Översikt över BMW i-serien.

OVERSIGT OVER BMW i-SERIE.

OVERSIGT OVER BMW i-SERIE.

BMW i er et omfattende og banebrydende tiltag inden for bæredygtig mobilitet. BMW i er betegnelsen for visionære elbiler og mobilitetstjenester, inspirerende design og en helt ny definition af bæredygtig premiumkvalitet. Og der er i sandhed tale om innovative modeller: Den 100 % eldrevne BMW i3 er kendetegnet ved et gennemført miljøvenligt design, og de dynamiske BMW i8 Coupé og BMW i8 Roadster viser vejen frem i sportsvognsklassen.
 

Eldrevet elegance: BMW i3 med eDrive er specialudviklet til miljøvenlig bykørsel helt ned til mindste detalje. Med sin fuldstændigt udledningsfri elmotor er modellen et ideelt transportmiddel i storbyer med såkaldte miljøzoner. BMW i3 udmærker sig også ved en imponerende accelerationsevne og – takket være litium-ion-højspændingsbatteriet – med en rækkevidde på op til 200 km, som gør det muligt at få dækket alle hverdagens kørselsbehov i og omkring byerne. Selv længere ture kan tilbagelægges uden at skulle bekymre sig om rækkevidden.
 

Den mest progressive sportsvogn: Mere effektiv takket være intelligent letvægtskonstruktion med kulfiber og aerodynamisk design. Mere bæredygtig takket være anvendelsen af genanvendelige materialer i kabinen. Uden på nogen måde at ofre hverken køredynamikken eller det sportslige design. Her får du ren køreglæde med en miljøvenlig profil. BMW i8 som Roadster eller Coupé er en plug-in-hybrid, som kombinerer fordelene ved eldrift med avanceret motorteknologi. Resultatet er en ekstraordinært dynamisk køreoplevelse – med ekstremt lavt forbrug og CO2-udledning.

Læs mere
BMW i BMW elbiler set fra siden let drejet på sand fugleperspektiv

OVERSIGT OVER BMW i SERIES HISTORIE.

Tag med os gennem BMW elbilernes historie, og oplev de alsidige modeller fra BMW i. Her bliver nye drivkoncepter og nye teknologier til virkelighed, og fremtiden er her allerede.

Læs mere

OVERSIGT OVER BMW i SERIES HISTORIE.

BMW i3.

En elbil med en usædvanlig køredynamik og avanceret teknik: BMW i3 er en bil til folk, der stiller individuelle krav, og samtidig udtryk for en retningsgivende livsstil. Den forbinder bæredygtighed med intensitet og intelligent genbrug med sportslig kørsel. Sådan føles køreglæde!

Læs mere

DEN FØRSTE GENERATION (i01).

BMW i BMW i3 I01 første generation set forfra let drejet i stræde

Da BMW i3 kom ud til forhandlerne i 2013 var den ikke blot den første serieproducerede BMW med elmotor, men også det første standardkøretøj nogensinde med en kabine fremstillet i kulfiberforstærket plast (CFC). På trods af det genopladelige batteri adskiller egenvægten sig ikke fra en normal kompaktbil. Og mange af de materialer, der anvendes til BMW i3, er desuden bæredygtige.

Elmotoren yder 170 hk (125 kW) med et drejningsmoment, der er fuldt til rådighed fra første færd, og BMW i3s, der har været på markedet siden 2017, kører endda 10 km/t hurtigere med sine 184 hk (135 kW). Siden 2016 har batteriet haft en kapacitet på 94 Ah. Range Extender – en benzinmotor til opladning af det genopladelige batteri, der tidligere kunne fås som ekstraudstyr, blev taget af det tyske marked i 2018 med indførslen af BMW i3 med en celle på 120 Ah. Rækkevidden er således op til 307 km (WLTP*), og batteriet kan oplades til 80 % i løbet af 42 minutter ved en hurtigladestation. Indtil nu er der fremstillet langt mere end 200.000 biler.

Produktionstidsrum: 2013 – 2022
Motorer: Elmotor (125-134 kW, 170-184 hk), kunne fås med Range Extender som ekstraudstyr indtil 2018 (benzinmotor på 0,65 liter, 28 kW, 38 hk)
Længde/bredde/højde: 3.999-4.011 mm/1.775 mm/1.578 mm
Rækkevidde (elektrisk): 307 km (WLTP*)

*Frivillig supplerende oplysning. Du finder yderligere information om testmetoderne WLTP og NEDC på www.bmw.dk/wltp.

BMW i4.

