De muskuløse skærme på BMW 1-serie Coupé fortjener en fælg, der kan fylde dem ud. Vælg mellem i alt ni forskellige 17 og 18 tommer modeller. Stjerneeger, dobbelteger eller V-eger – letmetalfælgene bidrager alle på hver deres måde til at gøre BMW 1-serie Coupé endnu mere individuel. De to M fælge udsender særligt sportslige signaler.
Vælg mellem ikke mindre end 12 forskellige karrosserifarver til BMW 1-serie Coupé. Klassiske farver som Titanium Silver metallak, Montego Blue metallak eller Black Sapphire metallak stråler om kap med de mere sprælske farvenuancer Bluewater metallak eller Crimson Red standardlak. Oplev også de unikke karrosserifarver Sedona Red og Cashmere Silver, som fremhæver henholdsvis de sportslige og de elegante kvaliteter hos BMW 1-serie Coupé.
Med Park Distance Control (PDC), der fås som ekstraudstyr, bliver parkering i selv den mindste bås til en leg. Ved hjælp af ultralyd måles afstanden mellem bilen og nærmeste objekt, som formidles med et akustisk signal. I forbindelse med et navigationssystem vises signalerne desuden på den udklappelige monitor.
Bagagerummet på 370 liter kan udvides ved at lægge hele eller dele af bagsæderyglænet (60:40) ned og giver sammen med de mange opbevaringsløsninger, der får som ekstraudstyr til BMW 1-serie Coupé, plads til både hverdagens og fritidens aktiviteter.
Perfektion viser sig i detaljerne. Som ekstraudstyr fås sidespejlene med elektrisk indklapningsfunktion, som aktiveres begge veje med et tryk på en knap. Sidespejlene og sprinklerdyserne er opvarmede, kantstensautomatikken og memoryfunktion til spejlene afrunder sidespejlspakken.
M sportspakken, der fås som ekstraudstyr til BMW 1-serie Coupé, forstærker bilens atletiske fremtoning. En særlig M aerodynamikpakke, M letmetalfælge og BMW Individual Shadowline højglanspoleret giver dynamikken et løft. Ud over ekstraudstyret M sportsundervogn kan du vælge mellem seks lakeringer, blandt andet den eksklusive metallakering Le Mans Blue, og to fælge. Sportssæder til bilens fører og forsædepassager i den eksklusive stof/sensatec-kombination Flashpoint sort, interiørlister i aluminium Glacier Silver, antracitfarvet Individual-loftsbeklædning og et M læderrat runder M sportspakken af.
