Servotronic sørger for, at den kraft, der skal bruges til at bevæge styretøjet med, afpasses optimalt efter den hastighed, der køres med og sørger for en direkte og præcis styring ved høje hastigheder. Desuden får du glæde af en meget høj komfort, i og med at der ikke skal bruges så mange kræfter på at styre bilen, og ved at bilen er meget manøvredygtig ved parkeringsmanøvrer og andre manøvrer eller ved kørsel gennem smalle, krumme stræder og andre veje med mange sving.
I den forbindelse udregner en styreenhed ud fra den elektronisk målte hastighed, hvor meget servokraft der skal tilføres styringen under de givne forhold. Via en elektromagnetisk styret ventil i styretøjets hydraulik kan den kraft, der skal bruges til at styre bilen, doseres meget fint og kan således tilpasses bestemte kørselsforhold betydeligt mere præcist, end det er tilfældet med traditionelle servostyringer, der bruger motorens omdrejningstal som udgangspunkt. Også i forbindelse med elektromekanisk servostyring (EPS) er denne funktion sikret via aktiveringen af elektromotoren.
På den måde skal der kun bruges meget få kræfter til at styre ved lav hastighed, fx når man kører gennem smalle, krumme stræder. Når hastigheden stiger, reduceres servokraften til gengæld kontinuerligt for at sikre en bedre føling med vejen og en optimal ligeudkørsel.
BMW modeller med denne teknologi