ALMINDELIGE SPØRGSMÅL OM BMW CONNECTED DRIVE.

FAQ.

Vil du vide mere om tjenesterne fra BMW ConnectedDrive? Har du spørgsmål omkring Bluetooth og USB-audiogrænsefladen? Her finder du svar, links og kontaktoplysninger.

GENERELT

  • Hvad er Bluetooth®?

    Bluetooth® er en industristandard, som muliggør trådløs kommunikation mellem enheder. Bluetooth®-profiler kan understøtte en lang række forskellige funktioner. Relevante profiler for anvendelse i bilen er fx ”Handsfree Profile” (håndfri tale) og ”Phonebook Access Profile” (telefonbog).

  • Hvilke BMW modeller fås med Bluetooth®-teknologien?

    BMW indførte allerede i 2002, som den første bilproducent, Bluetooth®-standarden til integration af mobiltelefoner som tilvalg i alle modeller. Det er en forudsætning for at kunne anvende denne standard, at ekstraudstyret SA 644 Håndfri telefoninstallation Bluetooth eller SA 633 Håndfri telefoninstallation Business med Bluetooth (Nordamerika: SA 639) er installeret i bilen.

  • Hvilke Bluetooth®-mobilenheder kan anvendes med den håndfri telefoninstallation fra BMW?

    På internetsiden www.bmw.dk/bluetooth kan du se, hvilke mobilenheder BMW har testet og godkendt. Her kan du også få detaljerede oplysninger om, hvilke funktioner i din mobilenhed der understøttes af bilen, samt udførlige vejledninger om anvendelsen.

  • Kan jeg anvende en Bluetooth®-kompatibel mobilenhed, selvom den ikke står på listen?

    BMW anbefaler at anvende de mobilenheder, der er anført på www.bmw.dk/bluetooth og testet med et positivt resultat. Andre mobilenheder end de anførte understøtter som regel de mest grundlæggende funktioner, men de er ikke testet af BMW.

  • Hvorfor står min mobilenhed ikke på listen over enheder, der er testet af BMW?

    Antallet af nye mobiltelefoner er så stort, at det er nødvendigt at vælge nogen fra. Inden en udvalgt mobilenhed finder vej til listen, skal den testes med telefoninstallationerne i alle BMW modeller. Hvis testen falder positivt ud, bliver den pågældende mobilenhed optaget på listen over enheder, der er godkendt af BMW. BMW samarbejder med alle førende producenter, så du kan anvende de sidste nye mobilenheder i bilen.

  • Kan jeg uden videre anvende en godkendt mobilenhed fra www.bmw.dk/bluetooth, selvom enheden har en anden softwareversion?

    BMW anbefaler at anvende den softwareversion på mobilenheden, der er anført på www.bmw.dk/bluetooth. De anførte tilsagn om funktionalitet og kompatibilitet gælder kun for den nævnte softwareversion. Det er dog i de fleste tilfælde sådan, at en nyere softwareversion har samme kompatibilitet som ældre versioner. Vær opmærksom på, at begrænset funktionalitet i visse tilfælde kan skyldes typen og omfanget af lagrede data i mobilenheden.

  • Hvorfor er betjeningen og evt. omfanget af funktioner forskellige fra enhed til enhed?

    Bluetooth®-standarden anvendes ikke ens af alle telefonproducenter.
    Anvendelsen af Bluetooth®-standarden kan variere meget fra enhed til enhed og også ændre sig i løbet af en bestemt models produktlevetid, hvilket kan afstedkomme ændringer af funktionaliteten i bilen, som BMW Group ikke kan gøres ansvarlig for. Ud over enhedens softwareversion kan følgende funktioner påvirke kompatibiliteten:
    – Mobilenhedens hardwareversion
    – Mobilenhedens konfiguration (fx størrelse på telefonbogen, energisparefunktion)
    – Mobilenhedens driftsstatus (fx batteriladestand, brugstid, udnyttelsesgrad)
    – Netværk og SIM-kort
    Derfor kan der i enkelte tilfælde forekomme kortvarige begrænsninger af funktionaliteten på
    i øvrigt fuldt ud fungerende mobilenheder.

  • Hvad sker der, hvis der er mere end én tilmeldt mobilenhed med aktiveret Bluetooth®-funktion i bilen?

    Når du tænder for telefonanlægget, søger systemet automatisk efter den senest tilkoblede mobilenhed. Hvis den pågældende enhed ikke findes inden for en nærmere bestemt søgetid, søger bilen automatisk efter den næste enhed på listen over tilmeldte enheder. Systemet vil søge listen igennem flere gange.

  • Hvem kan jeg henvende mig til, hvis jeg oplever problemer med Bluetooth®-grænsefladen og min mobilenhed?

    Spørgsmål der vedrører mobilenheden, kan du evt. få besvaret i betjeningsvejledningen til enheden, hos producenten eller hos din udbyder.

  • Hvordan ser jeg, hvilken model min mobilenhed er?

