Dieselkatalysator.

Dynamik i skøn forening med økonomi – dieselkatalysatoren formindsker emissionerne fra BMW dieselmodeller markant og bidrager dermed til beskyttelsen af miljøet.

En katalysator skal som trevejskatalysator i benzinmotorer samtidig reducere kvælstofilte (NOx) og kulbrinte (HC) og oxidere kulilte (CO). Som oxidationskatalysator i dieselmotorer reducerer den andelen af kulbrinte og kulilte i dieseludstødning ved hjælp af den tilstedeværende iltrest.
Ved denne efteroxidation reduceres også en del af partikelemissionen (opløselige bestanddele). Katalysatoren består af en keramisk monolit med en lang række fine kanaler, der er overfladebehandlet med en højaktiv platinforbindelse. Oxidationskatalysatoren er i alle BMW biler placeret tæt på motoren, så den hurtigst muligt når den temperatur, der er nødvendig, for at den fungerer effektivt.