BMW X5 KØREDYNAMIK OG EFFEKTIVITET.

Altid maksimalt udbytte.

BMW X5 KØREDYNAMIK OG EFFEKTIVITET.

Altid maksimalt udbytte.

BMW X5 køredynamik og effektivitet.Altid maksimalt udbytte.

Køredynamikken i BMW X5 er din garanti for køreglæde – på alle ture, gennem alle manøvrer og ved alle hastigheder. I skarpe sving sikrer assistentsystemerne et fænomenalt godt vejgreb, uanset og du kører i bjergene eller med høj fart. Samtidig imponerer BMW X5 med en unik effektivitet, takket være avanceret aerodynamik, økonomiske motorer og talrige BMW EfficientDynamics-teknologier – ikke mindst BMW X5 xDrive40e iPerformance med eDrive-teknologi.

 

Billederne af BMW X5 xDrive40e iPerformance viser det nye BMW iPerformance-design, som forventes lanceret i andet halvår af 2016.

 

Skærmbillederne fra kontroldisplayet viser det nye interfacedesign, som forventes lanceret i oktober 2016.

BMW EFFICIENT DYNAMICS-TEKNOLOGIER.

Hvad enten målet er maksimal performance eller et minimalt brændstofforbrug, så har BMW altid fokus rettet mod kerneydelsen, som for BMW er glæden ved at køre. BMW EfficientDynamics er strategien fra BMW, der er udviklet til at minimere brændstofforbruget og CO2-udledningen, mens den samtidig giver køredynamikken og køreglæden et løft.

Der er tale om en stor teknologipakke, som omfatter motoren, energistyringen og bilkonceptet som helhed, og det er standard i alle BMW. Den intelligente drivlinje i BMW TwinPower Turbo-motoren med tilkoblet elmotor er ansvarlig for bilens forbedrede performance, som er opnået uden at hæve brændstofforbruget. Optimeringer af aerodynamikken bidrager til yderligere effektivitetsforøgelser, præcis som BMW EfficientLightweight, der målrettet reducerer vægten og samtidig øger karrosseristivheden ved at anvende de rigtige materialer de rigtige steder. BMW beviser endnu en gang sin innovationskraft. Der er tale om en omfattende samling teknologier, herunder et intelligent energistyringssystem og køreprogrammet ECO PRO, som muliggør og ansporer til brændstofbesparende kørsel.

  • Euro 6-udledningskrav

    De fremtidspegende teknologier i motorerne i BMW X5 overholder allerede i dag de restriktive Euro 6-udledningskrav som standard.
    Motorerne fra BMW har været toneangivende siden 1917, ganske enkelt fordi vi er motorkonstruktører mere end noget andet. Det beviser motorerne i BMW X5 på imponerende vis. Med imponerende ydelse, spontan respons og forbilledlig gangkultur, der opfylder alle krav til kultiveret kørekomfort.
    Alle dieselmodeller er desuden fremtidssikrede med BluePerformance-teknologien som standard. Denne teknologi optimerer udledningsværdierne fra de dieseldrevne motorer. Ud over komponenterne dieselpartikelfilter og oxidationskatalysator sørger en NOx-katalysator for, at kvælstofilteniveauet i udstødningsgassen reduceres yderligere. Derudover anvendes en særlig teknologi til nedbrydning af kvælstofilter: en SCR-katalysator (SCR = Selective Catalytic Reduction) med AdBlue-indsprøjtning. En kemisk reaktion, der udløses ved indsprøjtning af urinstofopløsningen AdBlue, sørger for, at udledningen af kvælstofilter reduceres markant. Du er således på vej i en af verdens reneste dieseldrevne biler og med et konsekvent lavt udledningsniveau, som overholder kravene i Euro 6-standarden.

KØREDYNAMIK I TOPKLASSE.

Oplev BMW X5’s suveræne køredynamik.

KØREDYNAMIK I TOPKLASSE.

Oplev BMW X5’s suveræne køredynamik.

8-TRINS STEPTRONIC-GEARKASSE.

8-trins Steptronic-gearkassen sætter helt nye standarder for dynamik og effektivitet og er et centralt element i BMW EfficientDynamics.
Den korte afstand mellem de enkelte geartrin sikrer optimal kraftudvikling og -overførsel fra helt lave omdrejninger til meget høje hastigheder. Det er med til at reducere brændstofforbruget markant, mens du samtidig kan nyde det store sportslige og dynamiske overskud.
Ved høje hastigheder sikrer de ekstra gear, at motoromdrejningerne holdes lave, og det er ensbetydende med et lavere forbrug og mindre motorstøj. Et resultat, som også konverterkoblingen har afgørende del i – selv når du skifter til manuelle gearskift. Sammen med de korte omdrejningsspring og den præcise afstemning sikrer konverterkoblingen ekstra høj komfort ved gearskift og væsentligt lavere støj fra gearkassen.

