Motorer, der bygger på højomdrejningskonceptet, udgør hjertet i alle BMW M modeller. Den 8-cylindrede sugemotor med stort omdrejningspotentiale anvendes i BMW M3 Coupé. Motorens ydelse på 420 hk/309 kW frembringes af en slagvolumen på 3.999 ccm. Det maksimale drejningsmoment ligger på 400 Nm ved 3.900 omdr./min. 85 procent af det maksimale drejningsmoment er til stede mellem 0 og 6.500 omdr./min.
Det teknologisk komplicerede højomdrejningskoncept muliggør omdrejningstal på op til 8.300 omdr./min., og giver store fordele hvad angår præstation og forbrug samt sportslig og forudsigelig respons i forhold til motorer med større slagvolumen eller turboladning. Denne V8-sugemotor med stort omdrejningspotentiale forener motorsportsteknologi med optimal anvendelighed i hverdagen.
Konsekvent letvægtskonstruktion og otte elektronisk styrede individuelle gasspjæld kendetegner V8-motoren. Den individuelle gasspjældsstyring, et gennemprøvet motorsportskoncept, er et kendetegn, der karakteriserer alle BMW M motorer. Den giver en fintfølende respons ved motorens lave omdrejningsområde og sørger for, at bilen straks reagerer, når der er brug for høj motorydelse.
Et andet konstruktionsmæssigt højdepunkt er olieforsyningen, der giver mulighed for længde- og tværacceleration på op til 1,4 G. Den innovative ionstrømsbankningsregulering overvåger hver eneste tænding for at identificere motorbanken og tændings- og forbrændingsudsættere. Desuden anvendes den innovative Brake Energy Regeneration med intelligent generatorregulering. Med den udnyttes bremseenergi til generering af strøm til bilen.
Brændstofforbrug/CO2-emission
Gennemsnitligt brændstofforbrug: 8,1 km/liter
CO2-emission: 295 g/km
Yderligere oplysninger om det officielle brændstofforbrug og de officielle CO2-emissioner for nye personbiler fås på adressen www.hvorlangtpaaliteren.dk .