    Apple:
    Sådan finder du serienummeret:[Indstillinger][Generelt][Om][Serienummer]
    Indtast serienummeret på denne hjemmeside: [support.apple.com/specs]

    HTC:
    Står som regel trykt på kabinettet, men kan også findes i disse menuer:
    Windows Mobile 6.1: [Start][Settings][System][Device information][Identity][Model No.]
    Windows Mobile 6.5: [Settings][All settings][System][Device information][Identity]
    Android: [Menu][Settings][Info][Model Number]

    Motorola:
    Oplysningen står som regel på CE-mærkaten i kabinettet. Du skal evt. fjerne batteriet

    Nokia:
    *#0000#

    RIM:
    [Applications][Options][About]

    Sony Ericsson:
    Oplysningen står som regel på CE-mærkaten i kabinettet. Du skal evt. fjerne batteriet
    Den kan også fremgå af menuen: [Settings][General][Phone Status] under Model

    LG:
    Oplysningen står som regel på CE-mærkaten i kabinettet. Du skal evt. fjerne batteriet

    Samsung:
    Modelnavnet vises kortvarigt, når du tænder telefonen

    Palm:
    [Device Info][Name]

  • Hvordan ser jeg, hvilken softwareversion der er installeret på min mobilenhed?

    Apple:
    [Indstillinger][Generelt][Om][Version]

    HTC:
    [Start][Settings][System][Device information][ROM version]

    Motorola:
    *#9999# eller [Menu][Settings][Phone Status][Other Info][S/W version] Milestone: [Settings][Telephone info][Firmware Version]

    Nokia:
    *#0000#

    RIM:
    [Applications][Options][Info]

    Sony Ericsson:
    [Menu][Settings][Update Service][Software Version]
    Windows (fx X1): [Start][Setting][System][Device information][ROM version]

    LG
    2945#*# eller [Menu][Settings][Phone Settings][Phone Info]

    Samsung
    *#1234# eller *#9999# eller *#0000#

    Palm
    [Device info][Further info][Software]

  • Ved nulstilling af mobilenheden til fabriksindstillingerne skal jeg indtaste en kode. Hvor finder jeg denne kode?

    Du bør kunne finde oplysningerne i betjeningsvejledningen til mobilenheden. Ellers kan du få koden oplyst hos producenten.

  • Lydstyrken ved telefonsamtaler i bilen er for høj/lav. Hvordan indstiller jeg den?

    Prøv først, om det hjælper at indstille lydstyrken på bilens lydanlæg. Ellers kan du på langt de fleste mobilenheder ændre lydstyrken og ad den vej opnå den ønskede forbedring.

  • Hvad skal jeg være særligt opmærksom på, når jeg bruger mobilenheden i bilen?

    Du bør først og fremmest undgå at udsætte enheden for ekstreme miljøpåvirkninger (temperatur, luftfugtighed, …), da det kan påvirke og begrænse funktionen – du kan fx opleve, at opladningselektronikken i mobilenheden slår fra, hvis telefonen bliver for varm. Følg altid betjeningsvejledningen til din mobilenhed.

  • Hvad er USB-audiogrænsefladen?

    USB-audiogrænsefladen gør det muligt at slutte en iPhone/iPod, en egnet mp3-afspiller eller en USB-nøgle til bilen via den indbyggede USB-indgang eller ved hjælp af en snap-in-adapter (ikke Bluetooth eller AUX-indgangen). Den tilsluttede enhed kan betjenes via bilens betjeningselementer, og musikfilerne afspilles via bilens lydanlæg. Du kan sortere musikken efter genre, kunstner, album, sangtitel og playlister. Hvilke oplysninger der vises i forbindelse med afspilningen, afhænger helt af, hvilke data der er gemt i mp3-afspilleren (fx ID3-tags).

  • Hvilke enheder understøttes?

    Følgende enhedstyper understøttes (se nærmere detaljer om kompatibilitet på BMW Groups webside):

    • Apple iPhone og iPod

    • Mp3-afspillere og USB-nøgler (USB-enheder, der overholder specifikationerne USB Mass Storage Class)

    • Mp3-afspillere med Media Transfer Protocol (MTP)

    • Meddelelsen ”Device not supported” betyder, at den USB-enhed, du forsøger at tilslutte, ikke understøttes

    Antallet af forskellige produkter på markedet i dag er enormt, og de tekniske forskelle er mange, og derfor kan problemfri anvendelse i bilen først garanteres efter en funktionstest.

  • Hvad skal jeg være opmærksom på ved anvendelse af USB-enheder i bilen?

    Husk på, at mobile USB-enheder ikke er udviklet til anvendelse i biler, og at de særlige forhold, der gælder i biler (varme, kulde og rystelser), kan gøre skade på enhederne.

  • Hvad skal jeg være opmærksom på ved anvendelse af USB-nøgler i bilen?

    I enkelte tilfælde kan det forekomme, at ældre eller langsomme USB-nøgler enten ikke genkendes af bilen eller kun virker meget langsomt. Undgå generelt filsystemet CDFS. BMW anbefaler filsystemet FAT32. Hvilke andre formater der understøttes fremgår af instruktionsbogen til din bil.

