ADRENALIN TIL EFTERMONTERING.

BMW M Performance-tilbehør.

BMW M Performance tilbehør

ADRENALIN TIL EFTERMONTERING.

BMW M Performance-tilbehør.

Mærket BMW er kendetegnet ved suveræn køredynamik, innovative teknologier og årtiers erfaring inden for motorsporten. Tilbehøret fra BMW M Performance overfører viden og knowhow fra racerbanen direkte til din BMW. Med eftermonteringskomponenter inden for områderne aerodynamik, motor, førerplads og undervogn kan du trimme din BMW til kompromisløs sportslighed.

ADRENALIN TIL EFTERMONTERING.BMW M Performance-tilbehør.

Mærket BMW er kendetegnet ved suveræn køredynamik, innovative teknologier og årtiers erfaring inden for motorsporten. Tilbehøret fra BMW M Performance overfører viden og knowhow fra racerbanen direkte til din BMW. Med eftermonteringskomponenter inden for områderne aerodynamik, motor, førerplads og undervogn kan du trimme din BMW til kompromisløs sportslighed.

STRÆBEN EFTER TOPPRÆSTATIONER.

Når kun det bedste er godt nok. Alle BMW M Performance-tilbehørskomponenter henter inspiration i motorsporten og opfylder alle krav til både funktionalitet og design. Hvert produkt opfylder naturligvis BMW’s høje standarder for både kvalitet og holdbarhed. Dertil hører naturligvis også brugen af de bedste kvalitetsmaterialer samt en omfattende udviklings- og fremstillingsproces og omfattende kvalitetstest. For at opnå den perfekte forbindelse af design og funktion er alle komponenter præcist afstemt til den pågældende BMW model.
Tilbehørskomponenterne fra BMW M Performance fås til mange forskellige modeller fra BMW og BMW M og omfatter områderne aerodynamik, motor, førerplads og undervogn. Hvad enten du søger et mere sportsligt look, en mere sportslig lyd eller mere sportslig performance med et powerkit, så er hvert af disse produkter et tydeligt statement om motorsport og din stræben efter toppræstationer.

Udvid grænserne.

MOTOR: GÅSEHUD TIL ØRENE.

Udstødningssystemerne fra BMW M Performance er toneangivende i enhver henseende. Kvalitetskomponenterne sikrer en ekstra sportslig lyd og samtidig et lavere udstødningsmodtryk, som skruer op for bilens performance og optimerer motorkarakteristikken. Lækre afgangsrør i krom, kulfiber eller titanium imponerer med eksklusivt hightech-look og fremhæver bilens unikke bagendedesign.

AERODYNAMIK: BLÆS MODSTANDEN AF BANEN.

Du kan roligt erklære vindmodstanden krig. Med aerodynamikkomponenterne fra BMW M Performance forbedrer du ikke kun bilens downforce og køregenskaber. Du giver også bilens sportslige egenskaber et løft med et design, der passer perfekt til bilens motorsportsambitioner.

BMW M Performance Parts.

FØRERPLADS: MÆRK MÅLSTREGEN.

Tag plads i førersædet, og indtag pole position. Med BMW M Performance-udstyrskomponenterne til førerpladsen kan du skabe en unik motorsportsstemning i din BMW – lige fra hardcore pedalbeklædninger i rustfrit stål og autentiske kulfiberdetaljer med hightech-look til Alcantara-rattet med carbontrim og Race Display.

Eksperttjek.

BMW M PERFORMANCE-NØGLEETUI.

BMW M PERFORMANCE-NØGLEETUI.

Sportslig ned til mindste detalje. Med nøgleetuiet fra BMW M Performance bliver din begejstring for motorsporten tydelig ved første blik. Etuiet er fremstillet af sort Alcantara med blå syninger og har en M Performance-detalje i kulfiberlook. Det beskytter din BMW tændingsnøgle mod ridser, snavs og fugt – og mod utilsigtet betjening af knapperne. Den praktiske drejemekaniske sikrer, at nøglen altid er klar til brug.

UNDERVOGN: FOKUS PÅ IDEALLINJEN.

Det er ikke kun et spørgsmål om udseende. Med tilbehøret fra BMW M Performance kan du trimme undervognen på din BMW til dine ønsker og din kørestil. Hvad enten det er letmetalfælge, støddæmpere eller bremseanlægget, så er alle komponenter udviklet med afsæt i motorsporten og opfylder alle krav til både funktion og design. Resultatet er suveræn æstetik og fremragende dynamik.

DTM: MOTORSPORT ER VORES HJERTESAG.

Lige siden BMW i 2012 gjorde comeback i DTM, har BMW M Performance-tilbehør en del af BMW Motorsport teamet. Og det er et samarbejde, der har haft succes. Ud over 12 podiepladser fordelt over den første sæson lykkedes det helt sensationelt for BMW at køre sig til konstruktørernes mesterskab. Og successen fortsatte i både 2013 og 2014, hvor konkurrenterne gang på gang er blevet henvist til de sekundære placeringer.
Opskriften på denne succes: Innovative teknologier og tårnhøje kvalitetsstandarder tilsat viljen til maksimal performance og ægte motorsport i generne. Det er egenskaber, som også kendetegner tilbehørskomponenterne fra BMW M Performance, og som gør os stolte af at være med på BMW Motorsport-holdet.

DTM-optakt 2013.