BMW X5 M50d.

BMW X5 M50d forener erfaringerne fra ingeniørerne hos BMW med det harmoniske samspil mellem drivlinje, undervognsteknik og design, der er typisk for BMW M. Resultatet er en bil med en begejstrende kombination af ren dynamik, overdådig komfort og praktiske hverdagskvaliteter.

  • Motor

    Den 6-cylindrede M Performance TwinPower Turbo-dieselrækkemotor kombinerer direkte common rail-indsprøjtning og en unik tretrins turbolader med variabel turbinegeometri. Motoren er kendetegnet ved sin spontane respons, et højt drejningsmoment fra helt lave omdrejninger og et bredt omdrejningsområde.
    Med denne motor under hjelmen er du sikret spontan dynamik i den absolutte topklasse. Begejstrende 740 Nm, 381 hk (280 kW) og en acceleration fra 0 til 100 km/t på 5,3 sekunder. Med disse imponerende præstationer, der ledsages af et gennemsnitligt forbrug på 15,2 km/liter og en CO2-udledning på 173 g/km, viser BMW endnu en gang, hvad teknisk innovation kan gøre for både dynamikken og effektiviteten.

  • Undervogn

    Den adaptive M undervogn sikrer, at den smidighed, der kendetegner alle BMW X-modeller, ledsages af intenst sportslige kvaliteter. Teknologierne Dynamic Damper Control og luftaffjedret bagaksel, der begge er en del af dette udstyr, er her trimmet til en særligt sportslig karakteristik. Du mærker det især som ultrapræcise styre- og køreegenskaber.
    Med den adaptive undervognspakke Dynamic opnår BMW X5 M50d maksimal smidighed, præcision og tværdynamik. Modelspecifik Dynamic Performance Control og udstyret Dynamic Drive garanterer endnu mere neutrale styreegenskaber og minimal karrosserikrængning i svingene.

100 % SPORTSLIG.

Med ekstraudstyr som aktiv styring og de adaptive undervognspakker er det i dine hænder at fremhæve BMW X5’s sportslighed og komfort. Aktiv styring sikrer endnu mere smidige og præcise styreegenskaber, og vælger du en af de adaptive undervognspakker, opnår du enten større kørekomfort, øget køredynamik – eller en effektiv kombination af begge dele.

  • Aktiv styring

    Oplev en ny dimension af styrekomfort. Aktiv styring sikrer præcision, smidighed og komfort i alle situationer.
    Ved lave hastigheder, såsom i byen, ved parkering og i hårnålesving, øger aktiv styring styretøjets udveksling. Du kan nu foretage selv snævre manøvrer uden at skulle foretage flere ratomdrejninger. Bilen reagerer langt mere smidigt og direkte, og det er en stor hjælp ved fx parkering.
    For at øge komforten ved høje hastigheder fra ca. 120 eller 140 km/t (model- og udstyrsafhængigt) reducerer aktiv styring udvekslingen, så styretøjet reagerer mere indirekte. Du skal således dreje mere på rattet for at ændre forhjulenes styrevinkel. Dine fordele: Du kan styre hjulene mere præcist med større ratudslag, så køreegenskaberne blive mere stabile og komfortable. Også i kritiske situationer såsom ved overstyring eller nedbremsning på blandede underlag griber aktiv styring hjælpende ind og reducerer fx bilens rotation om egen akse – vel at mærke hurtigere, end selv meget rutinerede førere formår.
    Aktiv styring er et supplerende system, som ikke afbryder den direkte forbindelse mellem bilens fører og forhjulene, og derfor bevarer du altid fuld kontrol over bilen, selv hvis systemet skulle svigte. Ved systemfejl afbryder en sikkerhedskontakt straks justeringsmekanismen via en mekanisk tap. På denne måde bevarer du fuld kontrol.

  • Adaptive undervognspakker

    Bilens suveræne udstråling løfter lidt af sløret for, hvad du kan forvente, når du kører af sted. Sport eller komfort – de adaptive undervognspakker til BMW X5 leverer altid perfekt vejgreb, uanset hvad underlaget måtte byde på.

  • Komfort

    Den adaptive undervognspakke Comfort byder på maksimal kørekomfort uden at gå på kompromis med de dynamiske køreegenskaber, der kendetegner mærket BMW. Dynamic Damper Control giver dig mulighed for at trimme affjedring og støddæmpning individuelt og tilpasset situationen, mens den luftaffjedrede bagaksel sikrer et konstant højt komfortniveau, uanset hvor meget bagage, du måtte have med.
    Hvis det fra tid til anden godt må være en tand mere dynamisk, så kan du via Driving Experience Control vælge et af de to sportsprogrammer Sport eller sågar Sport+.

