Adaptive Drive.*

Kombinationen af de aktive undervognssystemer Dynamic Drive og elektronisk dæmperkontrol (EDC) kalder BMW i forbindelse med de fremragende undervogne for Adaptive Drive. Adaptive Drive står for sammensmeltningen af maksimal køredynamik og komfort.

Til det formål er gennemprøvede undervognssystemer som den aktive stabilisering af karrosseriet Dynamic Drive og den elektroniske dæmperkontrol (EDC) forbundet med hinanden. Sensorer i bilen måler konstant bilens hastighed, rattets position samt bilens tvær- og længdeacceleration.
På baggrund af disse data beregnes kommandoer til de justerbare stabilisatorer og støddæmpere. Det koordinerede samarbejde mellem støddæmpere og stabilisatorer modvirker centrifugalkræfterne og sørger dermed for mindre sidekrængning samtidig med højere kørekomfort. Resultatet er forbedrede styreegenskaber, mere præcis styring samt kortere bremselængde.
Dette medfører en langt mere komfortabel kørsel. Hvis fx bilen ved ligeudkørsel kører over en forhindring med kun ét hjul, giver den blødt justerede stabilisator mere efter og overfører ikke affjedringsbevægelsen til den anden side af akslen.
Desuden tilpasser Adaptive Drive automatisk dæmpningen efter vejens beskaffenhed. For at være i stand til at behandle de mange data i løbet af brøkdele af et sekund er sensorer og styreenheder i fx BMW X5 forbundet via en Flex Ray-databus, der er et højhastighedssystem til dataoverførsel. Ved et tryk på en knap kan der skiftes mellem en komfortabel og en sportslig justering.

*Fås pt. ikke i Danmark