KOMFORT OG FUNKTIONALITET I BMW X4.

Gør en god figur fra alle sider.

Rummelig fra ende til anden. Udvendigt imponerer BMW X4 med en taglinje som en elegant coupémodel, i kabinen bliver du mødt med suveræn funktionalitet og komfort. Takket være det tredelte splitbagsæde (40/20/40) kan mængden af bagageplads udvides fleksibelt helt efter behov.

KOMFORTADGANG.

KOMFORTADGANG.

Innovativ betjeningskomfort. Komfortadgang giver dig mulighed for at åbne dørene til bilen og starte motoren uden at tage tændingsnøglen til hjælp. Så længe du bærer nøglen på dig, fx i bukselommen eller i en taske, registrerer bilen den automatisk, når du nærmer dig. Når dørene er låst op, kan du tage plads i førersædet og starte motoren med et tryk på start/stop-knappen – stadig uden at bruge tændingsnøglen.
Udstyret komfortadgang omfatter også funktionen Smart Opener. En indbygget sensor under bagkofangeren registrerer, når du laver en målrettet bevægelse med foden ind under kofangeren, hvor efter bagklappen åbner eller lukker helt automatisk.
Identifikationen via tændingsnøglen sørger for, at sikkerheden er i orden.

PLADSFORHOLD.

Til trods for den elegant svungne coupélinje viser det indvendige design i BMW X4 sig fra sin mest rummelige og funktionelle side. Kabinens høje kvalitet med mange aflægningsmuligheder og gode pladsforhold til alle passagerer sikrer komfortabel rejseglæde. Funktionaliteten er i højsædet og kan udtrykkes med tal som 5 siddepladser, 3-delt splitbagsæde med 40/20/40-deling som standard og en bagagerumsvolumen, der kan udvides fra 500 til hele 1.400 liter. Bagagerumsafdækningen og opbevaringspakken (ekstraudstyr) med detaljer som bagagenet, transportskinner eller det skridsikre tosidede bagagerumsgulv giver dig praktisk komfort og kvaliteter, som du kan glæde dig over hver eneste dag.

BILVARMER.

Selv om temperaturen falder uden for, sikrer bilvarmeren og den praktiske timerfunktion, at du kan sætte sig ind i en behageligt varm kabine, selv om motoren ikke har været i gang endnu. Funktionen holder også ruderne fri for dug og is. Bilvarmeren aktiveres og betjenes via fjernbetjening, med appen My BMW Remote eller via iDrive-controlleren i bilen.
Varmekilden er en vandvarmer, der drives af brændstof fra bilens brændstofsystem. Bilvarmeren sørger også for at varme motoren op inden kørselsstart. På denne måde nedbringes brændstofforbruget i koldstartsfasen. Bilvarmeren kan aktiveres automatisk på et indstillet klokkeslæt, når udetemperaturen falder under 15° C, eller manuelt uanset temperatur.

BERØRINGSFRI ÅBNING AF BAGAGERUMMET.

Når du vender tilbage til bilen efter en indkøbstur, er det ofte med begge hænder fulde af poser og indkøbstasker, og så er det lidt akavet at skulle til at lede i lommer og tasker efter bilnøglen for at åbne bagagerummet. Her hjælper komfortadgangssystemet dig med muligheden for berøringsfri åbning af bagklappen.
Et kort, målrettet vip med foden ind under bagkofangeren er alt, der behøves for at aktivere den sensor, der åbner bagklappen. Du skal blot sørge for at have bilnøglen på dig. Herefter aktiveres låsen i bagklappen, som svinger op af sig selv. Der er indbygget sensorer flere forskellige steder i bagkofangeren, som registrerer fodbevægelsen. Denne innovative funktion fra BMW ConnectedDrive gør det lettere at åbne og pakke bagagerummet.