ØVERST PÅ SEJRSSKAMLEN. OGSÅ NÅR DER DYSTES PÅ ØKONOMI.

BMW EfficientDynamics i BMW M4 Coupé.

BMW M4 Coupé leverer også toppræstationer, når det drejer sig om effektiviteten. Intelligent BMW EfficientDynamics-tiltag såsom automatisk start/stop-funktion sørger for, at ressourcerne bliver anvendt optimalt og yder dermed et vigtigt bidrag til kraftudvikling og stamina i BMW M4 Coupé. Resultatet er ikke kun bedre dynamik, men også et lavere forbrug og reduceret udledning.

AERODYNAMIK.

Indbyrdes afstemte tiltag til optimering af aerodynamikken ved især høje hastigheder giver M modellerne suveræn køredynamik, stabilitet og styrerespons.
Det markante frontskørt er et synligt bevis på det aerodynamiske koncept, der kendetegner alle M modeller. Store luftindtag sikrer optimal køling af motoren, indsugningsluften, olien og bremserne samt af gearolien i forbindelse med M dobbeltkoblingsgearkassen. De to lodrette Air Curtain-indtag og M gællerne på siden med integreret Air Breather bag forhjulene skaber en accelereret luftstrøm rundt om forhjulene.
Dette ”forhæng af luft” omslutter forhjulene, hvilket reducerer turbulens og hvirveldannelse og således reducerer luftmodstanden. Spoilerlæben på bagklappen, den såkaldte ”Gurney”, forbedrer den aerodynamiske balance mellem for- og bagaksel og bidrager til at reducere mængden af opdrift. Alt i alt sikrer den præcise interaktion mellem de mange aerodynamikkomponenter perfekt aerodynamisk balance og motorsportskvaliteter med umiskendelig M karakter.

GENVINDING AF BREMSEENERGI.

GENVINDING AF BREMSEENERGI.

Ved enhver nedbremsning frigives der kinetisk energi, som indtil nu er gået til spilde. Teknologien genvinding af bremseenergi udnytter dette hidtil spildte potentiale og producerer strøm af den energi, som frigøres, når bilens fører løfter foden fra speederen eller bremser. Det sender strøm til bilens batteri. Takket være dette intelligente energistyringssystem behøver generatoren ikke længere at arbejde uafbrudt. Resultatet: Brændstofforbruget reduceres, og motorydelsen stiger – og det er helt i tråd med BMW EfficientDynamics.

GEARSKIFTINDIKATOR.

Der er store besparelser at hente ved at skifte gear på det helt rigtige tidspunkt – ikke mindst ved bykørsel og på landevejen. Kør længere på literen i en håndevending. Ud fra kørselsforholdene og motoromdrejningerne beregner motorelektronikken, hvilket gear der er det mest økonomiske, og tænder et pilesymbol i informationsdisplayet, som viser dig, hvilket højere eller lavere gear, du bør køre i for at opnå den bedst mulige brændstoføkonomi. Elektronikken registrerer behov for kraftfuld acceleration og tilpasser anbefalingerne, så gearskift foretages ved højere omdrejninger. Komparative test hos BMW har vist, at biler med gearskiftindikator kører ca. fire procent længere på literen end biler uden denne teknologi.

AUTOMATISK START/STOP-FUNKTION.

Den automatiske start/stop-funktion standser motoren, når bilen kortvarigt holder stille, og der ikke er brug for motoren til at drive andre funktioner, fx ved lyskryds eller i en kø. Så snart du igen træder på koblingen (ved manuel gearkasse) eller slipper bremsen (ved M dobbeltkoblingsgearkasse med Drivelogic), starter motoren øjeblikkeligt, og du kan køre videre.