ASSISTENTSYSTEMER BMW 4-SERIE GRAN COUPÉ.

BMW ConnectedDrive.

Innovative teknologier understøtter dig under kørslen og garanterer suveræn kørekomfort og sikkerhed. Så kan du koncentrere dig om at køre bilen – og nyde glæden ved at køre.

DRIVING ASSISTANT.

Assistentfunktionen Driving Assistant kombinerer de kamerabaserede systemer vejstribealarm og afstandsalarm med fodgængeralarm og City-bremsefunktion.
Vejstribealarmen holder øje med vejstriberne og advarer dig med en let vibration i rattet, hvis bilen utilsigtet er på vej over i en anden vognbane ved hastigheder over 70 km/t. Hvis blinklyset er aktiveret, og vognbaneskiftet er tilsigtet, udebliver advarslen naturligvis.
Afstandsalarmen med City-bremsefunktion holder øje med bilerne, mens fodgængeralarmen med City-bremsefunktion passer på fodgængerne. Hvis en forankørende bil bremser hårdt, reagerer din BMW øjeblikkeligt, når afstandsalarmen er aktiveret. Bilen advarer dig først med et advarselssymbol, dernæst med et blinkende symbol og et alarmsignal, og ved hastigheder op til maks. 60 km/t reagerer bilen i sidste instans automatisk ved at bremse let ned. Fodgængeralarmen arbejder ved hastigheder mellem 10 og 60 km/t og advarer dig ved akut fare. Når systemet advarer om en mulig kollision, sættes også bremserne i højeste beredskab, så reaktionstiden forkortes. I yderste konsekvens bremser systemet automatisk. Systemet kan have begrænset effekt i mørke og i tåget vejr.

BMW HEAD-UP DISPLAY.

BMW Head-Up Display i fuld farve projicerer alle kørselsrelevante oplysninger op i førerens øjenhøjde, så han eller hun kan koncentrere sig fuldt og helt om at køre bilen.
Du kan bl.a. få vist speedometer og – afhængigt af bilens øvrige udstyr – navigationsanvisninger, Speed Limit Info om hastighedsgrænser og overhalingsforbud, lister fra bilens telefon- og underholdningselektronik samt indhold og advarsler fra bilens assistentsystemer. Symbolerne, der projiceres op på forruden, står knivskarpt i høj opløsning og i fuld farve. Projektionen synes at stå ca. 2,3 m foran bilen, hvilket er den optimale afstand i forhold til at kunne aflæse oplysningerne hurtigt, nemt og uden at distrahere fra trafikken. Lysstyrken tilpasser sig automatisk efter lysforholdene, og displayet har desuden både dag- og natfunktion. Højden på projektionen kan også indstilles, så forskellige førere af bilen kan have samme glæde af systemet. Du kan også vælge, hvilke oplysninger du vil se ud over speedometeret og advarslerne fra assistentsystemerne.

NAVIGATIONSSYSTEM PROFESSIONAL MED iDRIVE TOUCH-CONTROLLER.

Navigationssystemet Professional overbeviser med sit design og et udvalg af tjenester i absolut særklasse. Det perfekt integrerede navigationssystem omfatter betjeningskonceptet iDrive og en iDrive Touch-controller. Systemet giver dig en håndfri installation med USB-indgang og stemmestyring, radio BMW Professional med dvd-afspiller samt 20 GB harddiskplads til musikfiler. Derudover er systemet forberedt til Real Time Traffic Information. Et fast, 8,8-tommer stort LCD-farvedisplay med skærmopdelingsfunktion (hoved- og hjælperude) sikrer optimal læsbarhed og overskuelighed.
Betjeningen foregår intuitivt via iDrive Touch-controlleren med en berøringsfølsom overflade, hvorpå du med en finger kan skrive adresser til navigationssystemet. Genvejstaster, otte favorittaster samt stemmestyring er ligeledes med til at lette betjeningen. 3D-kortvisningen med mulighed for satellitbilleder som baggrund og udvalgte seværdigheder i fotorealistisk gengivelse gør det til en fascinerende visuel oplevelse at bruge bilens navigationssystem.
Hos din BMW forhandler kan du i tre år fra købsdato gratis få opdateret systemets kort. I forbindelse med BMW ConnectedDrive sørger systemet selv for at downloade og indlæse kortopdateringer i en periode på tre år og op til fire gange årligt (kun udvalgte europæiske lande).

