Den 14. Januar 2010 bragte forbrugerprogrammet Basta på TV2 et program om rustgaranti, som tog udgangspunkt i en undersøgelse foretaget af FDM. I programmet kritiseres blandt andet BMW og MINI for at handle ulovligt ved at ”kræve at rustgarantien er afhængig af, at service er foretaget hos deres eget mærkeværksted”. Der er dog ingen steder i BMW´s materiale, hvor det fremgår at ovennævnte er tilfældet og BMW har ikke ulovlige krav til rustgarantien. Dette bekræftes af BMW´s jurister.
BMWs rustgaranti er ikke afhængig af, at man vælger et autoriseret BMW serviceværksted til at foretage rusteftersynet. Al efterbehandling skal derimod foretages hos et autoriseret BMW serviceværksted. Læs mere i BMW´s garantihæfte, som kan downloades til højre på siden.
BMW var før programmet i kontakt med Basta for at forklare fejlen. Men Basta valgte beklageligvis at anklage BMW på trods af FDM-undersøgelsens svage juridiske grundlag. Dette vil blive taget op i en klage stilet til programmet.
BMW ønsker til stadighed at optimere kommunikationen mellem værksted og kunde og vil endnu engang indskærpe retningslinjerne over for de autoriserede BMW værksteder.
|
|
BMW EfficientDynamics
Introduktion Udmærkelser Førende i segmentet Filosofi BMW EfficientDynamics-teknologier BMW Concept ActiveE BMW Vision EfficientDynamicsBMW Hydrogen
Introduktion
BMW garantihæfte (Pdf)