BMW Group kåret til "Best Innovator".

BMW Group har vundet en særlig pris for sin bæredygtige innovations-strategi EfficientDynamics ved "Best Innovator"-konkurrencen 2009, som afholdes af det tyske økonomi- og teknologiministerium.

Baggrunden for juryens beslutning er BMW's fokus på EfficientDynamics – som er BMW Groups produktvision, hvori bæredygtighed spiller en central rolle. For dommerpanelet var der flere afgørende faktorer, nemlig BMW Groups indsats for at reducere deres køretøjers brændstofforbrug via nytænkning i motorer og gearkasser, genvinding af bremseenergi, automatisk start-stop-teknologi, den succesrige testflåde af MINI E elbiler samt igangværende forskning og nytænkning til videreudvikling på området.

Christoph Grote, chef for BMW Groups strategi- og innovationsafdeling, udtalte ved modtagelsen af prisen i Berlin:

"Vores produkter står for innovation. Men vi fokuserer på innovationer, som giver kunderne – og befolkningen som helhed – klare og synlige fordele. Vi er meget stolte over at spille en hovedrolle i kampen for reduktion af brændstofforbruget. I løbet af de sidste to år alene har vi opnået større reduktioner i bilernes brændstofforbrug end andre europæiske bilproducenter. Med en gennemsnitlig CO2-udledning på 156 g/km for vores bilpark i Tyskland i 2009 lå vi tilmed lavere end masseproducenterne målt i absolutte tal."