  • Hvad skal jeg være opmærksom på, når jeg tilslutter en mobilenhed som lydkilde?

    Ved tilslutning af mobilenheder via USB-indgangen skal du være opmærksom på, at nogle modeller spærrer for samtidig brug af Bluetooth-funktionen, dvs. at du ikke nødvendigvis vil kunne modtage og foretage telefonopkald.

  • Bliver den tilsluttede enhed forsynet med strøm?

    Tilsluttede iPhones/iPods, mp3-afspillere og mobiltelefoner forsynes med strøm via USB-indgangen. Afhængigt af bilens underholdningselektronik leveres der op til 1 A. Hvis enheden er dybdeafladet, inden den sluttes til USB-audiogrænsefladen, kan der gå et par minutter, inden den kan anvendes til afspilning af musikfiler. Når bilen ikke har tænding på, ophører opladning af den tilsluttede enhed.

  • Hvad skal jeg være opmærksom på, når jeg fjerner USB-enheden fra bilen?

    Du kan når som helst fjerne USB-enheden fra bilen uden datatab.

  • Hvordan får jeg vist det albumcover, der hører til musikfilen?

    I biler med grafisk display kan albumbilleder, der er gemt på afspilleren, vises i bilen ved afspilning.
    Ved mp3-afspillere (USB-enheder, der overholder specifikationerne USB Mass Storage Class, eller med Media Transfer Protocol (MTP)) skal albumbilledet være gemt som metadata i den pågældende musikfil. Anvend specialsoftware såsom Apple iTunes, Windows Media Player osv. til at gemme albumbilleder i musikfilerne.

  • Hvor kan jeg se softwareversionen i iPhone eller iPod?

    Softwareversionen i iPhone eller iPod kan ses under Indstillinger > Generelt > Om > Version. Du kan få yderligere oplysninger på Apples websider. Bemærk, at iTunes automatisk kan opdatere softwaren på iPhone/iPad, hvilket evt. kan påvirke samspillet med USB-audiogrænsefladen.

  • Hvordan nulstiller jeg min iPhone/iPod?

    Her kan du se en beskrivelse af, hvordan du nulstiller din iPhone/iPod:
    support.apple.com/kb/HT1320

  • Hvad er en MTP-kompatibel mp3-afspiller?

    Media Transfer Protocol (MTP) er en videreudvikling af Picture Transfer Protocol. Protokollen gør det muligt at overføre data mellem computere og eksterne enheder. MTP-kompatible mp3-afspillere anvender protokollen MTP til at overføre og synkronisere musikfiler. Enkelte MTP-kompatible mp3-afspillere kan manuelt ændres fra MTP til USB Mass Storage Mode. Se enhedens betjeningsvejledning.

  • Kan jeg afspille videofiler i bilen?

    Afhængigt af bilens udstyr kan du via USB-audiogrænsefladen afspille lyd- og videofiler fra en iPhone/iPod eller en USB-enhed.
    Afspilningen fra en iPhone/iPod forudsætter, at enheden er sluttet til via en snap-in-adapter eller et specielt adapterkabel. Spørg din forhandler til råds, hvis du vil afspille videofiler fra din iPhone eller iPod. Han kan også hjælpe dig med at fremskaffe det specielle adapterkabel eller den rigtige snap-in-adapter.
    Af hensyn til sikkerheden er videoafspilning kun muligt, når bilen holder stille.

SPØRGSMÅL OM OG GODE RÅD TIL BETJENING

  • Hvordan tilmelder jeg mobilenheden til mobiltelefonforberedelsen i min BMW (”pairing”)?

    Af hensyn til sikkerheden skal mobilenheden tilmeldes til bilens installation, første gang den anvendes i bilen. I bilens instruktionsbog og i betjeningsvejledningen til din mobilenhed finder du en vejledning i, hvordan du tilmelder enheden.
    Når mobilenheden én gang er tilmeldt, etablerer bilen automatisk forbindelse til den, når du tager plads i bilen. Dette forudsætter imidlertid, at Bluetooth®-tjenesten er aktiveret både i telefonen og i bilen.
    Ved tilmelding af telefonen bliver du bedt om at indtaste en kode, en såkaldt passkey. Du kan frit vælge koden, men af hensyn til sikkerheden skal den bestå af mindst fire cifre, og den må ikke være gængs (fx ”0000” eller ”1234”).

  • Er det muligt at tilslutte flere mobilenheder samtidigt via Bluetooth?

    Der kan være tilmeldt op til fire mobilenheder på samme tid. Kun én af disse mobilenheder kan være aktiv ad gangen (dvs. forbundet).
    Hvis din BMW understøtter musik via Bluetooth, kan du samtidig tilslutte en ekstra enhed (mobilenhed eller Bluetooth-kompatibel musikafspiller) til bilen.

  • Er det muligt at fjerne tændingsnøglen under en samtale?

