Aktiv fartpilot
med Stop & Go-funktion.

Afslappet kørsel, også i tæt trafik: Den aktive fartpilot med Stop & Go-funktion holder konstant den samme afstand til den forankørende. I en køsituation standser systemet bilen og kører automatisk igen, så snart muligheden byder sig.

Den aktive fartpilot med Stop & Go Funktion er frem for alt udviklet til motorvejskørsel. Tre radarsensorer med en rækkevidde på op til 150 meter holder konstant øje med vejen i kørselsretningen. Hvis du nærmer dig et forankørende køretøj, tilpasser motorstyringen og bremserne farten, og afstanden holdes automatisk konstant – om nødvendigt helt ned til stilstand.
Når vejen igen er fri, eller den forankørende accelererer, accelererer den aktive fartpilot også op til den ønskede hastighed igen. Når bilen starter igen efter stilstand, skal køreren manuelt ved et let tryk på gaspedalen eller et tryk på en knap give bilen besked om, at den skal accelerere. Ved stilstand i 1 til 3 sekunder starter bilen automatisk igen. Op til fire hastigheder kan forprogrammeres og vælges ved et tryk på en knap. Der kan vælges hastigheder mellem 30 og 180 km/t.
Den valgte afstand beregnes i sekunder frem for i meter. Dermed holdes der tilstrækkelig sikkerhedsafstand ved alle hastigheder. Det komfortorienterede assistentsystem giver desuden et højt sikkerhedsniveau. Et skarpt sving registreres via data fra DSC og navigationssystemet, og hastigheden afstemmes herefter.
På flersporede veje kan systemet se, om en anden bil blot kører på sporet ved siden af. Desuden er et let tryk på gaspedalen eller bremsen til hver en tid nok til at deaktivere systemet og opnå fuld kontrol over bilen.
Den aktive fartpilot med Stop & Go-funktion er ikke nogen autopilot. Hvis den forankørende bremser uventet hårdt op, eller hvis systemet registrerer en kritisk situation, vil køreren blive advaret med lys og lyd om selv at gribe ind. Dermed bliver kørsel i tæt trafik markant lettere, og trættende situationer som køer kan klares med langt højere koncentration.