Anti-dyk-sæder.*

Ved katastrofeopbremsninger eller kraftige sammenstød forhindrer anti-dyk-sædet, at de enorme kræfter, der udløses, får dig eller passageren på forsædet ved siden af dig til at glide ned under sikkerhedsselen. Denne avancerede sikkerhedsanordning sørger for, at du bliver sikkert fastholdt på sædet, og nedsætter risikoen for kvæstelser.

Hvad betyder "anti-dyk"? Det betyder blot, at kroppen i tilfælde af et frontalsammenstød forhindres i at glide (dykke) ned under hofteselen. Hvis det sker, kan konsekvensen være dødelige kvæstelser.

Den kileformede udformning af anti-dyk-støtten på den forreste del af sæderne forhindrer dette. Sammen med sikkerhedsselen, selestrammeren og selekraftbegrænseren udgør den en del af BMW's tilbageholdelsessystem. Ved kollisioner af enhver art mindsker dette avancerede sikkerhedssystem den belastning, som passagererne udsættes for, med op til 50 % i forhold til konventionelle systemer.