    Du kan godt fjerne tændingsnøglen, mens du taler i telefon, uden at samtalen afbrydes. Telefonanlægget holdes tændt, indtil samtalen afbrydes af dig eller den, du taler med. Afhængigt af bilens udstyrsniveau og batteriets kapacitet kan det ske, at telefonanlægget afbrydes tidligere. I så fald kan samtalen fortsættes via mobiltelefonen.

  • Jeg har foretaget ændringer af kontaktoplysninger, kalenderaftaler, opgaver eller noter på min mobilenhed. Hvornår vises disse ændringer i bilen?

    Gå ind på hjemmesiden www.bmw.dk/bluetooth for at se, om den pågældende funktion er understøttet af din mobilenhed og af udstyret i din bil.
    Som udgangspunkt opdateres dataene, så snart tændingen aktiveres. Vær opmærksom på mobilenhedens display. Det er muligt, at du skal bekræfte dataoverførslen.

  • Hvordan ændrer jeg sorteringen af posterne i telefonbogen (fx sortering efter efternavn)?

    Sorteringen af telefonbogen afhænger af mobilenheden og af bilens udstyr. Nogle mobilenheder skelner ikke mellem for- og efternavn og viser begge navne i samme tekstfelt. Andre anvender et komma eller en bindestreg som markør for delingen mellem for- og efternavn. Dette gælder også for poster på SIM-kortet. Nogle mobilenheder understøtter muligheden for sortering, dog tages der ikke altid højde for sorteringen ved overførsel af telefonbogen via Bluetooth.
    I vores aktuelle modeller med det nødvendige udstyr er det muligt at indstille sorteringen via kontroldisplayet.
    Du kan få mere at vide i bilens instruktionsbog eller på hjemmesiden www.bmw.dk/bluetooth.

  • Hvorfor kan jeg ikke anvende funktionen ”telefonkonference” i bilen?

    Denne funktion skal understøttes af både bilens udstyr, mobilenheden og af udbyderen. Tjenesten skal evt. låses op på SIM-kortet af udbyderen.
    Du kan få mere at vide i betjeningsvejledningen til mobilenheden, i bilens instruktionsbog eller på hjemmesiden www.bmw.dk/bluetooth.
    Bemærk: Hvis funktionen ”banke på” ikke er aktiveret, er det ikke muligt at oprette en konference med indgående opkald.

  • Hvorfor vises nummeret ikke ved indgående opkald?

    Det skyldes som regel, at opkalderen har aktiveret funktionen ”skjul nummer” i mobilenheden.

  • Hvorfor får modtageren ikke vist mit nummer, når jeg ringer op?

    Kontrollér mobilenhedens indstillinger for at se, om funktionen ”skjul nummer” er aktiveret.
    Hvis funktionen ikke er aktiveret i din telefon, er det muligt, at din udbyder automatisk har aktiveret skjul nummer-funktionen (CLIR = Calling Line Identification Restriction). Det anbefales at kontakte udbyderen og få deaktiveret CLIR.

  • Hvorfor vises aftaler, opgaver og noter fra min mobilenhed ikke i bilens Office-menu?

    Aftaler, der er ældre end 20 dage eller ligger længere end 50 dage ud i fremtiden, overføres ikke. Udførte opgaver eller opgaver, der ligger længere end 90 dage ud i fremtiden, overføres ikke. Afhængigt af antallet af aftaler i mobilenheden er det muligt, at ikke alle aftaler vises i bilen.
    Du kan få mere at vide i betjeningsvejledningen til mobilenheden, i bilens instruktionsbog eller på hjemmesiden www.bmw.dk/bluetooth.

  • Er opkaldslisterne i bilen og i mobilenheden synkroniserede?

    Overførslen af opkaldslister afhænger af både mobilenheden og bilens system. På hjemmesiden www.bmw.dk/bluetooth kan du se, hvilke mobilenheder der understøtter eksport af opkaldslister, og om din bil er udstyret med denne funktion.
    Når du anvender mobilenheder, der ikke understøtter opkaldslister, vil opkaldslisterne i bilen kun omfatte opkald, der er foretaget via Bluetooth-forbindelsen i bilen.

  • Hvorfor kan jeg ikke se alle sms-beskeder fra mobilenheden i bilen?

    Overførslen af sms-beskeder afhænger af både mobilenheden og bilens system. Læs mere på www.bmw.com/bluetooth.

  • Hvordan anvender jeg funktionen musik via Bluetooth® i bilen?

    Kontrollér i kontroldisplayet, at funktionen Audio (Bluetooth) er aktiveret, og se på hjemmesiden www.bmw.dk/bluetooth, om din mobilenhed understøtter musik via Bluetooth.
    På visse mobilenheder skal du starte programmet til afspilning af lydfiler på mobilenheden og vælge musiknumrene på telefonen.

  • Hvordan fortsætter afspilningen af musik via Bluetooth® efter en samtale eller en trafikmeddelelse?

    Normalt ophæves afbrydelsen af lyden igen automatisk. Hvis det ikke sker, kan du starte afspilningen igen med et tryk på volumenknappen.

  • Kan jeg anvende mobilenhedens funktion til afspilning af musik via Bluetooth, hvis mobilenheden er sluttet til bilen via USB-snap-in-adapteren eller et USB-kabel?

