KØR DINE EGNE VEJE. OG TAG HELE VERDEN MED.

BMW ConnectedDrive Services and Apps i BMW X6.

Et afgørende forspring. Det innovative udstyr fra BMW ConnectedDrive holder dig opdateret. Via Services and Apps har du adgang til oplysninger, underholdning og et væld af tjenester direkte i bilen. Du kan altid holde dig opdateret omkring trafikken på din vej takket være Real Time Traffic Information. Med Online Entertainment har du komfortabel adgang til millioner af musiknumre. Og i nødsituationer får du hurtigere hjælp takket være intelligent nødopkald.

CONNECTED DRIVE SERVICES.

Udstyret ConnectedDrive Services er forudsætningen for de intelligente BMW ConnectedDrive-tjenester, der holder dig forsynet med nyheder, underholdning og tjenester.
En af dem er BMW Online, som giver dig adgang til dugfriske, lokalitetsbaserede oplysninger såsom vejrudsigter, nyheder, onlinesøgninger med Google™ eller Office-funktioner. Derudover kan du frit sammensætte tjenester og funktioner som fx webcams, parkeringsoplysninger samt rejse- og hotelguider i menuen ”Programmer”.
Den komfortable, sikre og tidsubegrænsede anvendelse af udvalgte smartphoneapps er også en del af pakken. Udstyret ConnectedDrive Services giver dig også adgang til BMW ConnectedDrive Store*, hvor du kan sammensætte din helt egen portefølje af tjenester og programmer, som passer til dine behov.
* Forventet lancering i Danmark i 2016. Derudover byder udstyret ConnectedDrive Services på meget mere, som gør det endnu mere behageligt at være på farten i en BMW.

  • BMW ConnectedDrive Store

    Med BMW ConnectedDrive Store* kan du frit sammensætte, hvilke tjenester og apps du ønsker at kunne anvende i bilen. Du kan til enhver tid, også længe efter du har købt bilen, tilvælge og abonnere på tjenester. På denne måde har du altid præcis den funktionalitet fra BMW ConnectedDrive med om bord, som passer til dig og dine kørselsbehov.
    Når du er på farten, har du adgang til BMW ConnectedDrive Store* via kundeportalen ”My BMW ConnectedDrive” på internettet. De valgte tjenester og apps kan anvendes i bilen, ganske kort tid efter at du har tilmeldt dig de pågældende funktioner. BMW ConnectedDrive Store* kan også holde dig informeret om, hvilke tjenester og apps der kan anvendes i din BMW.
    * Forventet lancering i Danmark i 2016.
    De mange tjenester og apps, du kan abonnere på via BMW ConnectedDrive Store*, er udviklet specielt til BMW kørere. Du kan for enkelte tjenesters vedkommende vælge mellem flere aftaleperioder. Det gør det muligt fx at booke en tjeneste i en kortere periode, eksempelvis til sommerferien.

  • BMW Apps

    BMW Apps er en platform, som giver dig mulighed for at anvende udvalgte smartphoneapps i bilen. For at give dig den bedst mulige brugeroplevelse i bilen udvikler BMW egne apps såsom ”BMW Connected” eller ”M Laptimer” og arbejder derudover tæt sammen med partnere såsom Napster, Deezer, AUPEO! eller Audible, så du er sikret optimal funktionalitet fra disse apps, mens du kører.
    Du opnår adgang til funktionerne ved at forbinde din smartphone til bilen ved hjælp af en snap-in-adapter eller et smartphone-USB-kabel og derefter starte appen (behøves kun ved Apple iPhone). Herefter kan du betjene samtlige funktioner via bilens iDrive-controller. Udvalget af apps til brug i bilen bliver stadig større takket være samarbejdet mellem BMW og udvalgte partnervirksomheder. Læs mere på www.bmw.com/apps

CONCIERGE SERVICES.

