BMW EFFICIENTDYNAMICS I BMW X4.

Tilbageholdenhed. Pakket lækkert ind.

Tilbageholdenhed er ikke en af BMW X4’s styrker – lige med undtagelse af forbruget og CO2-udledningen. Moderne BMW EfficientDynamics-teknologier og aerodynamisk design sikrer lave værdier uden at gå på kompromis med hverken ydelsen eller dynamikken.

AERODYNAMIK.

Bilen er designet med filosofien bag BMW EfficientDynamics som forbillede. Ved at koordinere indsatsen af en række tiltag til forbedring af aerodynamikken opnår bilerne fra BMW optimerede cW-værdier, hvilket indvirker positivt på både brændstofforbruget og mængden af udledning fra motorerne.
Eksempelvis optimerer den heldækkende undervognsbeklædning med beskyttelsesskjold til motoren og bagakslen effektivt aerodynamikken. De nye beklædningselementer er dog ikke kun en uvurderlig fordel, hvad angår aerodynamikken. De sikrer også endnu bedre lyddæmpning og rustbeskyttelse. Bagendens raffinerede udformning og de aerodynamisk designede sidespejle optimerer aerodynamikken yderligere. Ud over aerodynamikken optimerer sidstnævnte også aeroakustikken og sikrer tilmed, at sideruderne tilsmudses mindre.

INTELLIGENT LETVÆGTSKONSTRUKTION.

INTELLIGENT LETVÆGTSKONSTRUKTION.

Der anvendes en lang række hightech-materialer ved fremstillingen af en BMW X4. Lette materialer som aluminium, højstyrkestål samt ultra avancerede plasttyper og magnesium.
Intelligent letvægtskonstruktion sænker vægten, afstiver karrosseriet og forbedrer både sikkerheden og bilens køredynamiske kvaliteter.

KØREPROGRAMMET ECO PRO.

Køreprogrammet ECO PRO kan hjælpe dig med at reducere dit brændstofforbrug med op til 20 % (ifølge en forbrugsmåling foretaget af BMW), hvis du følger alle anbefalinger og tilpasser din kørestil. Teknologierne coasting (kun med 8-trins Steptronic-gearkasse), Route-Ahead Assistant og ECO PRO Route (begge kun med navigationssystem Professional) kan skære yderligere 5 % af forbruget.

  • Coastingfunktion

    Coastingfunktionen afbryder forbindelsen mellem drivlinjen og motoren, så bilen ruller videre ved egen kraft (på engelsk ”coasting”), så snart du løfter foden fra speederen mellem 50 og 160 km/t og ikke bremser, og Route-Ahead Assistant ikke forudser behov for at tilpasse hastigheden.

  • Aktiv fartpilot med Stop & Go i køreprogrammet ECO PRO

    I kombination med aktiv fartpilot accelererer bilen med større effektivitet til den indstillede hastighed efter en bremsemanøvre med ECO PRO aktiveret.

  • Route-Ahead Assistant

    Route-Ahead Assistant anvender navigationsdata til at forudse sving, byzoner, hastighedsbegrænsninger og motorvejsfrakørsler og kan således give dig anbefalinger til, hvornår du bør løfte foden fra speederen.

  • ECO PRO Route

    ECO PRO Route viser dig altid den mest brændstofeffektive vej under hensyntagen til den aktuelle trafik, kørestil og vejforhold. Bilcomputeren viser dig udtrykt i procent, hvor meget brændstof, du kan spare ved at følge ruteanbefalingen fra ECO PRO Route.

8-TRINS STEPTRONIC-GEARKASSE.

