BMW EFFICIENTDYNAMICS I BMW X3.

Begejstrende dynamik. Nøje doseret.

BMW EFFICIENTDYNAMICS I BMW X3.

Begejstrende dynamik. Nøje doseret.

BMW X3 er altid klar til næste udfordring. Motor og undervogn er frisk på lidt af hvert. Takket være teknologier fra BMW EfficientDynamics såsom bilens avancerede energistyringskoncept er du altid sikret smidig køreglæde i BMW X3 – og det ved et lavt brændstofforbrug og mindre udledning.

BMW EfficientDynamics i BMW X3.Begejstrende dynamik. Nøje doseret.

BMW X3 er altid klar til næste udfordring. Motor og undervogn er frisk på lidt af hvert. Takket være teknologier fra BMW EfficientDynamics såsom bilens avancerede energistyringskoncept er du altid sikret smidig køreglæde i BMW X3 – og det ved et lavt brændstofforbrug og mindre udledning.

TEKNOLOGIER, SOM FORENER DYNAMIK OG EFFEKTIVITET.

TEKNOLOGIER, SOM FORENER DYNAMIK OG EFFEKTIVITET.

Økonomiske BMW TwinPower Turbo-motorer, intelligent letvægtskonstruktion og avanceret aerodynamik er det perfekte udgangspunkt for høj effektivitet, som får endnu et løft med BMW EfficientDynamics-teknologierne og ekstraudstyr som 8-trins Steptronic-gearkassen.

INTELLIGENT LETVÆGTSKONSTRUKTION.

Der anvendes en række forskellige højteknologiske materialer i BMW X3 – letvægtsmaterialer som aluminium, højstyrkestål samt moderne plasttyper og magnesium.
Intelligent letvægtskonstruktion sænker vægten, afstiver karrosseriet og forbedrer både sikkerheden og bilens køredynamiske kvaliteter.

ENERGISTYRING.

BMW X3 er som standard udstyret med intelligente teknologier, som styrer og koordinerer energien. Disse energistyringsteknologier er også hemmeligheden bag bilens uovertrufne effektivitet. Takket være samspillet mellem alle disse teknologier opnår bilen imponerende forbrugs- og udledningsværdier.

  • Gearskiftindikator

    Der er store besparelser at hente ved at skifte gear på det helt rigtige tidspunkt – ikke mindst ved bykørsel og på landevejen. Kør længere på literen i en håndevending. Ud fra kørselsforholdene og motoromdrejningerne beregner motorelektronikken, hvilket gear der er det mest økonomiske, og tænder et pilesymbol i informationsdisplayet, som viser dig, hvilket højere eller lavere gear, du bør køre i for at opnå den bedst mulige brændstoføkonomi. Elektronikken registrerer behov for kraftfuld acceleration og tilpasser anbefalingerne, så gearskift foretages ved højere omdrejninger. Sammenligninger har vist, at biler med gearskiftindikator kører ca. fire procent længere på literen end biler uden denne teknologi.

  • Automatisk start/stop-funktion

    Den automatiske start/stop-funktion sikrer, at bilen ikke unødigt bruger brændstof, når du holder stille. Når du eksempelvis holder for rødt lys eller kører i stop and go-trafik, udnytter den automatiske start/stop-funktion muligheden for at spare brændstof ved at standse motoren, så snart den kører i tomgang, og du løfter foden fra koblingen (manuel gearkasse) eller bremser bilen helt ned til stilstand (Steptronic-gearkasse).
    En indikator i informationsdisplayet lyser op, når funktionen er aktiveret. Så snart du igen træder på koblingen (manuel gearkasse) eller slipper bremsen (Steptronic-gearkasse), starter motoren øjeblikkeligt igen.
    Det koster hverken på komfort- eller sikkerhedskontoen, da funktionen ikke aktiveres, så længe motoren ikke er driftsvarm, så længe temperaturen i kabinen ikke har nået det ønskede niveau, så længe batteriet ikke er optimalt opladet, eller hvis du drejer på rattet. En central styreboks starter motoren, hvis behovet opstår, mens du holder stille. Eksempelvis hvis bilen ruller, eller hvis forruden er ved at dugge til. Du kan til enhver tid vælge at slå den automatiske start/stop-funktion fra.

  • Elektrisk servostyring

    Der bruges energi, hver gang du betjener styretøjet. Men hvorfor bruge energi, når du ikke drejer på rattet? Den elektriske servostyring fra BMW arbejder derfor kun, når det er nødvendigt. I modsætning til konventionelle hydrauliske styretøjssystemer forbruges der med denne løsning fra BMW kun energi, når styretøjet betjenes. Når rattets stilling holdes konstant – fx ved høj hastighed på motorvejen – er elektromotoren ikke aktiv.