Den første fuldt elektriske BMW 4-serie Gran Coupé sætter nye standarder. Således kombineres en ekstraordinær ydelse med eksklusiv komfort og emissionsfri kørsel lokalt.

Læs mere

DEN FØRSTE GENERATION (G26 BEV).

BMW i BMW i4 G26 første generation set forfra let drejet kørende

Imponerende og suveræne: Sådan er de fuldt elektriske Gran Coupé-modeller BMW i4 eDrive40 og BMW i4 M50. De dynamiske og skrå forlygter bidrager til firedørsmodellens udtryksfulde karakter ligesom de brede hjulkasser bagest og de bageste sideruder med opadgående form hen mod hækken.

Med en ydelse på op til 544 hk** (400 kW**) fra en elmotor er der mulighed for en helt særlig køredynamik, idet det maksimale drejningsmoment er til rådighed ved alle omdrejningstal. BMW i4 kan også glide afsted, mens passagererne nyder komforten ved det næsten lydløse drev, og med en helt præcis dimensionering af undervogn og styretøj er man altid sikret bedst mulig kontrol. Her spiller den smarte vægtfordeling og indstillingen af undervogns- og drivkomponenter en afgørende rolle. Med en rækkevidde på op til 590* kilometer (BMW i4 eDrive40, WLTP*) er dette elektriske køretøj både fleksibelt og yderst hverdagsegnet.

Produktionstidsrum: fra ultimo 2021
Motorer**: Elmotor (250-400 kW, 340-544 hk)
Rækkevidde: 416 – 590 kilometer (WLTP*)

*Frivillig supplerende oplysning. Du finder yderligere information om testmetoderne WLTP og NEDC på www.bmw.dk/wltp.

** Angivelserne er forventede værdier, der endnu ikke er bekræftet officielt.

BMW i8.

BMW i8, der første gang blev præsenteret som konceptstudie BMW Vision Efficient Dynamics på IAA 2009, er den første seriefremstillede plug-in-hybrid-sportsvogn. Den kombinerer således bæredygtighed med et unikt, selvbevidst design og fantastiske køreegenskaber.

Læs mere

DEN FØRSTE GENERATION (i12, i15).

BMW i BMW i8 I12 I15 første generation set fra siden let drejet på en vej

Et benzinforbrug som i en mindre bil og en sportsvogns køreegenskaber – det får man med BMW i8 takket være dens hybridmotor. Med elektrisk forhjulstræk kører coupéen op til 120 km/t, og den 3-cylindrede TwinPower Turbo-motor påvirker bagakslen. En systemydelse på i alt 362 hk (266 kW), siden 2018 endda 374 hk (275 kW), sikrer en køredynamik, der kombinerer det bedste fra begge verdener. Den banebrydende bil er også det første standardkøretøj, der giver mulighed for laserlys som ekstraudstyr. Fra 2018 har man ligeledes kunnet få BMW i8 som Roadster, der er i alt fremstillet mere en 20.500 eksemplarer.

Produktionstidsrum: 2013 – 2020
Motorer: Hybridmotor 1,5 liter (170 kW, 231 hk), 3-cylindret + elmotor (131-143 hk, 96-105 kW), systemydelse 362-374 hk, 266-275 kW
Længde/bredde/højde: 4.689 mm/1.942 mm/1.289-1291 mm
Rækkevidde (elektrisk): 37-55 kilometer (NEFZ*)

*Frivillig supplerende oplysning. Du finder yderligere information om testmetoderne WLTP og NEDC på www.bmw.dk/wltp.

DEN FØRSTE FULDT ELEKTRISKE GENERATION (G08 BEV).

BMW iX3 G08 første generation set forfra let drejet kørende

Fra 2021 er BMW X3 at finde i showrooms med elektrisk drev. Allerede set udefra genkender man straks elbilen på den BMW i-specifikke nyre, men også indvendigt er den præget af sit eget design, f.eks. den blå startknap eller det standardmæssige omgivelseslys, der er forindstillet til BMW i blå.

Køretøjsteknikken er lige så innovativ og moderne: Den kraftige motor på 286 hk (210 kW) giver mulighed for de dynamiske køreegenskaber, der er så typiske for BMW. Og ved at give afkald på sjældne jordarter i forbindelse med fremstillingen af det elektriske drev er der desuden ekstra fokus på bæredygtigheden. Rekuperationsniveauet kan reguleres i fire trin alt efter komfortbehovet, hvilket bidrager til rækkevidden på op til 461 km (WLTP*). Og når man er på farten, kan det genopladelige batteri om nødvendigt oplades til 80 procent ved en high-power-ladestation på godt og vel 34 minutter.

