Sikkerhed på de lange strækninger: Vejstribealarmen registrerer, hvis man er ved at skifte vejbane utilsigtet og advarer dig i god tid, ved at rattet vibrerer diskret.
Vejstribealarmen er et assistentsystem baseret på videosensorer. Et kamera i nærheden af bakspejlet registrerer striberne på vejbanen (ved kørsel i mørke registreres afstribningen inden for lyskeglen) og sender billeder i høj oplysning til en central styreenhed. Kameraet analyser hele tiden vejens forløb og afstribningen på begge sider af den vejbane, du kører i. Hvis bilen er ved at køre ud over afstribningen, aktiveres en vejstribealarm i god tid af en elektrisk signalsensor. Køreren advares øjeblikkeligt ved hjælp af vibrationer i rattet og kan dermed nå at rette op i god tid.
Det afgørende for udløsningen af en advarsel er altid den tid, der resterer, inden man kører ud over afstribningen. Denne reaktionstid udregnes af systemet i forhold til hastigheden. Det vil sige, at denne minimumsafstand bliver mindre, jo højere hastigheden er. Dermed er der også ved hurtig kørsel på motorvejen tilstrækkelig tid til at rette kursen op.
Vejstribealarmen aktiveres ved hjælp af en kontakt på multifunktionsrattet. Den er beregnet til brug ved kørsel på landeveje og motorveje ved hastigheder fra mindst 70 km/t.
En indikator på informationsdisplayet (alt efter model også i head-up displayet) oplyser om, hvorvidt systemet er funktionsdygtigt. For at undgå unødige advarsler, sættes vejstribealarmen automatisk ud af funktion, når blinklyset er tændt, i forbindelse med vejarbejde samt i bytrafik (ved hastigheder under 70 km/t).
BMW EfficientDynamics
Introduktion Udmærkelser Førende i segmentet Filosofi BMW EfficientDynamics-teknologier BMW Concept ActiveE BMW Vision EfficientDynamicsBMW Hydrogen
Introduktion
BMW modeller med denne teknologi