KØREDYNAMIK OG EFFEKTIVITET I BMW 7-SERIE.

Elegance i gadebilledet.

KØREDYNAMIK OG EFFEKTIVITET I BMW 7-SERIE.

Elegance i gadebilledet.

Innovativ letvægtskonstruktion, fremadpegende drivlinjer og intelligent energistyringselektronik er tre fremragende eksempler på områder, hvor BMW EfficientDynamics-ingeniørernes innovationer sætter nye standarder. I BMW 7-serie interagerer de med perfekt resultat. Resultatet er den optimale forbindelse af kørekomfort, dynamik og effektivitet.

Køredynamik og effektivitet i BMW 7-serie.Elegance i gadebilledet.

Innovativ letvægtskonstruktion, fremadpegende drivlinjer og intelligent energistyringselektronik er tre fremragende eksempler på områder, hvor BMW EfficientDynamics-ingeniørernes innovationer sætter nye standarder. I BMW 7-serie interagerer de med perfekt resultat. Resultatet er den optimale forbindelse af kørekomfort, dynamik og effektivitet.

BMW EFFICIENTDYNAMICS.

BMW EFFICIENTDYNAMICS.

Hvad enten målet er maksimal ydelse eller minimalt forbrug, så drejer det sig hos BMW i sidste ende altid om ren køreglæde. BMW EfficientDynamics er navnet på den strategi fra BMW, som sigter mod at reducere forbruget af brændstof og mængden af udledning, samtidig med at køredynamikken og køreglæden maksimeres. Der er tale om teknologier, som omfatter motor og drivlinje, energistyring og bilkonceptet som helhed – og de er standard i alle nye BMW modeller.
Den nyeste generation af benzin- eller dieseldrevne BMW TwinPower Turbo-motorer er garant for endnu højere ydelse og samtidig endnu lavere forbrug. Effektivitetsforbedringerne opnås dels ved at optimere bilens aerodynamik og dels med letvægtskonceptet BMW EfficientLightweight, der målretter materialetypen til den pågældende anvendelse i bilen, hvilket både sparer kilo på totalvægten og samtidig øger karrosseristivheden. BMW er blandt de teknologisk førende bilkonstruktører og anvender som den eneste storserieproducent det ekstremt lette og samtidig ekstremt stærke materiale kulfiber (CFRP) i sine biler. Energisparetiltagene omfatter desuden et intelligent energistyringssystem samt køreprogrammet ECO PRO, som bilens fører kan vælge, hvorefter kørslen kan tilrettelægges med fokus på den bedst mulige økonomi. Samtidig har BMW fokus rettet mod fremadpegende fremdriftsformer såsom BMW eDrive-teknologien i de 100 % eldrevne biler eller Plug-in Hybrid-biler.

BMW EFFICIENTLIGHTWEIGHT.

BMW EFFICIENTLIGHTWEIGHT.

BMW EfficientLightweight-programmet er sammen med udviklingen af letvægtskoncepter og intelligente materialemiks kendetegnet ved at omfatte en konsekvent detaljeoptimering af samtlige komponenter i bilen.
Anvendelsen af aluminium, højstyrkestål, magnesium og kulfiberforstærket plast (CFRP), der blandet andet anvendes til Carbon Core, yder et bidrag til den omfattende og målrettede nedbringelse af bilens totalvægt og øger samtidig bilens stabilitet. Dette kommer til udtryk i form af en vægtbesparelse på op til 130 kg i forhold til seneste modelgeneration – trods udvidede komfort- og sikkerhedsfunktioner. Derudover garanterer den intelligente hybridkonstruktion i samspil med vægtoptimerende forbindelsesteknologier en afbalanceret massefordeling og et endnu lavere tyngdepunkt.
Med EfficientLightweight sætter BMW således igen nye standarder inden for området intelligent letvægtskonstruktion. I hele værdikæden (lige fra råstofudvinding og produktion til produktlevetid og genanvendelse) sparer den nye BMW 7-serie op til 25 % CO2-udledning i forhold til den sammenlignelige forgængermodel ved at optimere produktionsprocesserne (optimeret materialeindsats, grøn energi i BMW produktionen) og anvende bæredygtige produkter (sekundær aluminium, genanvendt materiale i termoplast).

CARBON CORE.

