BMW 3-serie Cabriolet forvandler vejen til en koncertsal. Subwoofere sikrer en solid bund i lydbilledet. Otte hi-fi-højttalere er garant for den gode lyd og sikrer et ensartet lydbillede, selv når kalechen er slået ned. Med hi-fi-systemet Professional LOGIC7 kan du vælge mellem fordefinerede lydscenarier lige fra jazzklub til katedral. AUX-In-indgangen og ekstraudstyret USB-grænseflade gør det muligt at slutte fx en iPod til bilens anlæg. To BMW radioer og en cd-skifter runder underholdningsudstyret af.
Helt enestående for en cabriolet: Gennemlæsningssystemet, der fås som ekstraudstyr. Ekstremt fleksibel og praktisk med den 40 x 26 cm store skilem, der forbinder bagagerummet med kabinen. Den gør det muligt helt uden besvær at transportere større genstande som netop ski, snowboards eller golftasker. En yderligere fordel: Bagagerummet kan udvides betydeligt ved hjælp af det komplet nedfældelige bagsæderyglæn.
Med klimaautomatikken (ekstraudstyr), inkl. Automatisk Recirkulerings-Control (AUC), skaber mikrofilter, tildugnings- og solsensor samt restvarmetast hurtigt den ønskede temperatur i kabinen. Den forvalgte temperatur holdes konstant. Temperaturen kan indstilles individuelt af fører og forsædepassager. I forbindelse med navigationssystemet, der fås som ekstraudstyr, sikrer en særlig cabrioletfunktion optimale betingelser, også når det foldbare ståltag er åbnet.
Eksklusive og perfekt forarbejdede materialer: Standardsæderne i BMW 3-serie Cabriolet med elindstillelig ryglænshældning, sædehøjde og længdeindstilling kan komfortabelt tilpasses enhver ønsket siddeposition. Verdenspremiere i en cabriolet med læderindtræk: Den nyudviklede Sun Reflective Technology mindsker opvarmningen af sæderne. En særlig læderbehandling reflekterer sollysets infrarøde stråler og sikrer dermed mere kølige lædersæder om sommeren.
Med sin lille diameter (369 mm) ligger sportslæderrattet inklusive gearknop og kromdetalje samt håndbremsegreb i læder godt i hænderne. Via integrerede multifunktionstaster kan du under kørslen betjene radio, cd-drev og telefon (ekstraudstyr).
Lås dørene op – indstigningslamperne, der er indeholdt i lyspakken, sørger for sikker indstigning ved at oplyse indstigningsområdet i 20 sekunder. I kabinen viser fodrumslamperne vej. Ekstra læselamper for samt to belyste makeup-spejle runder lyspakken af.
BMW 3-serie Cabriolet – så kan du ikke ønske dig mere. Uanset om du vælger et klassisk eller et mere moderne præg – de individuelle designmuligheder i kabinen kender næsten ingen grænser. Interiørlister af eksklusive materialer fremhæver på smagfuld vis instrumentbordet, midterkonsollen og dørene. Vælg de passende dekorationspaneler til lædersportsrattet eller gearvælger og gearknop.
