Bluetooth-grænseflade.

Med forberedelse til mobiltelefon med Bluetooth-grænseflade gør BMW det muligt bekvemt at tale i mobiltelefon i din BMW helt uden ledninger – også med forskellige mobiltelefoner.

Med Bluetooth kan forskellige enheder forbindes trådløst med hinanden over kortere afstande. BMW begyndte som den første bilproducent at anvende denne teknologi til forbindelse af mobiltelefoner med bilen allerede i 2002. Systemet virker uden en særlig adapter og med en lang række forskellige mobiltelefoner.
Forberedelsen til mobiltelefon med Bluetooth-grænseflade omfatter en håndfri installation og giver mulighed for bekvem betjening af telefonfunktioner – afhængigt af udstyr – via multifunktionstasterne i rattet, bilmonitorsystemet (iDrive eller radioens taster) eller via stemmestyring.
Direkte adgang til telefonbog, opkaldslister og andre vigtige data er dermed mulig. Til visse mobiltelefoner tilbydes en snap-in-adapter som tilbehør, der forbinder mobiltelefonen med bilens antenne og oplader telefonens batteri.
I en BMW er det også muligt at benytte flere forskellige mobiltelefoner med Bluetooth. Din fordel: Større fleksibilitet, hvis mange forskellige personer benytter bilen, fx i forbindelse med leje- eller firmabiler.