BMW Night Vision.

Med BMW Night Vision kan du køre mere sikkert og komfortabelt om natten. Ved hjælp af disse teknologier kan du i mørke tidligere se forhindringer og kritiske situationer og kan reagere optimalt derefter.

Hjertet i BMW Night Vision er et infrarødt kamera med en vinkel på 36° – op til tre gange så stort som ved andre systemer. Det optager et varmebillede af omgivelserne, der vises som et sort-hvid-billede på et display.
Varme objekter, fx dyr eller mennesker, vises som lyse former. Med en rækkevidde på op til 300 meter ser kameraet langt frem og giver dig således et stort forspring. Det svarer fx ved 100 km/t til, at en fodgænger opdages syv sekunder tidligere – mere end rigelig tid til at reagere på situationen. En digital zoomfunktion gør det desuden muligt at forstørre objekter ved højere hastigheder.
Ved hjælp af panning-funktionen drejes billedet i displayet automatisk, når bilen drejer. Køreren kan dermed tidligt se, om fx en fodgænger er ved at krydse vejen bag svinget, og kan dermed reagere i tide. Også mørke indkørsler til baggårde eller garager og strækninger med mange sving er mere overskuelige med denne teknologi.
Som den første europæiske producent af luksusbiler satser BMW med BMW Night Vision på teknologi med fjerninfrarød (FIR), der har en langt større rækkevidde end nærinfrarød (NIR). Desuden har FIR den fordel i forhold til NIR, at vigtige objekter som fx mennesker eller dyr fremhæves og dermed ses tidligere. FIR-teknologien kræver ikke aktiv infrarødbelysning eller ekstra forlygter.