ASSISTENTSYSTEMERNE I BMW X4.

BMW ConnectedDrive.

Det er nemmere at være på vej med stort overskud, når man kan stole på sit udstyr. Det kan du på assistentsystemerne i BMW X4, for de sikrer dig komfort og sikkerhed på højeste niveau. Et godt eksempel er BMW Head-Up Display i fuld farve: Displayet projicerer alle kørselsrelevante oplysninger op i forruden og dermed dit primære synsfelt, så du kan koncentrere dig om at køre bilen og nyde glæden ved at køre.

BMW HEAD-UP DISPLAY.

BMW HEAD-UP DISPLAY.

BMW Head-Up Displayet i fuld farve projicerer kørselsrelevante oplysninger direkte op i dit primære synsfelt og hjælper dig dermed med at holde koncentrationen (solbriller med polariseret glas reducerer synligheden). Afhængigt af bilens udstyrsniveau kan du ud over kørselsanvisninger også få vist data fra Speed Limit Info inkl. overhalingsforbudsindikator, ECO PRO-tips, meddelelser fra Check Control samt indhold og advarsler fra assistentsystemerne. Derudover får du vist ofte anvendte funktioner såsom telefon- og underholdningslister.
Symbolerne, der projiceres op på forruden, står knivskarpt i høj opløsning og i fuld farve, så fx færdselstavler afbildes meget realistisk. Projektionen synes at stå ca. 2,3 m foran bilen, hvilket er den optimale afstand i forhold til at kunne aflæse oplysningerne hurtigt, nemt og uden at distrahere fra trafikken.

  

DRIVING ASSISTANT.

Assistentfunktionen Driving Assistant kombinerer de kamerabaserede systemer vejstribealarm, afstandsalarm med fodgængeralarm og City-bremsefunktion.
Vejstribealarmen holder øje med vejstriberne og advarer dig med en let vibration i rattet, hvis bilen utilsigtet er på vej over i en anden vognbane ved hastigheder over 70 km/t. Hvis blinklyset er aktiveret, og vognbaneskiftet er tilsigtet, udebliver advarslen naturligvis.
Afstandsalarmen med City-bremsefunktion holder øje med bilerne, mens fodgængeralarmen med City-bremsefunktion passer på fodgængerne. I kritiske situationer advarer afstandsalarmen dig først med et symbol i instrumentgruppen og derefter med et alarmsignal. Fodgængeralarmen arbejder ved hastigheder mellem 10 og 60 km/t og advarer dig ved akut fare. Når systemet advarer om en mulig kollision, sættes også bremserne i højeste beredskab, så reaktionstiden forkortes. I yderste konsekvens bremser systemet automatisk. Systemet kan have begrænset effekt i mørke og i tåget vejr.

  • Driving Assistant Plus

    Udstyret Driving Assistant Plus (fås kun i forbindelse med Steptronic-gearkasse) omfatter ikke kun afstandsalarm og vejstribealarm, men derudover også aktiv fartpilot med Stop and Go-funktion. Denne funktion hjælper dig ved motorvejskørsel under kritiske og monotone kørselsforhold. Driving Assistant Plus forudsætter, at bilen er udstyret med navigationssystem Business eller Professional.
    Afstandsalarmen reagerer trinvist. Afhængigt af om en forankørende bil pludselig foretager en kraftig nedbremsning, eller om der registreres en genstand på vejen, går reaktionen fra et optisk signal over aktiv nedbremsning og til fuld opbremsning af bilen. Hvis bilen utilsigtet er på vej til at forlade vejbanen, advarer vejstribealarmen rettidigt med en vibration i rattet.
    Den aktive fartpilot holder den valgte hastighed mellem 30 km/t og 210 km/t eller tilpasser hastigheden automatisk efter den forankørende bil, hvis afstandsfunktionen er aktiveret. Stop and Go-funktionen regulerer endda hastigheden helt ned til total stilstand, indtil der trædes kort på speederen, hvorefter bilen igen sætter i gang, fx ved kolonnekørsel.

Navigationssystem Professional med iDrive Touch-controller.

