Velkommen i turboklassen – turboladerne i BMW dieselmotorerne sikrer en bedre momentkurve og endnu bedre præstationer.
Turboladere komprimerer normalt den luft, der skal bruges til forbrændingen og øger luftgennemstrømningen, dvs. cylinderens fyldningsgrad. Dette system består af en turbine og en kompressor, som sidder på samme aksel. Turbinen drives ved hjælp af motorens udstødningsgas og udnytter på den måde den energi fra udstødningsgassen, der normalt går til spilde.
Kompressoren øger på sin side trykket i motorens indsugningskanal, således at der under indsugningen kommer en større mængde luft ind i cylinderen end ved en sugemotor. På den måde er der mere ilt til disposition for forbrændingen af den tilsvarende større mængde brændstof. Den komprimerede luft afkøles yderligere af ladeluftkøleren.
På grund af denne komprimering øges ydelsen og drejningsmomentet under forudsætning af en uforandret slagvolumen, samtidig med at både forbruget og emissionsværdierne sænkes.
Turboladere kan også udnytte udstødningsgassens udstrømningshastighed som energikilde. Det betegnes som stødladning.
BMW EfficientDynamics
Introduktion Udmærkelser Førende i segmentet Filosofi BMW EfficientDynamics-teknologier BMW Concept ActiveE BMW Vision EfficientDynamicsBMW Hydrogen
Introduktion
BMW modeller med denne teknologi