Som en central del af BMW EfficientLightweight i BMW 7-serie-modellerne er karrosseriet opbygget som en innovativ blandingskonstruktion. Ved at anvende stål, aluminium og ikke mindst det innovative materiale kulfiber (kulfiberforstærket plast, CFRP) opfylder vi ikke kun alle krav til køredynamik og komfort, men sætter også helt nye standarder i luksussegmentet.
En central brik i helhedskonceptet er Carbon Core, som har markante vægtfordele i forhold til stål. Materialet anvendes til forbedring af karrosseriets torsionsstivhed. Sammen med en konsekvent vægtreducering fra koncept og ned til mindste detalje opnås der en nærmest perfekt vægtfordeling på 50/50, og samtidig bliver bilens tyngdepunkt sænket yderligere. På bundlinjen betyder en optimal konstruktion maksimal kørekomfort ved samtidig forbedring af køreegenskaberne og dynamikken samt et lavere brændstofforbrug og mindre udledning.
På denne måde forbinder BMW EfficientDynamics suveræn effektivitet med maksimal køredynamik og beviser samtidig, at man er teknologisk førende inden for området intelligent letvægtskonstruktion.

AERODYNAMIK.

Aerodynamikken er et vigtigt indsatsområde, når det drejer sig om at optimere luftmodstanden, stabiliteten og lydforholdene.
I forbindelse med BMW EfficientDynamics spiller især luftmodstanden en stor rolle, og den såkaldte cW-værdi er udtryk for bilens strømlinethed. 40 % af værdien vedrører karrosseriets proportioner, 20 % defineres af undervognen, 30 % af området hjul/skærmkasser og 10 % af de såkaldte funktionsåbninger. Bilens design er i vidt omfang udslagsgivende for grundformen, og undervognen er allerede helt indkapslet, så det giver bedst mening at fokusere indsatsen på områderne hjul/skærmkasser og funktionsåbninger.
Active Air Stream-dobbeltnyren med synlige kølerspjæld mellem ribberne, som regulerer luftindsugningen gennem køleren ved hjælp af en elmotor, samt Air Breather og Air Curtain ved forskærmene reducerer luftmodstanden markant. Luftaffjedringen på begge aksler sørger desuden for at sænke bilen 10 mm, når hastigheden når over 120 km/t, hvilket bidrager til en yderligere sænkning af luftmodstanden. Det er således lykkedes at reducere bilens samlede luftmodstand med op til 10 % i forhold til forgængermodellen ved hjælp af en række intelligente tiltag.

  • Active Air Stream-dobbeltnyre

    Active Air Stream-dobbeltnyre er en ny aerodynamisk funktion. Ved lavt behov for køleluft til motoren lukker kølergrillen automatisk de indbyggede spjæld, hvilket reducerer luftgennemstrømningen af motorrummet. Det optimerer aerodynamikken og dermed brændstofforbruget.

  • Air Curtain

    Air Curtain-teknologien er en forbavsende enkel, utroligt effektiv måde at reducere karrosseriets luftmodstand. Tilspidsende luftkanaler sørger for at accelerere den fartvind, der strømmer ind gennem frontskørtet, hvorefter den sendes målrettet forbi forhjulene. Det er på den ene side med til at reducere mængden af luftturbulens ved skærmkasserne, hvilket gavner brændstofforbruget og CO2-udledningen. Og på den anden side bidrager Air Curtain-teknologien også til forbedret køling af vigtige komponenter.

  • Air Breather

    Air Breather-elementet, der er anbragt bag de to forreste hjulkasser, hører til de innovative foranstaltninger, som sikrer en intensiv optimering af aerodynamikken. Sammen med det integrerede Air Curtain i frontskørtet reducerer Air Breather lufthvirvler betydeligt og sikrer en målrettet kanalisering af fartvinden. På denne måde reduceres bilens luftmodstand, hvilket er med til at sænke både brændstofforbruget og mængden af CO2-udledning.

  • Aerofælge

    Anvendelsen af perfekt aerodynamik til at optimere forbruget vedrører ikke kun karrosseriet. Særligt i området omkring hjulene og især fælgene på bilen kan der som følge af den roterende bevægelse opstå lufthvirvler, som modvirker perfekte luftstrømninger. De nyudviklede og strømningsoptimerede BMW Aerofælge i turbinedesign modvirker effektivt dannelsen af lufthvirvler og leder luften optimalt hen langs siden af bilen. Resultatet er lavere vindmodstand. Med lavere udledning og øget køreglæde til følge.

BMW 730d/Ld.

BMW 730d/Ld med 6-cylindret TwinPower Turbo-dieselrækkemotor fra den nyeste generation af BMW EfficientDynamics-motorer leverer overbevisende køreoplevelser og et fornemt lavt brændstofforbrug. Motoren udvikler et maksimalt drejningsmoment på imponerende 620 Nm og yder 265 hk (195 kW). Det gennemsnitlige brændstofforbrug udgør mellem 20,0 og 22,2 km/liter (19,2-20,8 km/liter med xDrive), mens CO2-udledningen ved blandet kørsel udgør lave 119 til 132 g/km (127-137 g/km med xDrive). Med denne motor under hjelmen accelererer BMW 730d/Ld fra 0 til 100 km/t på kun 6,1 til 6,2 sek. (5,8 til 5,9 sek. med xDrive) og videre til en tophastighed på 250 km/t. Den 3,0-liters aluminiummotor imponerer med fantastisk performance, et stort kraftoverskud og suveræn respons i hele omdrejningsområdet. Motoren kombinerer direkte common rail-indsprøjtning med en ettrins turbolader og variabel turbinegeometri.