    Denne funktion understøttes ikke stabilt af alle mobilenheder. I tilfælde af problemer med afspilning af musik skal du deaktivere ”Audio (Bluetooth)” i kontroldisplayet.

  • Hvorfor viser kontroldisplayet ikke i alle tilfælde det billede, der er knyttet til en kontaktperson i mobilenhedens telefonbog?

    Gå ind på hjemmesiden www.bmw.dk/bluetooth for at se, om funktionen er understøttet af din mobilenhed og af udstyret i din bil. Vær opmærksom på, at antallet af kontaktbilleder er underlagt systembegrænsninger.

  • Hvordan opdaterer jeg bilens software?

    På www.bmw.dk/update kan du få meget mere at vide om dette emne.

  • Hvordan anvender jeg ekstraudstyret internet via min mobilenhed?

    Denne funktion forudsætter, at SA 614 er installeret sammen med SA 644 eller SA 6NK, og at bilen er fremstillet efter september 2010 (funktionen tilbydes ikke i alle lande).
    Vær opmærksom på, at du skal opdatere bilens system, inden du anvender internetfunktionen første gang. Opdateringen udføres via bilens kontroldisplay: ”BMW services” >> ”Service status” >> ”Update BMW services”.
    Kontrollér også, at mobilenheden har de rigtige indstillinger. Læs mere senere i denne FAQ.

  • Hvordan konfigurerer jeg min mobilenhed til internetfunktionen eller til BMW TeleServices?

    I betjeningsvejledningen til din mobilenhed kan du læse, hvordan du konfigurerer ”Access Point Name (APN)”. Søg eventuelt efter ”Internet Settings”, ”Modem Settings” eller ”Tethering Settings”. Du kan få de nødvendige indstillinger oplyst hos din tjenesteudbyder.
    Vær opmærksom på, at de fleste mobilenheder fra Sony Ericsson kun anvender den første post i APN-listen. Vi anbefaler, at du sletter de øvrige APN-konfigurationer.

  • Når jeg har etableret forbindelse via Bluetooth, forsøger mobilenheden automatisk at foretage et telefonopkald.

    Med funktionen BMW TeleServices (SA 6AA) udløser et servicebehov automatisk et BMW TeleService Call. Systemet forsøger gentagne gange at etablere en dataforbindelse via mobiltelefonen for at overføre bilens data.

  • Hvorfor vises nogle kontakter dobbelt i bilens display?

    Hvis mobilenheden understøtter synkronisering af SIM-kort-kontakter, vises disse poster også i bilen.

  • Hvorfor vises et andet navn end det valgte, når jeg foretager et opkald?

    Det kan forekomme, hvis der er flere poster i telefonbogen med samme nummer. Når du foretager et opkald, vises et af navnene med det pågældende nummer.

  • Gælder der begrænsninger ved filnavne og enhedsnavne?

    Filnavne bør holdes så korte som muligt for ikke at overskride visningslængden inkl. stinavn på maks. 255 tegn. Hvis denne tegnlængde overskrides, eller hvis der er flere filer med samme navn på enheden, markeres de med et tal, og navnet vises i forkortet form. Undgå af bruge specialtegn og symboler ved navngivning af mobilenheden.

  • Hvorfor tager det nogle gange lidt tid, inden jeg får adgang til musikfilerne efter en søgning?

    Første gang en mp3-afspiller eller en USB-nøgle tilsluttes, kan du kun få adgang til musikfilerne via enhedens mappestruktur. Søgning på genre, kunstner, album eller sang er først mulig, når de tilhørende filoplysninger er overført. Mp3-afspillerens eller USB-nøglens funktionsmåde, fx varighed af synkronisering og betjeningshastighed, afhænger af mængden af hukommelse og enhedens teknologi samt af antallet og typen af gemte musikfiler. På en mp3-afspiller med 8 GB flashhukommelse tager synkronisering ca. 10 minutter. Dog kan længere varighed forekomme. Under synkronisering kan du vælge musiknumre via mappestrukturen og filnavne.

  • Gælder der begrænsninger ved anvendelsen af playlister?

    Playlister i formatet m3u understøttes af alle BMW USB-audiogrænseflader. Afhængigt af typen af USB-audiogrænseflade understøttes andre formatet muligvis. Læs mere i bilens instruktionsbog.

  • Hvorfor vælger bilen ikke altid USB-audiogrænsefladen som kilde ved start, selvom der sidst blev afspillet via en ekstern enhed?

    Nogle USB-enheder genkendes lidt langsommere af USB-audiogrænsefladen end andre, bl.a. afhængigt af størrelse, kapacitet og hastighed. Det kan bl.a. betyde, at nogle enheder skal vælges aktivt under Entertainment, og at afspilning ikke starter automatisk, selvom USB-audiogrænsefladen var seneste aktive lydkilde, da bilen blev standset.

  • Hvorfor kan USB-audiogrænsefladen ikke genkende min iPhone/iPod?

