Skal det gå hurtigt på strækningen mellem Frankfurt og Basel, tager man den stærkt befærdede motorvej A5. Men den smukkeste omvej fører ad den tyske vinrute gennem et landskab, der appellerer til alle sanser. Langs de tyske motorveje findes nogle af landets prægtigste kulturlandskaber.
Det kan anbefales at stoppe på en af den tyske vinrutes absolutte topadresser:
Hotel Deidesheimer Hof. Et 5-stjernet hotel og gourmetrestaurant i en pragtfuld historisk bygning, der daterer sig tilbage til renæssancen.
Dobbeltværelse koster fra 125 - 255 €.
Am Markplatz 1, 67146 Deidesheim | Tlf. +49 (0) 6326 96870
www.deidesheimerhof.de
Romantiske bindingsværkshuse, smalle gyder, en smuk markedsplads og hyggelige vinstuer.
Neustadt an der Weinstrasse er et centrum for vinproduktion og indbyder til at slentre rundt i byens historiske centrum.
I landsbyen Hambach, lige syd for Neustadt an der Weinstrasse, ligger Hambacher Slot. Slottet regnes for at være det tyske demokratis vugge. I 1832 mødte hen ved 30.000 mennesker op til Hambacher Fest for at kræve Tysklands samling, en liberal forfatning og borgerlige rettigheder.
Læs mere på www.neustadt-weinstrasse.de og www.hambacher-schloss.de
Gennem Pfälzer Wald bugter landevejen sig smukt langs den lille flod på vej mod Elmstein. Fra Johanniskreuz følges B48 i sydlig retning til Annweiler.
Denne strækning er en del af den smukke allé-rute Deutsche Alleenstrasse.
Billedet illustrerer "Djævelens bord" nær Hinterweidenthal i Pfälzer Wald.
Borgen Trifels i Annweiler har i fordums tid huset prominente gæster, blandt andre Richard Løvehjerte, der i 1193 måtte lide den tort at tilbringe 3 uger i fangenskab på borgen.
Fra tårnet er der en fantastisk udsigt ud over det omkringliggende landskab.
www.trifelsland.de | Tlf. +49 (0) 6346 8470
Turen slutter med en afstikker til Alsace. I Wissembourg snor floden Lauter sig malerisk gennem byen, som domineres af mange smukke historiske bygninger og kirken St. Pierre et St. Paul, en af de største gotiske kirker i Alsace.
Et besøg værd er også det mindre hotel i hjertet af Wissembourg: Hôtel-Restaurant de la Couronne med lokalt fransk køkken. Dobbeltværelse fra 63-67 €.
12 Place de la République, F-67160 Wissembourg | Tlf. +33 (0) 3 8894 14 001
www.couronne-wissembourg.com
Følg landevej 546 og 427 fra Wissembourg til motorvejstilkørsel 21 i Kandel.
Ved herfra at følge A65 i sydlig retning når man efter et kvarters kørsel tilbage til A5 mod Basel.
Kørselsvejledning til hele ruten kan downloades til højre på siden.
BMW Danmark ønsker en god tur langs den smukke omvej.