8-TRINS STEPTRONIC-GEARKASSE.

8-TRINS STEPTRONIC-GEARKASSE.

8-trins Steptronic-gearkassen sætter helt nye standarder for komfort og dynamik og er et centralt element i BMW EfficientDynamics. Den meget tætte udlægning af de enkelte geartrin sikrer den bedst mulige kraftudvikling uanset hastighed. Det er med til at reducere brændstofforbruget markant, mens du samtidig kan nyde det store sportslige og dynamiske overskud. Ved høje hastigheder holdes motoromdrejningerne lave, og det er ensbetydende med et lavere forbrug og mindre motorstøj. Et resultat, som også konverterkoblingen har afgørende del i – selv når du skifter til manuelle gearskift. Sammen med de korte omdrejningsspring og den præcise afstemning sikrer den ekstra høj komfort ved gearskift.
Netværksfunktioner såsom den forudseende Route-Ahead Assistant samt overvågningen af kørsels- og trafikforhold påvirker, hvordan gearkassen arbejder. Systemet vælger således altid det bedst egnede gear til den aktuelle situation under hensyntagen til det valgte køreprogram. Denne forudseende drivlinjeteknologi fletter data fra navigationssystemet sammen med gearkassestyringen, hvilket gør systemet i stand til at tilpasse responsen efter forholdene og fx vælge et sportsligt og spontant gearprogram (SPORT) eller et mere komfortorienteret program med færre skift (COMFORT).

BMW xDrive.

Det intelligente firehjulstræk BMW xDrive tilpasser sig selv de vanskeligste vejforhold og sørger for, at bilen altid er på vej med det bedst mulige vejgreb. xDrive og Dynamic Stability Control (DSC) sørger sammen for at høj sikkerhed og stabilitet. xDrive, der styres via DSC-sensorerne, sørger for at fordele trækkraften fleksibelt og hurtigt mellem akslerne for at forhindre over- eller understyring i svingene, hvilket sikrer fremragende retningsstabilitet. Samtidig sikrer det hurtig og sikker acceleration selv på glat underlag eller stejle stigninger. Ved kritiske vejforhold behøver DSC-systemet ikke at gribe ind så ofte. På denne måde forener BMW xDrive fordelene ved firehjulstræk – vejgreb, retningsstabilitet og sikkerhed – med den køredynamik, der altid har kendetegnet BMW.

INTELLIGENT ENERGISTYRING.

Den intelligente energistyring i BMW 7-serie omfatter som standard BMW EfficientDynamics-teknologierne automatisk start/stop-funktion, genvinding af bremseenergi og elektrisk servostyring. Samspillet teknologierne imellem skaber fundamentet for bæredygtig mobilitet og suveræn effektivitet.
De viste illustrationer er med forbehold for eventuelle ændringer.

  • Automatisk start/stop-funktion

    Den automatiske start/stop-funktion sikrer, at bilen ikke unødigt bruger brændstof, når du holder stille. Ved lyskurve og i stop-and-go-trafik udnytter den automatiske start/stop-funktion det givne sparepotentiale og standser motoren, så snart bilen holder helt stille. Det reducerer brændstofforbruget med op til 6 %.
    En indikator i informationsdisplayet lyser op, når funktionen er aktiveret. Så snart du igen løfter foden fra bremsen, starter motoren.
    Det koster hverken på komfort- eller sikkerhedskontoen, da funktionen ikke aktiveres, så længe motoren ikke er driftsvarm, så længe temperaturen i kabinen ikke har nået det ønskede niveau, så længe batteriet ikke er optimalt opladet, eller hvis du drejer på rattet. En central styreenhed starter motoren, mens bilen holder stille, hvis bilen fx ruller, eller hvis forruden er ved at dugge til. Du kan til enhver tid vælge at slå den automatiske start/stop-funktion fra.

  • Genvinding af bremseenergi

    Ved enhver nedbremsning frigives der kinetisk energi, som indtil nu er gået til spilde. Teknologien genvinding af bremseenergi udnytter dette hidtil spildte potentiale og producerer strøm af den energi, som frigøres, når bilens fører løfter foden fra speederen eller bremser. Det sender strøm til bilens batteri. Takket være dette intelligente energistyringssystem behøver generatoren ikke længere at arbejde uafbrudt. Resultatet: Brændstofforbruget reduceres, og motorydelsen stiger – og det er helt i tråd med BMW EfficientDynamics.

