Dataindsamling i bilen.

Condition Based Service (CBS).

Condition Based Service registrerer via sensorer og algoritmer hele tiden tilstanden af sliddele, driftsvæsker og tids-/kilometerafhængige servicepunkter. I den forbindelse tages der også hensyn til kilometerstand, tidsintervaller og kørestil. Føreren kan til enhver tid orientere sig om servicebehovet: Informationsdisplayet viser på forhånd, hvornår det igen er tid til et serviceeftersyn. Via iDrive-controlleren er det altid muligt at kalde nærmere detaljer frem. Når bilen er til serviceeftersyn, kan de CBS-data, der er lagret i tændingsnøglen, detaljeret informere BMW værkstedet om tilstanden af din BMW M6 Cabriolet.