Sportslig og afslappende på samme tid. Den komfortable 6-trins automatgearkasse sikrer, at du altid kan rejse uden stress og sørger med hurtige og præcise gearskift for høj trækkraft og endnu mere køredynamik.
Automatgearkassen udmærker sig ved optimale gearskift og kortere gearskiftetider, som bliver endnu kortere, når gearvælgeren står i stillingen S og M. Den reagerer i det rigtige øjeblik og skifter op og ned afhængigt af den aktuelle situation. Man kan ikke komme til at aktivere gearvælgeren ved et uheld, når bilen står stille. Det forhindres af Shiftlock-funktionen.
Ved den 6-trins automatgearkasse er den mekaniske forbindelse mellem gearvælger og gearkasse erstattet af elektrisk overførsel af gearskifteoplysninger (Shift by Wire). Dette er med til at reducere pladsbehovet og vægten og giver oven i købet færre generende motorlyde, eftersom bortfaldet af den mekaniske forbindelse gør, at vibrationer og støj slet ikke kommer ind i kabinen.
Det sjette gear forbedrer brændstoføkonomien ved høje hastigheder og giver en mere behagelig kørsel på længere strækninger. Ved hjælp af Steptronic kan automatgearkassen om ønsket ændres til en manuel gearkasse og alt efter model betjenes via gearvælgeren eller via gearskiftekontakter på rattet.
BMW EfficientDynamics
Introduktion Udmærkelser Førende i segmentet Filosofi BMW EfficientDynamics-teknologier BMW Concept ActiveE BMW Vision EfficientDynamicsBMW Hydrogen
Introduktion
BMW modeller med denne teknologi