Compound-bremse.

Høj ydelse kræver kraftige bremser. Med Compound-bremserne i BMW M modellerne kan du altid regne med kort bremselængde, størst mulig sikkerhed og maksimal nedbremsning, også ved høje hastigheder.

For sikkert at beherske de enorme accelerationskræfter råder BMW M modellerne over et højeffektivt bremseanlæg med Compound-bremseskiver. Forskellen i forhold til konventionelle skiver: Compound-bremser (compound = engelsk for "sammensat") gør det muligt at anvende forskellige materialer - og dermed det optimale materiale til alle funktioner.
Fx er bremsetromlen af aluminium, og bremseskiveringene er udstyret med et radialt glideleje. Bremseskiverne i støbejern er ventilerede og er lejret svømmende, hvilket tillader en fri varmeudvidelse.
Ud over fremragende bremseegenskaber resulterer dette i en markant vægtbesparelse i forhold til konventionelle bremseanlæg. Takket være en betragtelig reduktion af den ikke-affjedrede masse (3 kg mindre i forhold til almindelige bremser) forbedres kørekomforten mærkbart, og bremseskiverne har en betydeligt længere levetid.