Produktionstidsrum: 2020 – i dag
Motorer: Elmotor (210 kW, 286 hk)
Længde/bredde/højde: 4734 mm/1.891 mm/1.668 mm
Rækkevidde: 461 kilometer (WLTP*)

*Frivillig supplerende oplysning. Du finder yderligere information om testmetoderne WLTP og NEDC på www.bmw.dk/wltp.

BMW iX.

Den første fuldt elektriske SAV fra BMW med firehjulstræk – BMW iX byder på luksus og elegant minimalisme i kombination med avanceret motorteknologi. Størst mulig komfort møder et monolitisk design og en unik rumfornemmelse i en ny bilgeneration.

Læs mere

DEN FØRSTE GENERATION (i20).

BMW i BMW iX I20 første generation set forfra let drejet kørende

Den puristiske form på BMW iX med få, men til gengæld karakterfulde linjer og de glidende designdetaljer udviser pionerånd. Hertil kommer frontens T-form med de smalleste forlygtelister, BMW nogensinde har fremstillet, kombineret med den ekspressive dobbeltnyre på højkant. Sænkede dørgreb, rammeløse døre og hjulkassernes store rektangulære konturer skaber alt i alt et selvsikkert og moderne udtryk.

BMW iX imponerer dog også teknisk set med to kraftige elmotorer og det elektriske firehjulstræk BMW xDrive og kombinerer således X-generne med et elektrificeret drivsystem. Som BMW iX xDrive40 har den en samlet effekt på mere en 326 hk (240 kW) og en rækkevidde på 372-425 km (WLTP*). BMW iX xDrive50 med sine mere end 523 hk (385 kW) hæver køreoplevelsen til et endnu højere niveau og med en forventet rækkevidde på op til 630 km (WLTP*). Ved hurtigladestationer (IONITY high-power-ladestationer) kan hele rækkevidden oplades på mindre end 40 minutter.

Det nye iDrive og de omfattende assistentsystemer skaber en helt særlig og fremtidsorienteret køreoplevelse i kombination med bilens undervogn og drev: Teknisk fremskridt, præcision og luksus finder sammen i denne premium-SAV.

Produktionstidsrum: fra ultimo 2021
Motorer: Elmotor (326-523 hk, 240-385 kW)
Rækkevidde: 372-630 kilometer (WLTP*)

*Frivillig supplerende oplysning. Du finder yderligere information om testmetoderne WLTP og NEDC på www.bmw.dk/wltp.

BMW iX1.

BMW iX1 er den første fuldt elektriske kompakt-SUV fra BMW. iX1 har et moderne og selvsikkert design og kombinerer de kraftfulde, køredynamiske egenskaber, som BMW X1 besidder, med effektiviteten i den moderne BMW eDrive.

Læs mere

DEN FØRSTE GENERATION (BMW U11 BEV).

BMW X BMW iX U11 første generation set forfra let drejet kørende på vejen

BMW iX1 kom på markedet i 2022. Det er ikke kun den første fuldt elektriske kompakt-SUV fra BMW, men også den elektriske indstigningsmodel blandt BMW X bilerne.

BMW iX1 forener den høje køredynamik i en klassisk kompakt-SUV med den moderne effektivitet, som kendetegner BMW eDrive-teknologien. Rækkevidden er fin, hvilket ikke mindst skyldes de flade højspændingsbatterier i undervognen og rekuperationssystemet: BMW iX1 xDrive30 klarer op til 440 kilometer* (WLTP) med en batteriopladning og yder op til 230 kW* (313 hk*). 


Det kraftfulde frontparti og de lodrette proportioner sikrer et udpræget moderne og dynamisk udtryk set fra siden. De blå detaljer iscenesætter det elektriske drivsystem i den robuste bil på imponerende vis. Også interiøret er meget moderne. De komfortable aktive sæder opfylder alle ønsker og det elegante rammeløse BMW Curved Display med touch- og sprogbetjening er desuden den centrale grænseflade til det højeffektive BMW iDrive.

Produktionstidsrum: 2022 – i dag 
Motorer: Elmotor (230 kW, 313 hk) *

Længde/bredde højde: 4500 mm/1845 mm/1616 mm

*Ydelsen afhænger af batteriets ladetilstand.

BMW i BMW biler stående foran BMW forhandler

BRUGTE BMW BILER.

BMW i BMW i4 M50 set forfra let drejet kørende på en vej

BMW i4 M50.

BMW i7 Sedan (G70) 2022

BMW i7 SEDAN.