  • Dynamic

    Med den adaptive undervognspakke Dynamic kan du yderligere optimere bilens potentiale. Dynamic Performance Control og udstyret Dynamic Drive sikrer sportslig køredynamik i form af ekstremt neutrale styreegenskaber og minimal karrosserikrængning i svingene – uden dog på nogen måde at give køb på kørekomforten.

  • Professional

    Hvis du ikke ønsker at vælge mellem de to pakker Comfort og Dynamic, kan du udstyre bilen med den adaptive undervognspakke Professional, der sikrer dig det bedste fra begge verdener. Her får du overlegen kørekomfort kombineret med maksimal køredynamik.

  • Adaptiv M undervogn

    Fuldblods køredynamik. Den adaptive M undervogn udnytter BMW X5’s fulde køredynamiske potentiale. Teknologierne Dynamic Damper Control og luftaffjedret bagaksel, der begge er en del af standardudstyret, er trimmet til en særligt sportslig karakteristik. Adaptiv M undervogn fås kun som del af Model M Sport.

BMW xDrive.

Det intelligente firehjulstræk BMW xDrive tilpasser sig selv de vanskeligste vejforhold, så du altid er sikret maksimalt vejgreb, uanset underlagets beskaffenhed. xDrive og Dynamic Stability Control (DSC) sørger for, at sikkerheden og stabiliteten er i top. xDrive, der styres via DSC-sensorerne, sørger for at fordele trækkraften fleksibelt og hurtigt mellem akslerne for at forhindre over- eller understyring i svingene, hvilket sikrer fremragende retningsstabilitet. Samtidig sikrer det hurtig og sikker acceleration selv på glat underlag eller stejle stigninger. Ved kritiske vejforhold behøver DSC-systemet ikke at gribe ind så ofte. På denne måde forener BMW xDrive fordelene ved firehjulstræk – vejgreb, retningsstabilitet og sikkerhed – med den køredynamik, der altid har kendetegnet BMW.

AERODYNAMIK.

Bilen er designet med filosofien bag BMW EfficientDynamics som forbillede. Især det aerodynamisk optimerede frontskørt og bilens bund overbeviser med innovative nyheder, som reducerer luftmodstanden og brændstofforbruget.

  • Air Curtain og Air Breather

    Frontskørtet bringer filosofien bag BMW EfficientDynamics synligt til udtryk. Det integrerede Air Curtain leder fartvinden hen langs hjulkasserne via to lodrette indtag. De giver luftstrømmen mere fart på, så den skaber et ”skjold” af luft foran hjulene. Teknologien Air Breather kanaliserer derudover fartvinden hen langs forhjulene. Disse innovative teknologier formindsker turbulenser og luftmodstanden, hvilket igen reducerer brændstofforbruget.

  • Kølerspjældstyring

    Teknologien kølerspjældstyring måler permanent motorens behov for køling og åbner eller lukker tilsvarende en række kølerspjæld i bilens køler. Det forbedrer blandt andet bilens aerodynamik, men medvirker også til, at motoren hurtigere bliver driftsvarm, hvilket er godt for økonomien.

  • Bagspoiler og Aeroblade

    Bagspoileren på tagkanten og det tilhørende Aeroblade skaber i fællesskab en ekstremt effektiv såkaldt brydningskant. Ved at definere og styre luftstrømmen ved bilens bagende er det muligt at reducere turbulenser og undertryk til et minimum.

KØREPROGRAMMET ECO PRO.

En intern undersøgelse har vist, at køreprogrammet ECO PRO hjælper bilens fører med at sænke brændstofforbruget med op til 20 %, afhængigt af kørestil. Funktioner såsom coasting, Route-Ahead Assistant og ECO PRO Route kan i fællesskab bidrage med yderligere fem procents besparelse.

Coastingfunktionen kobler drivlinjen fra motoren, så bilen ruller ved egen kraft uden brug af yderligere fremdriftsenergi. Bilen "kører på frihjul", når føreren løfter foden fra speederen mellem 50 og 160 km/t og ikke samtidig træder på bremsen. Ved hjælp af data fra navigationssystemet genkender Route-Ahead Assistant sving, tættere bebyggede områder, hastighedsbegrænsninger og motorvejsfrakørsler og kan på den måde vejlede bilens fører om, hvornår det er tid til at slippe speederen. ECO PRO Route beregner altid den mest økonomiske rute under hensyntagen til den trafikale situation, kørestil og vejforhold. Bilens indbyggede computer viser, hvor meget brændstof, det er muligt at spare ved at vælge den beregnede ECO PRO Route.