    I nogle tilfælde kan der opstå problemer ved genkendelse af en iPhone/iPod. Problemet kan løses på følgende måde:
    • Afbryd stikforbindelsen til iPhone/iPod og sæt stikket i igen.
    • Kontrollér, om iPhone/iPod er sluttet til USB-audiogrænsefladen med det rigtige adapterkabel.
    • Kontrollér, om kablet er beskadiget, og undgå at rulle kablet sammen.
    • Hvis bilen er udstyret med udvidet tilslutning af musikafspilleren i mobilenheden (USB-snap-in-adapter), kan det være nødvendigt at fjerne USB-snap-in-adapteren fra holderen, hvis du vil anvende en iPhone/iPod via USB-stikket. Det gælder også, hvis snap-in-adapteren er tom.
    • Kontrollér batteristatus på iPhone/iPod.
    • Hvis ovenstående ikke hjælper, skal du nulstille din iPhone/iPod.

  • Hvorfor kan USB-audiogrænsefladen ikke genkende min mp3-afspiller/min mobilenhed?

    I sjældne tilfælde kan der opstå problemer med at genkende en enhed.
    Hvis bilen fx standses og startes, mens mobilenheden er sluttet til via USB-kablet, kan det forekomme, at USB-forbindelsen ikke genoprettes. I dette tilfælde skal USB-forbindelsen afbrydes og tilsluttes igen.

PRODUKTER

  • Kan jeg anvende Bluetooth®-profilen SAP (SIM Access Profile) i min BMW?

    Anvendelsen af SA 6NB eller snap-in-adapteren SAP kan ske via SIM-kortet fra en GSM-mobiludbyder eller via en mobilenhed, der understøtter Bluetooth-profilen SAP.

  • Hvad anvendes ekstraudstyret ”Udvidet tilslutning af musikafspilleren i mobilenheden” (SA 6NF) til?

    Som supplement til bilens eksisterende telefoninstallation (SA 633 eller SA 644) og USB-audiogrænsefladen (SA 6FL) kan du med den udvidede tilslutning af musikafspilleren i mobilenheden (SA 6NF) i næsten alle modeller og med udvalgte mobilenheder ved hjælp af en passende USB-snap-in-adapter få adgang til musikfiler, der er lagret i mobilenheden.
    Med den passende USB-snap-in-adapter til din mobilenhed er alle forudsætninger opfyldt for, at du kan tale håndfrit i telefon og anvende musikafspilningsfunktionen på samme tid.

  • Har jeg brug for en snap-in-adapter for at kunne anvende mobilenheden i bilen?

    For at sikre at mobilenheden arbejder bedst muligt sammen med bilen, anbefaler BMW Group at anvende en snap-in-adapter, som holder mobilenheden sikkert på plads, lader telefonen op og sikrer optimale signalforhold via bilens udvendige antenne. Få flere oplysninger om aktuelle snap-in-adaptere på hjemmesiden www.bmw.dk/bluetooth.

  • Hvilket ekstraudstyr har jeg brug for, hvis jeg vil anvende USB-audiogrænsefladen?

    Med ekstraudstyret (evt. standardudstyr) SA6NL, SA6NK, SA6NH eller SA6FL understøttes musikgengivelsen fra USB-enheder.
    I biler, hvor USB-audiogrænsefladen er en del af standardudstyret, anføres SA-numrene ikke længere separat.

  • Kan eller skal jeg anvende et adapterkabel i bilen?

    Forlængerkabler såsom adapterkabler fra USB mini/micro til USB kan anvendes ved tilslutning af enheder. Anvendelsen af et fleksibel adapterkabel anbefales endda for at beskytte USB-stikket og mp3-afspillereren mod mekanisk slid og skade. Undgå kabler, der er mere end 1 meter lange.

PRODUKTER

  • Hvorfor kan jeg ikke tilmelde mobilenheden, selvom jeg indtaster koden (passkey) korrekt?

    Du bør som det første tjekke, om din mobilenhed står på listen over telefoner, der er godkendt af BMW (du finder listen her: www.bmw.dk/bluetooth).
    Den passkey-kode, du indtaster i bilen, skal være identisk med den kode, du indtaster på mobilenheden. Du har ca. 30 sekunder til at gennemføre tilmeldingen. Ved ældre modeller anbefales det af indtaste passkey-koden inden for 7 sekunder. Ved behov for at gentage tilmeldingen, kan det være nødvendigt at slette eksisterende poster i enhedernes lister. Følg altid betjeningsvejledningen til din mobilenhed.

  • Hvad kan det skyldes, når min mobilenhed ikke automatisk bliver fundet, eller når en funktion, der hidtil har fungeret korrekt, nu pludselig ikke længere kan anvendes?

