Tæmmer både fartvinden
og forbruget

AIR CURTAIN.

Teknologien 'Air Curtain' (på dansk 'luftforhæng') skaber optimal aerodynamik ved at lede fartvinden omkring bilens frontskørt og forhjul. På denne måde reduceres luftmodstanden og dermed også bilens brændstofforbrug.
Denne nye teknologi fra BMW EfficientDynamics udnytter aerodynamikkens love til at øge effektiviteten. To lodrette luftindtag i frontskørtet leder fartvinden hen langs de forreste hjulkasser. Luftstrømmen sættes i hurtig bevægelse og danner et "forhæng" af luft foran hjulene, som reducerer de bremsende turbulenser. Samtidig sikrer lufttilførslen optimal køling af motoren og de øvrige komponenter i motorrummet som fx køleren og ladeluftkøleren.