KONCENTRER DIG OM AT KØRE.

BMW M4 Cabriolet: Sikkerhed og komfort.

En afgørende forudsætning for at kunne nyde intens køreglæde er, at sikkerheden er på plads. I BMW M4 Cabriolet sørger forudseende teknologier såsom adaptivt kurvelys eller kulfibermaterialet ekstreme stabilitet for netop det. Samtidig byder vindskærmen og nakkevarmeren på tårnhøj komfort, som du forventer det i en Cabriolet fra BMW.

FØRERORIENTERET M COCKPIT.

M modellernes ergonomiske koncept omfatter også den eksklusive cockpitindretning med førerorienteret M profil. Samtlige betjeningselementer er konsekvent orienteret mod bilens fører. Fokus er her, som altid inden for motorsporten, på at give bilens fører de absolut bedste betingelser samt fuld og intuitiv kontrol over bilen.

AKTIV OG PASSIV SIKKERHED.

En pakke med intelligente sikkerhedsforanstaltninger sørger i M modellerne for målrettet at minimere skadesrisikoen i forbindelse med ulykker – og giver samtidig en god følelse af at være godt beskyttet. Ekstremt stærke og kraftigt dimensionerede strukturer samt den intelligente anvendelse af multifasestål af bedste kvalitet skaber en optimalt afstivet kabinekonstruktion, som samtidig holder vægten nede.
Kollisionsenergien ledes rundt om kabinekonstruktionen til andre dele af karrosseriet, fx bundgruppen, siderammer, torpedopladen eller tagkonstruktionen, og optages af deformationszonerne for og bag. Ved en sidekollision yder forstærkede strukturer i B-stolperne og vangerne, kraftige sidekollisionselementer i dørene samt stabile tværdragere under sæderne optimal beskyttelse.
Fodgængernes sikkerhed er tilgodeset med et stødoptagende element mellem forkofangerens yderhud og selve forkofangeren, som sænker risikoen for benskader ved en evt. påkørsel. For at nedbringe mængden af kollisionsenergi er motorhjelmen desuden udstyret med stødelementer, som fungerer som deformationszone.
Active Protection er navnet på den præventive passagerbeskyttelse fra BMW ConnectedDrive. Teknologien advarer mod træthed, sikkerhedsselerne strammes i kritiske situationer, evt. elsæder køres i lodret stilling, og ruderne lukkes. Efter en ulykke kan bilen automatisk bremse ned til stilstand.

KOMFORTADGANG.

Komfortadgang giver dig fri adgang til bilen, uden at du behøver at finde tændingsnøglen frem. Udstyret omfatter endvidere indstigningslys i de udvendige dørgreb, berøringsfri åbning af bagklappen samt betjening af metalfoldetaget (op/ned) via tændingsnøglen tæt ved bilen.

ADAPTIVT KURVELYS.

Adaptive forlygter med bi-xenon-teknologi, lygteprofiler til by- og motorvejskørsel samt BMW Selective Beam leverer altid perfekt oplyste kørselsforhold. Når du drejer, sikrer de bevægelige forlygter, at du kan se langt ind i svingene forude. Drejelygter (omfattet af udstyrspakken) sikrer et godt udsyn i området omkring bilen, og de aktiveres automatisk sammen med blinklyset, eller når du drejer på rattet – også når bilen holder stille. Adaptive forlygter leverer altid det bedst mulige udsyn til vejen forude og er således med til at blænde endnu højere op for sikkerheden.

VINDSKÆRM.

Vindafviseren øger komforten for bilens fører og forsædepassager, idet den effektivt forebygger træk omkring nakken og skuldrene, selv ved høje hastigheder. Netkonstruktionen strækker sig i hele kabinebredden og øger kørekomforten uden at påvirke cabrioletoplevelsen. Vindafviseren er let at pakke væk, når den ikke er i brug, takket være muligheden for at folde siderne ind. Den kompakte størrelse gør det muligt at opbevare vindafviseren i bilens bagagerum.

NAKKEVARMER.

Nakkevarmeren holder komforten helt i top ved at holde hovedet og skuldrene behageligt varme. Med taget foldet ned regulerer varmluftsystemet i forsæderne automatisk temperaturen og luftmængden afhængigt af hastighed og udetemperatur. Du kan således nyde glæden ved at køre Cabriolet selv ved høje hastigheder, og når temperaturen falder.
Du kan også manuelt vælge mellem tre temperaturtrin til de to forsæder. Med taget oppe har du valget mellem tre trin, uafhængigt af hastighed og udetemperatur. Nakkevarmeren betjenes via separate taster ved tagbetjeningsknapperne på midterkonsollen. På denne måde kan nakkevarmeren betjenes fra begge forsæder.