ASSISTENTSYSTEMER I BMW 7-SERIE.

BMW Personal CoPilot-assistentsystemer i BMW 7-serie.

Innovative teknologier understøtter dig under kørslen og garanterer suveræn kørekomfort og sikkerhed. Så kan du uddelegere til dygtige assistenter og koncentrere dig om at køre bilen. Nyd glæden ved at køre.

Læs mere

NAVIGATIONSSYSTEM PROFESSIONAL MED TOUCH DISPLAY.

Navigationssystemet Professional overbeviser med sit design og et udvalg af tjenester i absolut særklasse. Det perfekt integrerede navigationssystem omfatter betjeningskonceptet iDrive og en iDrive Touch-controller samt Touch Display. Systemet omfatter stemmestyring, radio BMW Professional med dvd-afspiller samt 20 GB harddiskplads til musikfiler. Derudover er systemet forberedt til Real Time Traffic Information. Et fast, 10,25 tommer stort LCD-farvedisplay med skærmopdelingsfunktion (hoved- og hjælperude) sikrer optimal læsbarhed og overskuelighed.
Du kan frit skifte mellem de forskellige betjeningsmuligheder – via iDrive Touch-controller med berøringsfølsom overflade, hvor du kan skrive adresser til navigationssystemer med hånden, via displayet med berøringsskærm, via håndbevægelser, via stemmestyring eller via de syv favorittaster.
I forbindelse med BMW ConnectedDrive sørger systemet selv for at downloade og indlæse kortopdateringer i en periode på tre år og op til fire gange årligt (kun udvalgte europæiske lande).
De viste illustrationer er med forbehold for eventuelle ændringer.

DRIVING ASSISTANT PLUS INKL. AKTIVT STYRETØJ OG SPORHOLDEASSISTENT.

Udstyret Driving Assistant Plus tilbyder understøttet kørekomfort med aktiv fartpilot og Stop and Go-funktion samt det aktive styretøj og sporholdeassistenten. Ud over funktionerne i Driving Assistant profiterer sikkerheden af systemerne vejstribealarm, sporholdeassistent med aktiv sidekollisionsbeskyttelse, afstands- og fodgængeralarmen med bremsefunktion samt advarslen for tværgående trafik foran bilen.
Den aktive fartpilot holder den indstillede hastighed op til 210 km/t samt den valgte afstand til den forankørende bil. I samme hastighedsområde kan du også få hjælp fra komfortfunktionen aktivt styretøj med sporholdeassistent, som understøtter styretøjet og sørger for at holde bilen midt i kørebanen. Når trafikken flyder langsomt eller går helt i stå, holder bilen den valgte afstand til den forankørende og kan automatisk følge med trafikken i en eventuel rullekø.
De viste illustrationer er med forbehold for eventuelle ændringer.

  • Aktivt styretøj med sporholdeassistent inkl. køassistentfunktion

    Styretøjs- og vognbaneassistenten inkl. køfunktion kan aktiveres for at hjælpe bilens fører i monoton trafik. Funktionen fungerer ved hastigheder op til 210 km/t på alle vejunderlag og giver en hjælpende hånd med styretøjet for at holde bilen midt i vognbanen.
    Denne højteknologiske styretøjshjælp kan aktiveres både med og uden den aktive fartpilot slået til. Systemet gør brug af en række områdedækkende radarsystemer samt et stereokamera. Positioneringen foregår ved, at systemet anvender vejstriberne og en evt. forankørende bil som rettesnor. Funktionen sørger for automatisk at holde den ønskede afstand til den forankørende bil, og den kan endvidere regulere hastigheden helt ned til standsning og aktivt give en hjælpende hånd med styretøjet. Styretøjs- og vognbaneassistenten er endnu en milepæl på vejen mod højt automatiseret kørsel.
    Selv om systemet fuldt ud er i stand til at føre bilen af egen kraft, foreskriver loven, at bilens fører skal have begge hænder på rattet. