ASSISTENTSYSTEMER I BMW X5.

Intelligente passagerer.

Den bedste rejseledsager, man kan ønske sig. Alle assistentsystemerne i BMW X5 har blot ét mål: At du har en behagelig rejse og ankommer i bedste stil.

 

Skærmbillederne fra kontroldisplayet viser det nye interfacedesign, som forventes lanceret i oktober 2016.

KØASSISTENT.

KØASSISTENT.

Hjælp til bilens fører.

Køassistenten gør det mere komfortabelt at køre i monoton trafik. Ved hastigheder op til 60 km/t giver systemet dig mulighed for blot at "glide med" i tæt trafik, hvilket gør det langt mindre anstrengende at køre i kø. Funktionen sørger for, at du automatisk holder den ønskede afstand til den forankørende bil. Den kan endvidere regulere din hastighed helt ned til standsning og aktivt give en hjælpende hånd med styretøjet. Bilen kan hjælpe dig med at holde banen, så længe du har mindst en hånd på rattet. Bilen kan også automatisk sætte i gang igen, hvis den har holdt stille i maks. 30 sekunder. Endnu en milepæl på vejen mod automatiseret kørsel.

BMW HEAD-UP DISPLAY.

BMW Head-Up Displayet i fuld farve projicerer kørselsrelevante oplysninger direkte op i dit primære synsfelt og hjælper dig dermed med at holde koncentrationen.
Afhængigt af bilens udstyrsniveau kan du få vist kørselsvejledninger fra navigationssystemet, meddelelser fra Check Control-systemet og advarsler fra Speed Limit Info inkl. overhalingsforbudsindikator. Du kan også vælge at få vist infotainment-meddelelser såsom oplysninger om radiostationer og musiknumre samt poster i telefonbogen og opkaldslister.
Symbolerne, der projiceres op på forruden, står knivskarpt i høj opløsning og i fuld farve, så fx trafiktavler afbildes meget realistisk. Selve displayvisningen kan justeres i højden, så den altid passer perfekt til den pågældende fører af bilen. Vær opmærksom på, at solbriller med polariseret glas reducerer synligheden af BMW Head-Up Display i fuld farve.
Displayets kontrast tilpasser sig automatisk efter lysforholdene, og systemet har desuden dedikerede dag- og natprofiler. Lysstyrken kan konfigureres via iDrive. Du kan også vælge, hvilke oplysninger du vil se ud over speedometeret og advarslerne fra assistentsystemerne.

NAVIGATIONSSYSTEM PROFESSIONAL.

Systemet giver dig en håndfri installation med USB-indgang og stemmestyring, radio BMW Professional med dvd-afspiller samt 20 GB harddiskplads til musikfiler. Derudover er systemet forberedt til Real Time Traffic Information. Et fast, 10,25 tommer stort LCD-farvedisplay med skærmopdelingsfunktion (hoved- og hjælperude) sikrer optimal læsbarhed og overskuelighed.
Betjeningen foregår intuitivt via iDrive Touch-controlleren med en berøringsfølsom overflade, hvorpå du med en finger kan skrive adresser til navigationssystemet. Genvejstaster, otte favorittaster samt stemmestyring er ligeledes med til at lette betjeningen. 3D-kortvisningen med mulighed for satellitbilleder som baggrund og udvalgte seværdigheder i fotorealistisk gengivelse gør det til en fascinerende visuel oplevelse at bruge bilens navigationssystem.
Hos din BMW forhandler kan du i tre år fra købsdato gratis få opdateret systemets kort. I forbindelse med BMW ConnectedDrive sørger systemet selv for at downloade og indlæse kortopdateringer i en periode på tre år og op til fire gange årligt (kun udvalgte europæiske lande).

iDrive Touch-controller

iDrive Touch-controller

iDrive Touch-controlleren (en del af navigationssystemet Professional) gør det muligt at styre indholdet i kontroldisplay med en enkelt hånd. Takket være den touchpad, der er indbygget i selve controlleren, kan du nemt "skrive" oplysninger såsom navigationsadresser ved at bruge en finger. Controlleren kan også drejes og trykkes for at betjene en række funktioner, ændre indstillinger og scrolle gennem lister og menuer. Betjeningen er helt intuitiv, idet den gør brug af følesansen. Det gør livet meget lettere for bilens fører, som kan koncentrere sig endnu bedre om at køre bilen. Samtlige funktioner, der styres via controlleren, kan følges i kontroldisplayet.

BMW NIGHT VISION MED DYNAMIC LIGHT SPOT.

Suverænt udsyn, også efter mørkets frembrud. BMW Night Vision med Dynamic Light Spot registrerer personer og dyr i mørket på lang afstand – og sender en målrettet lyskegle i deres retning.
Et termisk kamera i dobbeltnyren sender billeder af personer eller dyr på vejen op til kontroldisplayet i kabinen. En sikker og lys ide. Så snart det infrarøde fjernlys registrerer fodgængere eller dyr i mørket, der er på kollisionskurs med bilen, retter systemet to separate lyskegler mod dem, som gør dem synlige uden at blænde dem. Lyset er en effektiv måde at advare både bilens fører og fodgængeren om den potentielt farlige situation.
Du får også en advarsel, hvis funktionen varmebillede er aktiveret i multifunktionsdisplayet eller i BMW Head-Up Displayet i fuld farve. Ved akut fare for at påkøre en person eller et dyr lyder der desuden et alarmsignal, og bremserne sættes i højeste bremseberedskab. BMW Night Vision med Dynamic Light Spot er en innovativ teknologi fra BMW ConnectedDrive.

PARKERINGSASSISTENT.

PARKERINGSASSISTENT.

Ny generation af den komfortable parkeringsteknologi.

Parkeringsassistenten gør det lettere at foretage parallelparkeringer. Funktionen overtager styretøjet, mens bilens fører styrer parkeringen via speederen og bremsen.
Den fuldautomatiske parkeringsassistent er nyeste generation af BMW’s komfortable parkeringsteknologi. Automatikken vælger selv gear, drejer selv rattet og kan selv accelerere og bremse. Det eneste, du skal gøre, er at aktivere blinklyset, holde PDC-knappen trykket ind under hele parkeringen og være opmærksom på omgivelserne ved hjælp af bakkameraet, som aktiveres automatisk. Når bilen er parkeret, sætter systemet automatisk gearkassen i P. Ved hastigheder op til 35 km/t og en maksimal afstand til rækken af parkerede biler på 1,5 meter kan du i kontroldisplayet se, hvilke pladser der kunne være egnede til en parallelparkering.

KAMERASYSTEMER.

Nyd udsigten: De indbyggede kamerasystemer i BMW X5 giver dig et bedre overblik ved fx udkørsler og andre uoverskuelige situationer.

  • Surround View

    Surround View er et system, som ved hjælp af kameraer i sidespejlene, et vidvinkelkamera i forenden samt bakkameraet giver dig 360°-panoramaudsyn hele vejen rundt. Systemet hjælper dig med at manøvrere, når pladsen er trang, eller hvis udsynet er meget begrænset.

  • Side View

    Side View hjælper dig med at orientere dig til siden, når du kører ud fra en port eller en parkeringskælder, og udsynet er spærret. Et kamera indbygget i dobbeltnyren fungerer som dine øjne, så du kan bevare overblikket takket været kamerabilledet i kontroldisplayet. På denne måde kan du orientere dig om trafikken til siden og reagere i tide.

  • Bakkamera

    Med et bakkamera kan du se området bag ved bilen i kontroldisplayet. Bakkameraet sikrer bedre orientering ved baglænskørsel, parkering og ved hastigheder under 20 km/t. Interaktive hjælpelinjer viser dig, om der er plads til bilen på parkeringspladsen, og hjælper dig med at manøvrere bilen på plads ved hjælp af farvemarkeringer i kontroldisplayet. I kombination med et anhængertræk har bakkameraet en praktisk zoomfunktion, så du kan bakke helt tæt på en trailer uden hjælp udefra.
    Du kan vælge mellem de tre muligheder bakkamera, Surround View og Side View og aktivere det kamera, der passer i situationen. De valgte kamerabilleder vises altid i bilens kontroldisplay.

BMW SELECTIVE BEAM

Med BMW Selective Beam om bord øger du både sikkerheden og komforten ved kørsel efter mørkets frembrud. Dette udstyr giver dig det bedst mulige udsyn om natten uden at blænde dine medtrafikanter.
Systemet registrerer andre trafikanter tidligt og blænder derefter målrettet ned for den del af lyskeglen, der ellers ville kunne blænde dem. Lygterækkevidden på mere end 400 m sikrer, at du kan få øje på farer tidligere, hvilket øger køresikkerheden.