Dynamic Drive.

Det aktive undervognsstyresystem Dynamic Drive reducerer krængningsbevægelser i sving og ved hurtige undvigemanøvrer til et minimum via stabilisatorer på begge aksler. Desuden opnås smidige og sikre køreegenskaber gennem krængningsfordelingen mellem for- og bagakslen. Resultatet er præcise styreegenskaber, optimal smidighed og mærkbart forbedret kørekomfort.

Dynamic Drive fungerer ved hjælp af aktive stabilisatorer ved for- og bagakslen. Sammen med en accelerationssensor, positionssensorer, en styreenhed samt andre komponenter som fx en ekspansionsbeholder til akustisk optimering sørger systemet for øget køresikkerhed takket være optimale styre- og lastforskydningsreaktioner og forbedret styrepræcision.
Stabilisatorerne tillader en kontinuerlig tilpasning til køresituationen og ændrer bilens styreegenskaber. Ved fx ligeudkørsel reagerer Dynamic Drive følsomt, deler begge stabilisatorhalvdele lige og giver dermed optimal affjedringskomfort, hvilket også bagsædepassagererne kan nyde godt af.
Ved kørsel i sving eller undvigemanøvrer modvirkes sidekrængningerne – afhængigt af tværaccelerationen – derimod af en sportslig indstilling af stabilisatorerne, eller de minimeres med stigende tværacceleration. Takket være krængningsfordelingen mellem for- og bagakslen bliver kritiske køresituationer nemmere at håndtere, og køreglæden øges.
Dermed sikrer Dynamic Drive maksimal smidighed og stabilitet i alle køresituationer, fremragende affjedringskomfort og øget køresikkerhed.