BMW holder til Apple iPad™
Når du har fastgjort BMW holderen til forsædets nakkestøtte og klikket din Apple iPad™ ind i rammen, er du klar til at anvende iPad'en fra bagsædet.
BMW holderen til Apple iPad™ er en del af tilbehørsprogrammet "Travel & Comfort-system" og lanceres til en række BMW modeller i løbet af sommeren 2011.
Detaljer
Autoriserede BMW værksteder
BMW holder til Apple iPad™.
Hvem kender ikke spørgsmålet: ”Er vi der ikke snart?”. Hvis du vil undgå, at børnene keder sig på bagsædet, er det vigtigt at sørge for god underholdning. Med BMW holderen Apple iPad™ kan du spænde iPad'en sikkert fast, så børnene kan spille eller se film på den på turen. Holderen har to højdeindstillinger og kan drejes 90° i begge retninger, så den kan bruges både i tvær- og i højformat. Når køreturen er forbi, viser BMW holderen til Apple iPad™ sine kvaliteter, for med den indbyggede støttefod er den lige til at tage med.
BMW Car Hotspot er et WLAN Hotspot til bilen og det perfekte tilbehør til BMW holderen til Apple iPad™.
Overblik over fordelene:
• Anvend Apple iPad™ i tvær- eller højformat
• Movie Mode til afslappende filmoplevelser i øjenhøjde
• Office Mode til de spilleglade og til at surfe på internettet
• Den medfølgende fod gør holderen brugbar uden for bilen
BMW Baby Seat 0+
Med BMW Baby Seat 0+ lærer børnene helt fra starten at sætte pris på sikkerheden og komforten i en BMW. Babystolen med fleksibel solskærm er den perfekte ledsager, når familiens mindste skal med på tur.
Fås til alle BMW modeller.
Detaljer
Autoriserede BMW værksteder
BMW Baby Seat 0+.
BMW Baby Seat 0+ passer godt på bilens mindste passagerer, som selvfølgelig rejser på første klasse. Den praktiske sædeindsats gør det muligt at anvende stolen til de allermindste. Babystolen til børn fra 3 til 13 kg (op til ca. 18 måneder) er monteret i en fleksibel holder, som den hurtigt kan løses fra, så baby kan løftes ud af bilen i bærestolen uden af vågne. Stolen fås i to farvekombinationer. Den monteres mod kørselsretningen på bagsædet eller på forsædet, når airbaggen er slået fra – med eller uden ISOFIX. Babystolen har en aftagelig solskærm og er velegnet som bærestol uden for bilen.
Overblik over fordelene:
• Bærbar babystol
• Aftagelig solskærm
• Sædeindsats til nyfødte
• Monteres i en håndevending
BMW Junior Seat I-II
Komfortabel barnestol til børn fra 9 til 25 kg (ca. 9 måneder til 7 år). Med højde- og hældningsindstilleligt ryglæn og et pudebord. Med eller uden ISOFIX-beslag. Fås i forskellige farvekombinationer.
Fås til alle BMW modeller.
Detaljer
Autoriserede BMW værksteder
BMW Junior Seat I-II.
Også de mindste nyder godt af de innovative løsninger fra BMW, fx med BMW Junior Seat I-II. Barnestolen, der fås i flere farvekombinationer, har et højde- og hældningsindstilleligt ryglæn samt et pudebord og kan anvendes af børn fra 9 til 18 kg. Vejer barnet mere end 18 kg, anvendes bilens sikkerhedssele.
Med ISOFIX monteres BMW Junior Seat I-II hurtigt i bilens indbyggede beslag. Slut med at slås med sikkerhedsselen, og når stolen ikke er i brug, forsvinder beslagene mellem ryglæn og sædebund. BMW's barnestole er fremstillet af åndbare og hudvenlige materialer, som er lette at rengøre og byder på behagelig komfort selv på lange køreture.
Overblik over fordelene:
• Højde- og hældningsindstilleligt ryglæn
• Pudebord
• Monteres i en håndevending
• Vælg mellem flere farvekombinationer
• Åndbare, hudvenlige materialer
• Lette at rengøre
BMW tagboks 320
Når hele familien er på tur, skal der en del bagage med. Den originale BMW tagboks 320 giver dig 320 liter ekstra bagageplads at boltre dig på. Boksen kan åbnes i den ene side og giver god adgang til at pakke bagagen på plads. Tyverisikret med tredobbelt centrallås. Fås i sølvfarvet eller i sort.
Fås til alle BMW modeller, undtagen Cabriolet-modeller.
Søg BMW tilbehør
Autoriserede BMW værksteder
BMW cykelholder
Das Original BMW Hecktransport-
Den originale BMW bagbagagebærer er den sikre og komfortable transportløsning til BMW modeller med anhængertræk. Bagbagagebæreren kan låses, monteres helt uden brug af værktøj og holder to cykler sikkert på plads.
Fås til alle BMW modeller med anhængertræk.
Detaljer
Autoriserede BMW værksteder
BMW cykelholder.
