BMW SERVICE.

FOKUS PÅ DIN KØREGLÆDE.

Kvalitet, effektivitet og innovationskraft – det er de tre søjler, der bærer servicekompetencen hos BMW, og som vores kunder kan sætte deres lid til både i dag og i morgen. Allerede under udviklingen af nye modeller tænker BMW kommende servicetjenester ind i helhedskonceptet og sætter alt ind på at levere førsteklasses serviceydelser, der når hele vejen rundt om din BMW. På denne måde sikrer vi ren køreglæde for dig.

TEKNOLOGI FRA BMW.

Intelligent service: Få vist en opdateret oversigt over bilens aktuelle servicebehov, når du ønsker det. Netværksintegrationen af bilens, værkstedets og BMW hovedkontorets elektroniske systemer gør det muligt at tilrettelægge et ekstremt smidigt og fleksibelt serviceforløb. Serviceeftersyn planlægges let og i god tid, og du sparer en række unødvendige udgifter.

AUTORISERET BMW VÆRKSTED.

Altid til tjeneste. Takket være vores verdensomspændende netværk er der sjældent langt til næste autoriserede BMW værksted. Alle værksteder er i elektronisk forbindelse med BMW hovedkontoret, så alle systemer er 100 % opdaterede med aktuel viden, og du er sikret suveræn service.
På dit lokale autoriserede BMW værksted ved du altid, hvad der venter dig: Professionel kvalitet ved vedligeholdelse og reparationer sikret gennem fremragende uddannet personale og computerbaseret diagnose- og værkstedsudstyr.

ON-BOARD-DIAGNOSE.

Højteknologisk service: Bilens integrerede on-board-diagnosesystem registrerer og gemmer eventuelle fejlkoder fra de elektriske og elektroniske systemer. Med afsæt i denne diagnose kan det computerbaserede system præstere en hurtig og præcis fejlanalyse. Derudover er det autoriserede BMW værksted i interaktiv, direkte dialog med specialisterne på BMW hovedkontoret, så det er muligt at sikre den høje servicekvalitet ud i alle led.

CONDITION BASED SERVICE HOLDER DIG OPDATERET.

I 1982 afskaffede BMW som den første bilproducent de faste serviceintervaller og erstattede dem med et behovsstyret servicesystem. I dag bliver tilstanden af sliddele og driftsvæsker registreret og analyseret modelspecifikt via sensorer og algoritmer eller ved hjælp af parametre såsom antal kørte kilometer eller kørselsmønster.
Når du starter bilen, får du en melding om bilens status samt en reminder om, hvornår det er tid til næste serviceeftersyn. Det har den fordel, at serviceeftersyn først finder sted, når det behøves.

KEYREADER.

Innovativ, hurtig og sikker. Vigtige oplysninger om bilen, fx stelnummer, kilometerstand eller aktuelle servicebehov, gemmes i tændingsnøglen på alle BMW modeller fra og med modelår 2000. Ved næste serviceeftersyn kan medarbejderen på det autoriserede BMW værksted udlæse oplysningerne ved hjælp af en elektronisk læseenhed – den såkaldte KeyReader. På denne måde undgås uklarheder eller overførselsfejl, og der er bedre tid til den personlige samtale med BMW servicerådgiveren.