    Start med at kontrollere, at Bluetooth®-tjenesten er aktiveret i mobilenheden og i bilen. Hvis tilslutningen ikke sker automatisk, skal du være opmærksom på mobilenhedens display:
    På nogle mobilenheder skal du bekræfte etableringen af en forbindelse og alle efterfølgende forbindelser. Du kan læse mere i betjeningsvejledningen til din mobilenhed.
    Hvis mobilenheden selv efter gentagne forsøg ikke automatisk opretter forbindelse, kan det afhjælpes ved at slukke og tænde for telefonen, evt. fjerne batteriet kortvarigt, eller ved at nulstille telefonen til fabriksindstillingerne.
    Husk altid at sikkerhedskopiere alle data inden en nulstilling af mobilenheden!
    Følg altid betjeningsvejledningen til din mobilenhed.
    Kontrollér også, at tilmeldingsoplysningerne fortsat findes i bilens system og i mobilenheden. Hvis det ikke er tilfældet, skal du slette de eksisterende tilmeldingsdata og tilmelde telefonen igen.
    Hvis forbindelsen ikke er permanent eller stabil (fx ved gentagne afbrydelser af Bluetooth-forbindelsen), skylds det i langt de fleste tilfælde en hardwarefejl i mobilenheden eller de lagrede data på mobilenheden (telefonbogsposter, sms-beskeder, opkaldslister osv.). I så fald anbefales det at nulstille mobilenheden til fabriksindstillingerne, når du har gemt en sikkerhedskopi af alle data.

  • Ved et opkald vises navnet på kontaktpersonen ikke i displayet, selvom kontaktpersonen er gemt i mobilenheden.

    Hvis opkaldet er foretaget på mobilenheden, mens Bluetooth-forbindelsen er etableret, kan kontaktpersonens navn eller telefonnummer ikke vises i kontroldisplayet. Hvis ikke skal du kontrollere, om mobilenhedens telefonbog vises i kontroldisplayet, og om den pågældende kontakt vises korrekt og fuldstændigt.

  • Hvorfor vises signalstyrken ikke korrekt?

    Denne funktion er ikke understøttet af alle mobilenheder. Nogle mobilenheder viser signalstyrken med stor forsinkelse. Læs mere på www.bmw.com/bluetooth.
    Kontroldisplayet viser ikke alle kontakter eller kontaktdetaljer fra mobilenheden. Overførslen af sms-beskeder afhænger af både mobilenheden og bilens system. Antallet af kontakter er underlagt systembegrænsninger. Læs mere på www.bmw.com/bluetooth.

  • Hvorfor vises telefonbogen i min Blackberry ikke i bilen?

    Blackberry-mobilenheder kører i mange tilfælde i Enterprise-mode. Her defineres sikkerhedsindstillingerne af virksomhedens it-afdeling (den såkaldte ”politik”).
    Det er som regel nok at tilpasse én af disse sikkerhedsindstillinger for at løse problemet. Kontrollér, at denne indstilling er sat til No:
    Options > Security Options > General Settings > Insert Address Book > No
    Hvis det ikke er muligt eller tilstrækkeligt at ændre denne indstilling, bør du kontakte it-afdelingen.

  • Mappen ”Office” indeholder ingen menupunkter til nyheder, kalender, opgaver eller noter.

    På adressen www.bmw.dk/bluetooth kan du slå din mobilenhed op og se, om den understøtter de pågældende funktioner i din bil. Vær opmærksom på, at download af e-mail og sms samt kalenderdata, opgaver og noter først går i gang, når hele telefonbogen er downloadet. Afhængigt af størrelsen på telefonbogen kan det godt tage et par minutter. Vær desuden opmærksom på, at downloadprocessen afbrydes, mens du taler i telefon.
    Når telefonbogen er hentet, fortsætter systemet med download af kalenderdata, opgaver, noter og til sidst beskeder.

  • Kort efter etablering af Bluetooth-forbindelsen lyder der gentagne meddelelseslyde fra mobilenheden, som delvist også kan høres i bilens højttalere.

    Nogle mobilenheder udsender meddelelseslyde ved åbning af kalenderdata, opgaver og noter. Meddelelseslydene kan i enkelte tilfælde deaktiveres (fx i profilindstillingerne). Det er muligt at ignorere eventuelle status- og fejlmeddelelser, der vises på mobilenheden.

  • Hvorfor får jeg ved e-mails og sms kun vist teksten ”<Content Protection>” og ikke indholdet af meddelelsen?

    I disse tilfælde forhindrer datakryptering (”Content Protection”) overførslen af data fra en spærret Blackberry til bilen. Hvis Blackberry-telefonen ikke er låst op med en adgangskode, kan beskederne ikke overføres korrekt.
    Du kan løse problemet permanent ved at konfigurere mobilenhedens sikkerhedsindstillinger på følgende måde: Menu > Options > Security Options > Encryption: Disabled. Hvis du ikke kan ændre disse indstillinger, skal du kontakte it-afdelingen i din virksomhed (administrator af Blackberry Enterprise Servers).

  • Hvorfor kan jeg ikke afspille musiknumre, jeg har købt?

    Købte musiknumre er ofte kopibeskyttede (DRM: Digital Rights Management). Kopibeskyttede musiknumre kan ikke afspilles og springes over. Systemet afspiller i stedet det næste musiknummer i rækken, der kan afspilles. Det samme gælder ved musiknumre, der er korrupte eller defekte.

