POWERPLAY.

BMW M140i: 340 hk, 250 kW.

POWERPLAY.

BMW M140i: 340 hk, 250 kW.

POWERPLAY.BMW M140i: 340 hk, 250 kW.

Dynamisk køreglæde i kompaktklassen har sit eget navn: BMW M140i. Her oplever du køreglæde i sin mest rendyrkede form. Oplev den ubeskrivelige følelse, når hænderne knuger om rattet, og foden tvinger speederpedalen i bund. Ikke mindst på en snoet sognevej, hvor de mange, perfekt afstemte M Performance-komponenter – lige fra motoren og affjedringen til designet – leverer adrenalinpumpende køreoplevelser. Med gåsehudsgaranti.

BMW M140i 3-dørs:
Brændstofforbrug i km/liter (blandet kørsel): 12,8
CO2-udledning i g/km (blandet kørsel): 179

UDSTYR.

Download oversigter for BMW standardudstyr og prislister for BMW ekstraudstyr på nedenstående links.

SEKS PÅ RÆKKE.

6-cylindret M Performance TwinPower Turbo-benzinrækkemotor.

SEKS PÅ RÆKKE.

6-cylindret M Performance TwinPower Turbo-benzinrækkemotor.

Imponerende effektiv, begejstrende kraftig: Den 6-cylindrede M Performance TwinPower Turbo-benzinrækkemotor skiller sig ud med sin unikke kraftudvikling og silkebløde gangkultur, der kombineres med en virkelig potent lydkulisse. Med dobbelt VANOS, Valvetronic, High-Precision Injection og en TwinScroll-turbolader yder den 340 hk (250 kW), og den har et gennemsnitligt brændstofforbrug på imponerende 12,8 km/liter.

DRIVKRAFT.

Køredynamikken i BMW M140i vidner om ren M Performance. De mange high performance-komponenter garanterer intens køreglæde, der er helt uden sidestykke. Med variabelt sportsstyretøj og sænket M sportsundervogn opleves køreegenskaberne uhørt dynamiske, og motorens mange kræfter overføres præcist til asfalten. M sportsbremserne er selvfølgelig dimensioneret til at håndtere så mange kræfter med stort ydelsesoverskud. 8-trins Steptronic-sportsgearkassen er som skabt til hurtige accelerationer takket være de optimerede skiftehastigheder – det vil din puls uden tvivl kunne bekræfte.

  • Variabelt sportsstyretøj

    Det variable sportsstyretøj med Servotronic sikrer direkte og smidig styrerespons samt et mere letgående styretøj. Det reagerer med variable udvekslinger på forskellige styreudslag. På denne måde optimeres køreegenskaberne ved dynamisk kørsel, samtidig med at styreindsatsen minimeres ved parkering og manøvrering.

  • M sportsundervogn

    M sportsundervognen er kendetegnet ved en særligt sportslig affjedringsprofil, og på modeller med baghjulstræk omfatter den en sænkning på ca. 10 mm. Den har kortere fjedre og mere kontante støddæmperindstillinger samt hårdere stabilisatorer. Resultatet er endnu mere direkte køreegenskaber, der baner vejen for en helt unik køredynamik.

  • xDrive

    Det intelligente firehjulstræk BMW xDrive distribuerer trækkraften smidigt og variabelt mellem for- og bagakslen for at sikre det bedst mulige vejgreb under alle forhold og overlegen køredynamik. Den elektronisk styrede trækkraftfordeling modvirker desuden ethvert optræk til understyring og overstyring i svingene for på denne måde at forbedre dynamikken yderligere.

  • 8-trins Steptronic-sportsgearkasse

    8-trins Steptronic-sportsgearkassen er som skabt til hurtige gearskift. Både i fuldautomatisk program og manuelt via gearvælgeren eller gearskiftekontakterne – til komfortabel cruising eller en sporty kørestil. I SPORT-programmet med gearvælgeren i venstre gearkulisse S/M er gearsekvensen designet til maksimal performance.

KØREDRAGT.

Forendedesignet på BMW M140i inspirerer med større luftindtag med detaljer i Ferric Grey som en del af M aerodynamikpakken, der er standardudstyr på denne model. De aerodynamiske spejlkapper er ligeledes udført i Ferric Grey. Det elegante look rundes af med de iøjnefaldende 18-tommer M letmetalfælge 719 M i Jet Black og de mørkforkromede afgangsrør i begge sider af bagskørtet. Kabinen er stylet med M sportssæder, et M læderrat samt M fodstøtte og M interiørlister. Eksklusive detaljer såsom M Performance-indstigningslisterne og instrumenterne i M Performance-udførelse sætter prikken over i'et i den sporty kabine.

GODE GENER.

GODE GENER.

M Performance-modellerne begejstrer med deres høje ydelse. De leverer maksimal køredynamik uden at ofre komforten. Men selv med dette ekstremt sportslige fokus formår de stadig at fremstå med et progressivt og stilsikkert design. M Performance-modellerne er ren køreglæde.

Brændstofforbrug og CO2-udledning.

  • BMW M140i 5-dørs:
    Brændstofforbrug i km/liter (blandet kørsel): 12,8
    CO2-udledning i g/km (blandet kørsel): 179

    BMW M550i xDrive Sedan:
    Brændstofforbrug i km/liter (blandet kørsel): 11,0-11,2
    CO2-udledning i g/km (blandet kørsel): 204-209

    BMW M760Li xDrive Sedan:
    Brændstofforbrug i km/liter (blandet kørsel): 7,8
    CO2-udledning i g/km (blandet kørsel): 294

    BMW X4 M40i:
    Brændstofforbrug i km/liter (blandet kørsel): 11,6
    CO2-udledning i g/km (blandet kørsel): 199

    BMW X6 M50d:
    Brændstofforbrug i km/liter (blandet kørsel): 15,2
    CO2-udledning i g/km (blandet kørsel): 174

    Tallene for brændstofforbrug og CO2-udledning afhænger af den valgte fælg- og dækstørrelse. Forbrugsdata beregnes med udgangspunkt i NEDC-cyklussen.