Hurtig, enkel og funktionel. Cykelholderen fra BMW til anhængertrækket er en kvalitetsløsning til cykeltransport, der kan anvendes på alle BMW modeller med trækkrog. Systemet udmærker sig ved sin enkle montering og håndtering helt uden brug af værktøj. Det omfatter et modelspecifikt grundmodul, der monteres på bilens anhængertræk, og en tilhørende transportenhed. Lige så enkelt det er at montere bagbagagebæreren og cykelholderen, lige så hurtigt er det at få to cykler spændt fast og gjort klar til turen. Og med et udvidelsesmodul kan du endda få plads til hele tre cykler i holderen. Cyklerne er selvfølgelig låst godt fast på holderen, så de bliver, hvor de er – også når du går fra bilen. Du har selvfølgelig stadig fuld adgang til bagagerummet, når bagbagagebæreren er monteret, for den kan du blot folde sammen. Så er der intet i vejen for, at du kan åbne bagklappen. BMW cykelholderen til anhængertrækket er desuden udstyret med diodelygter, som på ingen måde står tilbage for bilens baglygter, hvad angår lysstyrke og signalvirkning.
Overblik over fordelene:
• Enkel at montere uden brug af værktøj
• Tyverisikret
• Til transport af to cykler
• Med diodelygter
• Kan udvides til en tredje cykel (ekstraudstyr)
• Til biler med anhængertræk
Fås til alle BMW modeller med anhængertræk.
BMW bagsædetaske
Til proviant, ekstra tøj eller børnenes legesager. Bagsædetasken rummer 20 liter bagage og skaber ekstra plads på bagsædet i din BMW, og så er den lige til at tage med, når du forlader bilen. Inklusive termoisoleret flaskeholder.
Fås til alle BMW modeller.
Søg BMW tilbehør
Autoriserede BMW værksteder
BMW dvd-system ved bagsædet
BMW dvd-systemet ved bagsædet afspiller video-dvd og lyd-cd samt alle gængse filformater såsom billedfiler og mp3-formater i perfekt kvalitet – også fra en USB-nøgle. Farveskærmens 7 tommer store display er blændfrit fra alle vinkler og kan efter brug helt enkelt foldes ned i midterarmlænet.
Fås til BMW X1 og BMW X3.
Søg BMW tilbehør
Autoriserede BMW værksteder
Opbevaringstaske til cd/dvd
En go' film eller lydbog er den bedste kur mod kedsomhed på bagsædet. Opbevaringstasken til cd/dvd fra BMW holder styr på børnenes yndlingsskiver og beskytter dem mod ridser. Dette originale BMW tilbehør har plads til syv cd'er eller dvd'er og monteres helt enkelt på solskærmen.
Fås til alle BMW modeller.
Søg BMW tilbehør
Autoriserede BMW værksteder
BMW kopholder
Uanset hvad børnene bedst kan lide at drikke, så sørger de originale BMW kopholdere for, at det bliver i koppen, mens du kører. Holderne er integreret i midterkonsollen og nemme at nå for passagererne på bagsædet.
Fås til mange BMW modeller.
Søg BMW tilbehør
Autoriserede BMW værksteder
Multimedietaske
Multimedietasken placeres i midterarmlænet, hvor den beskytter din kostbare elektronik, samtidig med at du altid har den inden for rækkevidde.
Fås til BMW 1-serien og BMW 3-serien.
Søg BMW tilbehør
Autoriserede BMW værksteder
Netlomme i bagagerummet
Styr på det hele. BMW netlommen i bagagerummet holder styr på mindre stykker bagage. Netlommen monteres bag på ryglænet eller under hattehylden og har plads til børnenes legetøj, badeudstyr eller hele familiens advarselsveste.
Fås til BMW X1 og BMW 1-serien.
Søg BMW tilbehør
Autoriserede BMW værksteder
BMW køletaske
Den originale BMW køletaske køler dine fødevarer effektivt til en temperatur, der ligger 20° C under omgivelsestemperaturen. Taskens 14 liter giver masser af plads til din proviant – også på længere ture.
Fås til alle BMW modeller.
Søg BMW tilbehør
Autoriserede BMW værksteder
BMW ryglænstaske
Slut med at kede sig på bagsædet. De mange lommer og rum i BMW ryglænstasken byder på masser af gemmesteder for stort og småt. Tasken er nem at montere på sædet, og når den ikke er i brug, er den hurtigt pakket væk. Praktiske bæregreb gør ryglænstasken nem at transportere.
Fås til alle BMW modeller.
Søg BMW tilbehør
Autoriserede BMW værksteder
BMW ryglænsbeskytter
Ryglænsbeskytteren fra BMW holder ikke kun ryglænet fri for hverdagens snavs og slid, men har også to praktiske lommer til børnenes legetøj eller rejselitteraturen.
Fås til alle BMW modeller.
Søg BMW tilbehør
Autoriserede BMW værksteder
*Producentens vejledende udsalgspris for bilen i basisudstyrsversion.