  • Hvorfor hører jeg støj ved afspilningen af musiknumre?

    Tjek dine mp3-filer, og forsøg eventuelt at rippe dem igen, eventuelt ved at anvende en anden software. Hvis enheden er sluttet til bilen via AUX-indgangen, skal du indstille den højeste lydstyrke på afspilleren og tilpasse volumen via bilens lydanlæg.

  • Hvorfor hører jeg ikke noget ved afspilning fra min iPhone/iPod via snap-in-adapteren?

    Kontrollér, om du eventuelt anvender snap-in-adapteren til video. I så fald skal du tage stikket ud af den analoge AUX-indgang.

  • Hvorfor kan jeg kun se nogle filer i mappestrukturen?

    Hvis enkelte filer kun kan ses i mappestrukturen, skal du kontrollere de pågældende filers ID3-tags. Hvis disse ikke er udfyldt korrekt, kan musiknumrene ikke vises korrekt.

  • Jeg har ændret et musiknummer derhjemme. Hvorfor kan jeg ikke se det i bilen?

    Når du ændrer ID3-tags for filer på mediet, kan det forekomme, at ændringen ikke registreres via USB-audiogrænsefladen. I så fald skal du afbryde forbindelsen til enheden via USB-audiogrænsefladen og slette eller tilføje en fil på enheden. På denne måde tvinger du systemet til at genindlæse filoplysningerne, næste gang du slutter enheden til USB-audiogrænsefladen.

  • Hvorfor tænder radioen, når jeg starter bilen, når jeg sidst har lyttet til musik via USB-audiogrænsefladen?

    Bilen forsøger at genoptage afspilningen fra den senest anvendte lydkilde, når du starter bilen. Med USB-audiogrænsefladen påvirkes denne funktion også af den tilsluttede mp3-afspiller. Det er forskelligt, hvor lang tid der går, inden systemet genkender en mp3-afspiller, når du starter bilen. Det afhænger blandt andet af mp3-afspillerens størrelse, kapacitet og adgangshastighed. I nogle tilfælde kan der gå så lang tid, inden kommunikationen til mp3-afspilleren er etableret, at bilen derfor slår over på radio.

  • Hvorfor tager det et stykke tid, inden USB-audiogrænsefladen reagerer på indstillingen Bland?

    Afspilningstilstanden Bland udføres via enten iPhone/iPod eller USB-audiogrænsefladen. Det afhænger af listernes størrelse, hvor lang tid der går, inden indstillingen Bland overtages. Ved meget lange lister kan der forekomme forsinkelser.

  • Hvorfor får jeg vist cifre i listerne i stedet for fx titelnavne eller albumnavne?

    De viste cifre er pladsholdere for selve listeindholdet, som vises, når det går for langsomt at hente oplysningerne fra den tilsluttede mp3-afspiller. Så snart oplysningerne er indlæst, bliver det faktiske indhold vist i listerne.

  • Hvorfor får jeg af og til vist ”Data is being read...” samtidig med, at listerne vises med forsinkelse?

    Denne besked bliver vist, når du scroller gennem en liste eller bladrer gennem mapper med mange filer.

  • Hvorfor vises metadata i mine musikfiler ikke korrekt?

    Hvis der er specialtegn, omlydstegn eller fremmede tegn fra andre sprog i musikfilernes ID3-tags, kan det forekomme, at filernes metadata ikke bliver vist korrekt. Prøv at fjerne de pågældende tegn fra metadataene eller at anvende et andet program til at gemme metadata i filerne.

  • Hvorfor afspilles musikfilerne ikke ved samme lydstyrke?

    Hvis mp3-filerne afspille med forskellig lydstyrke, selvom der ikke er ændret ved lydstyrkeindstillingerne i bilen, kan det skyldes selve mp3-filen. Kontrollér lydstyrkeindstillingerne ved konvertering af musikfiler til mp3-filer, og konverter eventuelt musikfilerne igen. Du kan eventuelt også anvende et særligt program til normalisering (udligning) af lydstyrken for din musiksamling.

  • Hvorfor gemmer min Apple-enhed ikke musikfilteret?

    Ved ældre softwareversioner kan det forekomme, at musikfilteret ikke gemmes i bilen. I så fald skal du opdatere softwareversionen på din Apple-enhed. Her kan du se, hvilken softwareversion der er installeret på din Apple-enhed: Indstillinger > Generelt > Om > Version.

  • Hvorfor er der sort skærm ved afspilning af video fra iPhone/iPod?

    I sjældne tilfælde kan det forekomme, at der vises sort skærm, hvis der kører andre apps i baggrunden på din Apple-enhed. Du skal lukke de apps, der ikke er i brug.

  • Hvorfor vises videoer fra iPhone/iPod ikke midt på skærmen?

    Prøv at vælge den pågældende video igen på din iPhone/iPod, hvis videoen ikke vises centreret på skærmen. Du opnår den bedste afspilningskvalitet, hvis videoindstillingerne på iPhone/iPod er sat til NTSC og Widescreen = on.