Også ved en katastrofeopbremsning har du altid kontrol over din bils styreegenskaber. Antiblokeringssystemet (ABS) regulerer bremsetrykket ved de enkelte hjul og sørger for, at du altid kan styre din BMW, også ved en katastrofeopbremsning. ABS modvirker uafhængigt af vejbelægningen og bremsetrykket, at hjulene blokerer.
Køreren skal reagere hurtigt og effektivt ved pludselige forhindringer eller fodgængere på vejbanen, dårligt sigte pga. vejrforhold eller kødannelse, og træder så hårdt som muligt på bremsen.
Ved en katastrofeopbremsning mærker køreren straks antiblokeringssystemets (ABS) virkning gennem den vibrerende bremsepedal. Systemet forhindrer hjulene i at blokere og sikrer det optimale bremsetryk ved hvert hjul – og bilen kan stadig styres. ABS reducerer også bremselængden ved dårlige vejforhold.
Bremsetrykket ved hjulene reguleres således, at der overføres maksimale bremse- og forskydningskræfter. Hvis et hjuls drejningshastighed reduceres for hurtigt, registrerer systemet, at hjulet enten blokerer eller er lige ved det. I dette tilfælde reduceres bremsetrykket stødvist, og hjulet drejer igen rundt og kan overføre kræfter. Herefter bygges bremsetrykket igen op. Takket være moderne elektronik og avancerede reguleringsalgoritmer arbejder ABS-systemet så hurtigt og fintfølende, at bremse- og styreegenskaberne bevares så godt som permanent – køreren har i alle situationer fuld kontrol over bilen.
BMW EfficientDynamics
Introduktion Udmærkelser Førende i segmentet Filosofi BMW EfficientDynamics-teknologier BMW Concept ActiveE BMW Vision EfficientDynamicsBMW Hydrogen
Introduktion
BMW modeller med denne teknologi