8-trins Steptronic-gearkassen sætter helt nye standarder for dynamik og effektivitet og er et centralt element i BMW EfficientDynamics. Den korte afstand mellem de enkelte geartrin sikrer optimal kraftudvikling og -overførsel fra helt lave omdrejninger til meget høje hastigheder. Det er med til at reducere brændstofforbruget markant, mens du samtidig kan nyde det store sportslige og dynamiske overskud. Ved høje hastigheder sikrer de ekstra gear, at motoromdrejningerne holdes lave, og det er ensbetydende med et lavere forbrug og mindre motorstøj.
Det er ikke mindst et resultat af den nyudviklede og mere effektive konverterkobling – selv når du skifter til manuelle gearskift. Sammen med de korte omdrejningsspring og den præcise afstemning sikrer konverterkoblingen ekstra høj komfort ved gearskift og væsentligt lavere støj fra gearkassen.

ENERGISTYRING.

Den intelligente energistyring i BMW X4 omfatter som standard BMW EfficientDynamics-teknologierne gearskiftindikator, automatisk start/stop-funktion, elektrisk servostyring og genvinding af bremseenergi. Samspillet mellem disse teknologier sikrer bæredygtig mobilitet.

  • Gearskiftindikator

    Der er store besparelser at hente ved at skifte gear på det helt rigtige tidspunkt – ikke mindst ved bykørsel og på landevejen. Kør længere på literen i en håndevending. Ud fra kørselsforholdene og motoromdrejningerne beregner motorelektronikken, hvilket gear der er det mest økonomiske, og tænder et pilesymbol i informationsdisplayet, som viser dig, hvilket højere eller lavere gear, du bør køre i for at opnå den bedst mulige brændstoføkonomi. Elektronikken registrerer behov for kraftfuld acceleration og tilpasser anbefalingerne, så gearskift foretages ved højere omdrejninger. Sammenligninger har vist, at biler med gearskiftindikator kører ca. fire procent længere på literen end biler uden denne teknologi.

  • Automatisk start/stop-funktion.

    Den automatiske start/stop-funktion sikrer, at bilen ikke unødigt bruger brændstof, når du holder stille. Når du eksempelvis holder for rødt lys eller kører i stop and go-trafik, udnytter den automatiske start/stop-funktion muligheden for at spare brændstof ved at standse motoren, så snart den kører i tomgang, og du løfter foden fra koblingen (manuel gearkasse) eller bremser bilen helt ned til stilstand (Steptronic-gearkasse).
    En indikator i informationsdisplayet lyser op, når funktionen er aktiveret. Så snart du igen træder på koblingen (manuel gearkasse) eller slipper bremsen (Steptronic-gearkasse), starter motoren øjeblikkeligt igen.
    Det koster hverken på komfort- eller sikkerhedskontoen, da funktionen ikke aktiveres, så længe motoren ikke er driftsvarm, så længe temperaturen i kabinen ikke har nået det ønskede niveau, så længe batteriet ikke er optimalt opladet, eller hvis du drejer på rattet. En central styreboks starter motoren, hvis behovet opstår, mens du holder stille. Eksempelvis hvis bilen ruller, eller hvis forruden er ved at dugge til. Du kan til enhver tid vælge at slå den automatiske start/stop-funktion fra.

  • Elektrisk servostyring

    Der bruges energi, hver gang du betjener styretøjet. Men hvorfor bruge energi, når du ikke drejer på rattet? Den elektriske servostyring fra BMW arbejder derfor kun, når det er nødvendigt. I modsætning til konventionelle hydrauliske styretøjssystemer forbruges der med denne løsning fra BMW kun energi, når styretøjet betjenes. Når rattets stilling holdes konstant – fx ved høj hastighed på motorvejen – er elektromotoren ikke aktiv.

  • Genvinding af bremseenergi

    Ved enhver nedbremsning frigives der kinetisk energi, som indtil nu er gået til spilde. Teknologien genvinding af bremseenergi udnytter dette hidtil spildte potentiale og producerer strøm af den frigjorte energi, som opstår, når bilens fører løfter foden fra speederen eller bremser. Det sender strøm til bilens batteri. Takket være dette intelligente energistyringssystem behøver generatoren ikke længere at arbejde uafbrudt. Resultatet: Brændstofforbruget reduceres, og motorydelsen stiger – og det er helt i tråd med BMW EfficientDynamics.