

INTELLIGENT ENERGISTYRING.

Den intelligente energistyring i BMW 3-serie Touring omfatter som standard BMW EfficientDynamics-teknologierne automatisk start/stop-funktion, genvinding af bremseenergi, elektrisk servostyring og gearskiftindikator. Samspillet teknologierne imellem skaber fundamentet for bæredygtig mobilitet og suveræn effektivitet.

  • Automatisk start/stop-funktion

    Den automatiske start/stop-funktion sikrer, at bilen ikke unødigt bruger brændstof, når du holder stille. Når du eksempelvis holder for rødt lys eller kører i stop and go-trafik, udnytter den automatiske start/stop-funktion muligheden for at spare brændstof ved at standse motoren, så snart den kører i tomgang, og du samtidig løfter foden fra koblingen (manuel gearkasse) eller bremser bilen helt ned til stilstand (Steptronic-gearkasse).
    En indikator i informationsdisplayet lyser op, når funktionen er aktiveret. Så snart du igen træder på koblingen (manuel gearkasse) eller slipper bremsen (Steptronic-gearkasse), starter motoren øjeblikkeligt igen.
    Det koster hverken på komfort- eller sikkerhedskontoen, da funktionen ikke aktiveres, så længe motoren ikke er driftsvarm, så længe temperaturen i kabinen ikke har nået det ønskede niveau, så længe batteriet ikke er optimalt opladet, eller hvis du drejer på rattet. En central styreenhed starter motoren, mens bilen holder stille, hvis bilen fx ruller, eller hvis forruden er ved at dugge til. Du kan til enhver tid vælge at slå den automatiske start/stop-funktion fra.

  • Genvinding af bremseenergi

    Ved enhver nedbremsning frigives der kinetisk energi, som indtil nu er gået til spilde. Teknologien genvinding af bremseenergi udnytter dette hidtil spildte potentiale og producerer strøm af den energi, som frigøres, når bilens fører løfter foden fra speederen eller bremser. Det sender strøm til bilens batteri. Takket være dette intelligente energistyringssystem behøver generatoren ikke længere at arbejde uafbrudt. Resultatet: Brændstofforbruget reduceres, og motorydelsen stiger – og det er helt i tråd med BMW EfficientDynamics.

  • Elektrisk servostyring

    Den elektriske servostyring tilpasser mængden af servohjælp til styretøjet efter hvor hurtigt, du kører. Resultatet er mere præcise styreegenskaber ved høje hastigheder og et mere letgående styretøj ved parkering og manøvrering. Samtidig bruger styretøjet kun energi, når det rent faktisk er i bevægelse, og det kan mærkes på såvel brændstofforbruget som på udledningsmængden.
    Systemet anvender en elmotor i stedet for den traditionelle hydraulikpumpe. Ved traditionelle servostyringssystemer trækker servopumpen hele tiden på motorens kræfter. Elmotoren derimod arbejder kun, når du betjener styretøjet. Når bilen kører ligeud, eller når rattet holdes konstant ved samme udslag, fx i lange sving, er elmotoren ikke aktiv, og der bruges således ikke energi. Den hastigheds- og situationsafhængige servostyring sikrer endnu højere kørekomfort.

  • Gearskiftindikator

    Der er store besparelser at hente ved at skifte gear på det helt rigtige tidspunkt – ikke mindst ved bykørsel og på landevejen. Kør længere på literen i en håndevending. Ud fra kørselsforholdene og motoromdrejningerne beregner motorelektronikken, hvilket gear der er det mest økonomiske, og tænder et pilesymbol i informationsdisplayet, som viser dig, hvilket højere eller lavere gear, du bør køre i for at opnå den bedst mulige brændstoføkonomi. Elektronikken registrerer behov for kraftfuld acceleration og tilpasser anbefalingerne, så gearskift foretages ved højere omdrejninger. Du får også gearanbefalinger, når du vælger at skifte gear manuelt med en Steptronic-gearkasse. Komparative test hos BMW har vist, at biler med gearskiftindikator kører ca. fire procent længere på literen end biler uden denne teknologi.