  • Genvinding af bremseenergi

    Ved enhver nedbremsning frigives der kinetisk energi, som indtil nu er gået til spilde. Teknologien genvinding af bremseenergi udnytter dette hidtil spildte potentiale og producerer strøm af den energi, som frigøres, når bilens fører løfter foden fra speederen eller bremser. Det sender strøm til bilens batteri. Takket være dette intelligente energistyringssystem behøver generatoren ikke længere at arbejde uafbrudt. Resultatet: Brændstofforbruget reduceres, og motorydelsen stiger – og det er helt i tråd med BMW EfficientDynamics.

AERODYNAMIK.

Bilen er designet med filosofien bag BMW EfficientDynamics som forbillede. Ved at koordinere indsatsen af en række tiltag til forbedring af aerodynamikken opnår bilerne fra BMW optimerede cW-værdier, hvilket indvirker positivt på både brændstofforbruget og mængden af udledning fra motorerne.
Eksempelvis optimerer den heldækkende undervognsbeklædning med beskyttelsesskjold til motoren og bagakslen effektivt aerodynamikken. De nye beklædningselementer er dog ikke kun en uvurderlig fordel, hvad angår aerodynamikken. De sikrer også endnu bedre lyddæmpning og rustbeskyttelse. Bagendens raffinerede udformning og de aerodynamisk designede sidespejle optimerer aerodynamikken yderligere. Ud over aerodynamikken optimerer sidstnævnte også aeroakustikken og sikrer tilmed, at sideruderne tilsmudses mindre.

AEROFÆLGE.

AEROFÆLGE.

17-tommer Streamlinefælge 306, 8J x 17, de såkaldte ”Aerofælge” med dæk med reduceret rullemodstand 245/55 R17 hjælper med at spare på brændstoffet og reducere CO2-udledningen.

KØREPROGRAMMET ECO PRO.

Køreprogrammet ECO PRO kan hjælpe dig med at reducere dit brændstofforbrug med op til 20 % (ifølge en forbrugsmåling foretaget af BMW), hvis du følger alle anbefalinger og tilpasser din kørestil. Funktionerne coasting (kun med 8-trins Steptronic-gearkasse), Route-Ahead Assistant (kun med navigationssystem Professional) og ECO PRO Route (kun med navigationssystem Professional og Business) kan bidrage med yderligere sparepotentiale.

  • Coastingfunktion

    Coastingfunktionen afbryder forbindelsen mellem drivlinjen og motoren, så bilen ruller videre ved egen kraft (på engelsk ”coasting”), så snart du løfter foden fra speederen mellem 50 og 160 km/t og ikke bremser, og Route-Ahead Assistant ikke forudser behov for at tilpasse hastigheden. I kombination med aktiv fartpilot accelererer bilen med større effektivitet efter en bremsemanøvre med ECO PRO aktiveret.

  • Aktiv fartpilot med Stop and Go i køreprogrammet ECO PRO

    I kombination med aktiv fartpilot accelererer bilen med større effektivitet til den indstillede hastighed efter en bremsemanøvre med ECO PRO aktiveret.

  • Route-Ahead Assistant

    Route-Ahead Assistant anvender navigationsdata til at forudse sving, byzoner, hastighedsbegrænsninger og motorvejsfrakørsler og kan således give dig anbefalinger til, hvornår du bør løfte foden fra speederen.

  • ECO PRO Route

    ECO PRO Route viser dig altid den mest brændstofeffektive vej under hensyntagen til den aktuelle trafik, kørestil og vejforhold. Bilcomputeren viser dig udtrykt i procent, hvor meget brændstof, du kan spare ved at følge ruteanbefalingen fra ECO PRO Route.

8-TRINS STEPTRONIC-GEARKASSE.

8-TRINS STEPTRONIC-GEARKASSE.

8-trins Steptronic-gearkassen sætter helt nye standarder for komfort og dynamik og er et centralt element i BMW EfficientDynamics. Den meget tætte udlægning af de enkelte geartrin sikrer den bedst mulige kraftudvikling uanset hastighed. Det er med til at reducere brændstofforbruget markant, mens du samtidig kan nyde det store sportslige og dynamiske overskud. Ved høje hastigheder sikrer de ekstra gear, at motoromdrejningerne holdes lave, og det er ensbetydende med et lavere forbrug og mindre motorstøj.
Et resultat, som også konverterkoblingen har afgørende del i – selv når du skifter til manuelle gearskift. Sammen med de korte omdrejningsspring og den præcise afstemning sikrer konverterkoblingen ekstra høj komfort ved gearskift og væsentligt lavere støj fra gearkassen.

8-trins Steptronic-gearkassen fra BMW EfficientDynamics kan nu gøre køreglæden endnu mere dynamisk med den nye Route-Ahead-funktion, som du aktiverer via Driving Experience Control-knappen. I køreprogrammet ”Sport” sørger interaktionen mellem gearkassestyringen og navigationsdata for at tilpasse skiftekarakteristikken til ruteprofilen, hvilket sikrer endnu mere sportslige og spontane gearskift. I køreprogrammet ”Comfort” sørger et tilsvarende gearskifteprogram for en mere komfortorienteret profil med færre gearskift.