  • Elektrisk servostyring

    Den elektriske servostyring tilpasser mængden af servohjælp til styretøjet efter hvor hurtigt, du kører. Resultatet er mere præcise styreegenskaber ved høje hastigheder og et mere letgående styretøj ved parkering og manøvrering. Samtidig bruger styretøjet kun energi, når det rent faktisk er i bevægelse, og det kan mærkes på såvel brændstofforbruget som på udledningsmængden.
    Systemet anvender en elmotor i stedet for den traditionelle hydraulikpumpe. Ved traditionelle servostyringssystemer trækker servopumpen hele tiden på motorens kræfter. Elmotoren derimod arbejder kun, når du betjener styretøjet. Når bilen kører ligeud, eller når rattet holdes konstant ved samme udslag, fx i lange sving, er elmotoren ikke aktiv, og der bruges således ikke energi. Den hastigheds- og situationsafhængige servostyring sikrer endnu højere kørekomfort.

DRIVING EXPERIENCE CONTROL INKL. ECO PRO.

Driving Experience Control giver dig mulighed for at vælge mellem forskellige køreprogrammer: COMFORT, hvis du vil bevare standardindstillingerne for motor, undervogn og gearkasse, ECO PRO, hvis du vil køre mere økonomisk, og SPORT, hvis køreoplevelsen skal være endnu mere dynamisk. Integrationen med realtidsoplysninger fra navigationssystemet sikrer, at det nye interaktive køreprogram ADAPTIVE kontinuerligt justerer Dynamic Damper Control, styretøjet og Steptronic-gearkassen i god tid til at indrette sig efter de aktuelle kørselsforhold. I ECO PRO-programmet trimmes speeder- og gearkassekarakteristikken samt ventilations- og klimaanlæggets indstillinger til maksimal brændstoføkonomi. ECO PRO-programmet kan skære op til 20 procent af brændstofforbruget. Der kan opnås yderligere brændstofbesparelser ved at anvende coasting-funktionen, Route-Ahead Assistant samt ECO PRO Route. Route-Ahead Assistant trækker på data fra navigationssystemet for at kunne identificere lokale vejforhold og give dig tips om, hvad der venter forude. Hvis der fx er ændringer i hastighedsbegrænsningen efter næste sving, råder systemet dig til at sænke hastigheden, inden du når hen til svinget. ECO PRO Route guider dig til en bedre brændstoføkonomi ved at vise dig den mest økonomiske rute til målet. Funktionen foreslår den mest økonomiske rute, idet der tages højde for trafikmængden, kørestil og lokale forhold. Coasting-funktionen gør det muligt at coaste af sted med op til 160 km/t, når bilens fører løfter foden fra speederen uden at bremse. Vælges køreprogrammet SPORT, reagerer bilen mere direkte med en mere dynamisk køreoplevelse til følge.

  • Coastingfunktion

    Med coastingfunktionen kører bilen i friløb med op til 160 km/t, så snart du løfter foden fra speederen uden samtidig at træde på bremsen.

  • Route-Ahead Assistant

    Funktionen Route-Ahead Assistant anvender navigationssystemet til at spejde fremad og give dig tips til kørslen. Hvis der efter næste sving står en farttavle, anbefaler systemet fx, at du tager farten af, allerede inden du når hen til svinget.

  • ECO PRO Route

    En anden funktion, der hjælper dig med at spare på de dyre dråber, er ruteberegningsfunktionen ECO PRO Route. Med udgangspunkt i mængden af trafik, din kørestil og landskabets profil beregner denne funktion den rute, der giver det lavest mulige brændstofforbrug.

  • Adaptive Mode

    Adaptive Mode er en intelligent og interaktiv funktion i Driving Experience Control-systemet. Adaptive Mode påvirker Dynamic Damper Control, styretøjet og Steptronic-gearkassen ved kontinuerligt at tilpasse indstillingerne til de aktuelle kørselsforhold helt uafhængigt af, hvilket køreprogram der er valgt (COMFORT eller SPORT).
    Når Adaptive Mode er tilkoblet, tager systemet højde for en række parametre såsom kickdown, ratbevægelser og fartpilot samt førerens individuelle kørestil. Systemet trækker desuden på data fra navigationssystemet og kan således i realtid indstille undervognen, så den er forberedt til sving, vejkryds eller skiftende vejforhold. Ud over Adaptive Mode kan bilens fører også vælge køreprogrammerne SPORT, COMFORT og ECO PRO.\