Navigationssystemet Professional overbeviser med sit design og et udvalg af tjenester i absolut særklasse. Det perfekt integrerede navigationssystem omfatter betjeningskonceptet iDrive og en iDrive Touch-controller. Systemet giver dig en håndfri installation med USB-indgang og stemmestyring, radio BMW Professional med dvd-afspiller samt 20 GB harddiskplads til musikfiler. Derudover er systemet forberedt til Real Time Traffic Information (kun i forbindelse med ConnectedDrive Services). Et fast, 8,8-tommer stort LCD-farvedisplay med skærmopdelingsfunktion (hoved- og hjælperude) sikrer optimal læsbarhed og overskuelighed.

Navigationssystem Professional.

  • iDrive Touch-controller

    Betjeningen foregår intuitivt via iDrive Touch-controlleren med en berøringsfølsom overflade, hvorpå du med en finger kan skrive adresser til navigationssystemet. Genvejstaster, otte favorittaster samt stemmestyring er ligeledes med til at lette betjeningen. 3D-kortvisningen med mulighed for satellitbilleder som baggrund og udvalgte seværdigheder i fotorealistisk gengivelse gør det til en fascinerende visuel oplevelse at bruge bilens navigationssystem.

INTELLIGENT VOICE ASSISTANT.

Intelligent Voice Assistant er et intelligent serverunderstøttet talegenkendelsessystem, der sikrer uovertruffen komfort, idet systemet ikke kun genkender udvalgte kommandoer, men forstår almindelig tale.
Assistentfunktionen omfatter ikke kun et stort udvalg af individuelle og situationsbestemte varianter, men forstår også sproglige forskelligheder, dialekter og talemåder. Det giver langt flere muligheder, når du eksempelvis dikterer sms-beskeder eller e-mails. Det markant udvidede funktionsomfang er blevet muligt takket være serverbaseret stemmegenkendelse via ConnectedDrive, som ligger til grund for funktionen Intelligent Voice Assistant. Denne cloudbaserede funktion sikrer, at søgninger foretages hurtigt og enkelt via internettet og ved hjælp af helt almindelig tale, hvilket hjælper navigationssystemet på vej. Det er eksempelvis muligt at søge efter restauranter i området ved at spørge på helt almindelig vis. Ved at flytte signalbehandlingsdelen over i skyen bliver det desuden muligt at foretage opdateringer mere jævnligt, hvorved det sikres, at alle nye udviklinger er til rådighed hurtigst muligt, hvad enten det drejer sig om ny software eller forbedringer af computerens talegenkendelsessystemer.

BMW SELECTIVE BEAM.

Med BMW Selective Beam om bord øger du både sikkerheden og komforten ved kørsel efter mørkets frembrud.
Dette udstyr giver dig det bedst mulige udsyn om natten uden at blænde dine medtrafikanter. BMW Selective Beam registrerer andre trafikanter tidligt og blænder derefter målrettet ned for den del af lyskeglen, der ellers ville kunne blænde dem. Lygterækkevidden på mere end 400 m sikrer, at du kan få øje på farer tidligere, hvilket øger køresikkerheden.

SURROUND VIEW.

Surround View er et system, som ved hjælp af kameraer i sidespejlene, et vidvinkelkamera i forenden samt bakkameraet giver dig 360°-panoramaudsyn hele vejen rundt. Systemet hjælper dig med at manøvrere, når pladsen er trang, eller hvis udsynet er meget begrænset.
Systemet Surround View omfatter bakkamera, Top View samt Side View. Top View giver dig overblik over området ved døren og ved siden af bilen, så du kan manøvrere bilen sikkert på plads. Vidvinkelkameraet Side View i dobbeltnyren samt bakkameraet giver dig et suverænt overblik over både forenden og bagenden. Advarslen for tværgående trafik advarer om trafik fra siden ved hjælp af gule bjælker i siden af skærmen samt med en gul advarselstrekant. Funktionen Side View slår automatisk fra ved hastigheder over 15 km/t. Du kan vælge mellem de tre muligheder bakkamera, Top View og Panorama Side View og aktivere det kamera, der passer i situationen. Systemet aktiveres, når gearvælgeren sættes i ”R”, og kan desuden programmeres til at starte i andre situationer. Billedet vises i kontroldisplayet.