BMW 4-SERIE CABRIOLET: EFFEKTIVITET.

Innovativ. Ned til mindste detalje.

Toppræstationer leveret med suveræn effektivitet – BMW EfficientDynamics beviser sin innovationskraft i BMW 4-serie Cabriolet med en omfattende pakke af teknologier og funktioner. Ren køreglæde: Uforlignelig dynamik og et lavt udledningsniveau.

KØREPROGRAMMET ECO PRO.

Køreprogrammet ECO PRO kan hjælpe dig med at reducere dit brændstofforbrug med op til 20 % (ifølge en forbrugsmåling foretaget af BMW), hvis du følger alle anbefalinger og tilpasser din kørestil. Teknologierne coasting (kun med Steptronic-gearkasse), Route-Ahead Assistant og ECO PRO Route (begge kun med navigationssystem Professional) kan skære yderligere af forbruget.

  • Coasting

    Med coastingfunktionen kører bilen på frihjul med op til 160 km/t, så snart du løfter foden fra speederen uden samtidig at træde på bremsen. I Sport Mode reagerer bilen mere direkte, hvilket muliggør en endnu mere sportslig kørestil.

  • Route-Ahead Assistant

    Funktionen Route-Ahead Assistant anvender navigationssystemet til at spejde fremad og give dig tips til kørslen. Hvis der efter næste sving står en farttavle, anbefaler systemet fx, at du tager farten af, allerede inden du når hen til svinget.

  • ECO PRO Route

    En anden funktion, der hjælper dig med at spare på de dyre dråber, er ruteberegningsfunktionen ECO PRO Route. Med udgangspunkt i mængden af trafik, din kørestil og landskabets profil beregner denne funktion den rute, der giver det lavest mulige brændstofforbrug.

AERODYNAMIK.

Bilen er designet med filosofien bag BMW EfficientDynamics som forbillede. Især det aerodynamisk optimerede frontskørt og bilens bund overbeviser med innovative nyheder, som reducerer luftmodstanden og brændstofforbruget. Frontskørtet bringer filosofien bag BMW EfficientDynamics synligt til udtryk. Det integrerede Air Curtain leder fartvinden hen langs hjulkasserne via to lodrette indtag. De giver luftstrømmen mere fart på, så den skaber et ”skjold” af luft foran hjulene. Teknologien Air Breather kanaliserer derudover fartvinden ved forhjulene. Disse innovative teknologier formindsker turbulenser og luftmodstanden, hvilket igen reducerer brændstofforbruget. Den heldækkende undervognsbeklædning med motorskjold er en anden detalje, der effektivt optimerer aerodynamikken. De nye beklædningselementer er dog ikke kun en uvurderlig fordel, hvad angår aerodynamikken. De sikrer også endnu bedre lyddæmpning og rustbeskyttelse.

BMW TWINPOWER TURBO-TEKNOLOGI.

BMW TWINPOWER TURBO-TEKNOLOGI.

BMW TwinPower Turbo-teknologien til benzinmotorerne forener avanceret turboteknologi med Valvetronic, dobbelt VANOS og direkte benzinindsprøjtning. Ved dieselmotorerne kombineres specielt optimerede turboteknologier med direkte common rail-indsprøjtning og variabel turbinegeometri. På denne måde sænkes brændstofforbruget i både benzin- og dieselmotorer, samtidig med at ydelsen vokser markant over et bredt omdrejningsområde.

AUTOMATISK START/STOP-FUNKTION.