Navigation system Professional.

SPEED LIMIT INFO.

SPEED LIMIT INFO.

Altid på den sikre side – Speed Limit Info og advarslen om overhalingsforbud viser dig, hvor hurtigt du må køre, og om du må overhale på den aktuelle strækning. Du får vist disse oplysninger i bilens informationsdisplay i instrumentgruppen eller i Head-Up Displayet. Et specialudviklet kamera er i stand til at aflæse de relevante vejtavler i forbifarten. Data fra navigationssystemet flettes via en styreenhed sammen med kamerabillederne, hvorefter oplysningerne behandles elektronisk. Systemet kan også tage højde for input fra fx bilens regnsensor og derfor også vise begrænsninger, der er afhængige af særlige forhold – eksempelvis hastighedsbegrænsninger i vådt føre. Udstyret forudsætter, at bilen er udstyret med navigationssystem Business eller Professional.

ACTIVE PROTECTION.

Active Protection er navnet på den præventive passagerbeskyttelse fra BMW ConnectedDrive.
Når du kører af sted, forstrammer systemet automatisk sikkerhedsselerne ved forsæderne. Hvis der opstår en situation, der er kritisk for køresikkerheden, strammes sikkerhedsselerne ved forsæderne præventivt, og sideruderne og et evt. soltag lukkes automatisk. En kritisk situation er eksempelvis en katastrofeopbremsning eller voldsom over- eller understyring.
Hvis bilen er udstyret med teknologien afstandsalarm eller afstandsalarm med bremsefunktion, kan systemet endvidere identificere en eventuel fare for påkørsel af forankørende eller standsede biler inden for systemets arbejdsområde. I tilfælde af en ulykke kan systemet i visse tilfælde også bringe bilen til standsning, uden at bilens fører behøver at gribe ind. På denne måde er det muligt at reducere risikoen for yderligere og eventuelle følgeskader.
Funktionen Attention Assist holder desuden øje med tegn på begyndende træthed eller uopmærksomhed hos bilens fører, fx på lange, monotone strækninger. Hvis systemet registrerer disse tegn hos bilens fører, viser kontroldisplayet en anbefaling om, at det er på tide at holde en lille pause fra rattet.

KAMERASYSTEMER.

Med kamerasystemerne fra BMW ConnectedDrive bevarer du overblikket i alle situationer.

  • Bakkamera

    Med bakkameraet kan du se området bag ved bilen i kontroldisplayet, når du manøvrerer bilen på plads. Bakkameraet sikrer bedre overblik ved baglænskørsel, parkering og ved hastigheder under 20 km/t. Interaktive hjælpelinjer viser dig, om der er plads til bilen på parkeringspladsen, og hjælper dig med at manøvrere bilen på plads ved hjælp af farvemarkeringer i kontroldisplayet. I kombination med et anhængertræk har bakkameraet en praktisk zoomfunktion, så du kan bakke helt tæt på en trailer uden hjælp udefra.

  • Surround View

    Surround View hjælper dig med at parkere og manøvrere bilen, når pladsen er trang. Kontroldisplayet viser billederne fra kameraerne foran, på siden og bag på bilen i form af et fugleperspektiv, hvor du ser bilen oppefra (Top View).
    Side View hjælper dig med at orientere dig til siden, når du kører ud fra en port eller en parkeringskælder, og udsynet er spærret. To digitale kameraer på højre og venstre side af bilens forende viser dig i kontroldisplayet, hvad der rører sig på hver side af bilen. På denne måde kan du orientere dig om trafikken til siden og reagere i tide.

PARKERINGSASSISTENT.

Parkeringsassistenten gør det lettere at foretage parallelparkeringer. Systemet måler permanent størrelsen på ledige parkeringspladser i forbifarten (maks. 35 km/t og maks. 1,5 m afstand til rækken af parkerede biler).
Når der er fundet en tilstrækkeligt stor plads, behøver du blot at aktivere blinklyset, så overtager parkeringsassistenten styretøjet, mens du styrer parkeringen ved at vælge det rette gear og betjene speederen og bremsen. Instruktioner i kontroldisplayet og lydsignaler guider dig gennem parkeringen. På denne måde mestres enhver parkeringsmanøvre sikkert og let.