BMW EfficientDynamics.

Det drejer sig om at få den maksimale køreglæde ud af hver eneste dråbe brændstof. Med en innovativ pakke af tiltag er det lykkedes BMW at løse konflikten mellem reduktion af brændstofforbrug og CO2-emissioner og forbedring af køredynamik og motorydelse.

Tiltagene, der sammenfattes under betegnelsen BMW EfficientDynamics, er særdeles alsidige. De går fra nye forbrændingsteknologier over reduktion af bilens vægt og den mekaniske friktion og forbedring af aerodynamikken til en optimeret overordnet energistyring. I centrum står altid målet om at skabe mest mulig køreglæde med det lavest mulige brændstofforbrug.
For at nå dette mål har man udviklet motorer med High Precision Injection, en direkte benzinindsprøjtning med fokus på økonomisk forbrænding, og nye dieselmotorer med Common Rail af tredje generation og en vægtreduktion på 20 kg.
Sammen med energibesparende tiltag som den automatiske start-stop-funktion og Brake Energy Regeneration sørger en innovativ kølerspjældstyring med forbedrede aerodynamikværdier, dæk med reduceret rullemodstand og en lang række effektivitetsforbedrende modifikationer af drivlinjen for det ønskede resultat: Mere ydelse ved lavere forbrug.
Effektiviteten af disse tiltag underbygges af konkrete tal: Den nye BMW 120i (femdørs) kører ca. 3 km længere på literen i forhold til forgængeren og accelererer ét sekund hurtigere fra 0 til 100 km/t.