Dynamisk bremsekontrol (DBC).

Hvis du i en kritisk situation pludseligt og hurtigt træder på bremsepedalen uden dog virkelig at øge bremsetrykket, opbygger den dynamiske bremsekontrol (DBC) det maksimale bremsetryk i løbet af brøkdele af et sekund og forkorter dermed din BMWs bremselængde betragteligt.

DBC sørger dermed for, at bremselængden ikke bliver unødigt forlænget af for forsigtig betjening af bremsen, og hjælper aktivt og effektivt køreren ved katastrofeopbremsninger. En computer, der samtidig også styrer antiblokeringssystemet (ABS) og den dynamiske stabilitetskontrol (DSC), registrerer straks, hvis aktiveringen af bremsepedalen sker hurtigere eller med højere kraft end normalt, men ABS ikke udløses.
Dette er lig med en katastrofeopbremsning, og det maksimale bremsetryk aktiveres straks. Bremsetrykket øges, til ABS slår til, og den maksimale bremseydelse dermed opnås. Hvis køreren langsomt eller forsigtigt mindsker bremsetrykket, registreres dette automatisk, og opbygningen af bremsetryk via DBS ophører.