Aktiv styring.
Styrekomforten når nye højder – den aktive styring sikrer præcision, smidighed og komfort i alle situationer.
I ratstammen, der forbinder rattet og styrehuset, sidder et planetgear. Under normale omstændigheder leder den blot bevægelser videre. Planetgearet er forbundet med en elektromotor, der kan påvirke kørerens styrebevægelser.
Ved lave hastigheder, fx ved bykørsel, forstærker den aktive styring styrebevægelserne. Køreren kan således med små bevægelser dreje skarpt uden at flytte hænderne på rattet. Smidigheden af din BMW forøges markant, og parkering bliver lettere.
Ved høje hastigheder er svingenes radius større, og den nødvendige styrebevægelse er dermed mindre. Her formindsker den aktive styring kørerens styrebevægelser. Fordelen er, at man med større bevægelser af rattet kan styre hjulene mere præcist – hvilket resulterer i mere stabilitet og komfort.
DSC registrerer tidligt kritiske situationer som overstyring eller opbremsning med dækkene på forskellige underlag. Her fungerer den aktive styring som en ekstra sikkerhedsforanstaltning, der kan gribe beskyttende ind og fx udligne ændringer i bilens retning – hurtigere end selv en rutineret bilist kan gøre det. Da den aktive styring er et udvidelsessystem, der ikke afbryder forbindelsen mellem køreren og hjulene, kan din BMW styres selv ved fuldstændigt nedbrud af systemet.