Dieselpartikelfilter.

Allerede i marts 2004 udførte BMW et stykke pionerarbejde ved for første gang at udstyre BMW 5-serien med et dieselpartikelfilter som standard. Nu fås denne teknologi til alle BMW dieselmodeller – og sikrer effektivt overholdelsen af de gældende EU-udstødningsnormer uden vedligeholdelse eller forhøjet brændstofforbrug.

Dieselpartikelfiltret filtrerer stort set alle faste udstødningsbestanddele fra og nedbryder disse ved forbrænding af dieselsoden i filtret. Den katalytiske overfladebehandling af filtret gør regeneration mulig uden tilførsel af brændstofadditiver (tilsætningsstoffer) og sikrer dermed betydeligt længere levetid, end det ville være muligt i forbindelse med additiver.
Ekstra tryk- og temperatursensorer i udstødningssystemet, et gasspjæld i indsugningskanalen samt omfattende softwareudvidelser i motorstyreenheden sikrer regenerationen under alle forhold.
Dieselsoden elimineres dermed fuldstændigt ved al motordrift – endda uden forhøjet brændstofforbrug. De foreskrevne grænseværdier i EU4-udstødningsnormen underskrides sågar før tiden, og et forhøjet vedligeholdelseskrav som ved filtersystemer med brændstofadditiver undgås.