Har du nogen sinde tænkt på, hvordan det ville være at have en personlig assistent? Nu har du muligheden: Med Concierge Service fra BMW ConnectedDrive. Med et enkelt tryk på en knap opretter tjenesten Concierge Service fra BMW ConnectedDrive en forbindelse til en medarbejder hos BMW Callcenter, som herefter er din ”personlige assistent”.
Medarbejderen finder hurtigt frem til en bestemt restaurant, den nærmeste kontantautomat eller et døgnapotek og kan sende de relevante adresseoplysninger direkte til navigationssystemet i din BMW. Concierge Service fungerer uafhængigt af din mobiltelefon i både ind- og udland, 24 timer i døgnet, syv dage om ugen, 365 dage om året – og så er det ganske gratis.

Concierge Services.

Se filmen, der hører til udstyret.

REAL TIME TRAFFIC INFORMATION.

Med Real Time Traffic Information (RTTI) har du altid adgang til dugfriske trafikinformationer. På denne måde får du præsenteret minutpræcise data om tid og sted for en evt. trafikprop. Systemet anvender bl.a. bevægelsesprofiler fra mobilnettet, GPS-data fra bilflåder, smartphoneapps og informationer fra politiet som datagrundlag. Teknologien arbejder så præcist, at bilkøer kan lokaliseres med 100 meters nøjagtighed. RTTI giver dig dermed en helt opdateret briefing omkring trafikken på motorveje, motortrafikveje og landeveje samt en række veje i byerne og kan guide dig effektivt uden om eventuelle problemer.
Den trafikale situation angives ved hjælp af farvekoderne grøn, gul, orange eller rød.

REMOTE SERVICES.

Med Remote Services og den gratis app BMW ConnectedDrive (kan downloades i Apple App Store og Google Play Store) kan du fjernstyre forskellige funktioner i bilen, fx bilens centrallås. Du kan også overføre måladresser til bilens navigationssystem via Google™-onlinesøgning, eller få vist bilens placering. Du skal aktivere Remote Services i kundeportalen BMW ConnectedDrive på www.bmw-connecteddrive.com, inden du tager funktionen i brug første gang.

ONLINE ENTERTAINMENT*.

Det rigtige soundtrack til enhver situation, enhver vejstrækning og ethvert humør. Online Entertainment* giver dig ubegrænset adgang til mere end 22 mio. musiknumre direkte i bilen og uden omveje såsom fx via en smartphone. Her er der noget for enhver musiksmag. Når du afspiller et nummer eller et helt album fra en bestemt kunstner i bilen, bliver det pågældende nummer eller album automatisk downloadet til bilens harddisk.
Med Online Entertainment* kan du åbne en 12-måneders flatratekonto hos en af BMW’s samarbejdspartnere, der leverer musiktjenester, fx rara eller Napster.
* Tjenesten tilbydes ikke i Danmark.

INTELLIGENT NØDOPKALD*.

Med funktionen intelligent nødopkald* er du sikret hurtig, målrettet hjælp i nødsituationer – også når du kører i udlandet. I tilfælde af en alvorlig ulykke, hvor bilens airbags er blevet udløst, eller selestrammerne er blevet aktiverede, udløser denne funktion et automatisk nødopkald. Via et indbygget SIM-kort i bilen – dvs. uafhængigt af en evt. medbragt og tilsluttet mobiltelefon – sendes relevante oplysninger om fx bilens nøjagtige position, ulykkens omfang og risikoen for, at bilens passagerer er kommet til skade, videre til BMW Callcenter. Medarbejderne på BMW Callcenter informerer herefter redningstjenesten og yder telefonisk førstehjælp til bilens passagerer, indtil hjælpen når frem. Bemærk, at når du kører i Danmark, etablerer funktionen forbindelse til alarmcentralen, og der sker ingen dataudveksling. Du kan også udløse nødopkaldet manuelt, hvis du eksempelvis er vidne til en ulykke.
* Funktionen er klar til lancering i Danmark, men den teknologiske platform er endnu ikke til stede fra myndighedernes side.