Sædeintegreret selesystem (SGS).

Hurtigt, sikkert og blidt. Det sædeintegrerede selesystem (SGS) gør, at passagerne i bilen bliver optimalt fastholdt og formindsker betydeligt de belastninger, der opstår i forbindelse med et sammenstød i en uheldssituation.

Den størst mulige sikkerhed kan kun opnås ved, at de forskellige systemer, nemlig 3-punkts-sikkerhedsselen, den pyrotekniske selestrammer, selekraftbegrænseren og anti-dyk-sæderne fungerer optimalt sammen. Det sædeintegrerede selesystem imponerer med alle de muligheder (afhængigt af model), der er for at justere sæder, ryglæn og nakkestøtter med sin optimale selegeometri og den store komfort, som de fastholder passageren med. I forbindelse med en kollision nedsætter det den belastning, som passagererne udsættes for med 50 % i forhold til konventionelle systemer.
Takket være de pyrotekniske selestrammere er det endog muligt at opnå en endnu hurtigere og mere effektiv reaktion. På den måde trækkes selelåsen i forbindelse med en kollision tilbage på brøkdele af et sekund, samtidig med at skulder- og hoftesele strammes.
Systemet er suppleret med anti-dyk-sæder, hvor den forreste del af sædet er kileformet, hvilket sikrer en endnu bedre fastholdelse og forhindrer, at man kan komme til at glide ned under hofteselen ved en kollision eller en katastrofeopbremsning.