Den automatiske start/stop-funktion sikrer, at bilen ikke unødigt bruger brændstof, når du holder stille. Når du eksempelvis holder for rødt lys eller kører i stop and go-trafik, udnytter den automatiske start/stop-funktion muligheden for at spare brændstof ved at standse motoren, så snart den kører i tomgang, og du løfter foden fra koblingen (manuel gearkasse) eller bremser bilen helt ned til stilstand (Steptronic-gearkasse).
En indikator i informationsdisplayet lyser op, når funktionen er aktiveret. Så snart du igen træder på koblingen (manuel gearkasse) eller slipper bremsen (Steptronic-gearkasse), starter motoren øjeblikkeligt igen.
Det koster hverken på komfort- eller sikkerhedskontoen, da funktionen ikke aktiveres, så længe motoren ikke er driftsvarm, så længe temperaturen i kabinen ikke har nået det ønskede niveau, så længe batteriet ikke er optimalt opladet, eller hvis du drejer på rattet.
En central styreboks starter motoren, hvis behovet opstår, mens du holder stille. Eksempelvis hvis bilen ruller, eller hvis forruden er ved at dugge til. Du kan til enhver tid vælge at slå den automatiske start/stop-funktion fra.

GENVINDING AF BREMSEENERGI.

GENVINDING AF BREMSEENERGI.

Ved enhver nedbremsning frigives der kinetisk energi, som indtil nu er gået til spilde. Teknologien genvinding af bremseenergi udnytter dette hidtil spildte potentiale og producerer strøm af den energi, som frigøres, når bilens fører løfter foden fra speederen eller bremser. Det sender strøm til bilens batteri. Takket være dette intelligente energistyringssystem behøver generatoren ikke længere at arbejde uafbrudt. Resultatet: Brændstofforbruget reduceres, og motorydelsen stiger – og det er helt i tråd med BMW EfficientDynamics.

GEARSKIFTINDIKATOR.

GEARSKIFTINDIKATOR.

Der er store besparelser at hente ved at skifte gear på det helt rigtige tidspunkt – ikke mindst ved bykørsel og på landevejen.
Kør længere på literen i en håndevending. Ud fra kørselsforholdene og motoromdrejningerne beregner motorelektronikken, hvilket gear der er det mest økonomiske, og tænder et pilesymbol i informationsdisplayet, som viser dig, hvilket højere eller lavere gear, du bør køre i for at opnå den bedst mulige brændstoføkonomi. Elektronikken registrerer behov for kraftfuld acceleration og tilpasser anbefalingerne, så gearskift foretages ved højere omdrejninger. Du får også gearanbefalinger, når du vælger at skifte gear manuelt med en Steptronic-gearkasse. Sammenligninger har vist, at biler med gearskiftindikator kører ca. fire procent længere på literen end biler uden denne teknologi.

ELEKTRISK SERVOSTYRING.

ELEKTRISK SERVOSTYRING.

Perfekt styretøj.

Elektrisk servostyring sikrer, at styretøjet virker både letgående og præcist. Det elektroniske system er mindre følsomt over for stødpåvirkninger, og den aktive slørdæmpning udligner effektivt enhver form for pendelbevægelser. Via sporttasten (ekstraudstyr) kan du vælge at give styretøjet en mere sportslig karakteristik.
I modsætning til den traditionelle servostyring anvender den elektriske servostyring ikke et hydraulisk system, men baserer i stedet på en intelligent løsning med en elektromotor. Det har den fordel, at elmotoren kun arbejder, når der er brug for servokraft – dvs. ved selve bevægelsen af styretøjet. Når du kører ligeud, hvilket statistisk set er hele 90 % af tiden, arbejder elmotoren ikke og bruger således heller ikke energi. Styretøjet med elektronisk servostyring formår at sænke brændstofforbruget med ca. 0,3 liter pr. 100 km i forhold til samme bil med et traditionelt hydraulisk styretøj. Samtidig er vedligeholdelsen og miljøbelastningen markant lavere, idet det elektriske system ikke anvender hydraulikolie.
I nogle modeller kan styretøjet kombineres med Servotronic. Dette system regulerer servovirkningen og tilpasser den til bilens hastighed. Når du kører ved lav hastighed, arbejder styretøjet mere letgående, så der ikke kræves så mange kræfter for at dreje hjulene. Ved højere hastigheder drosles servohjælpen, så kontakten til vejen opleves mere direkte og bilens retningsstabilitet forbedres.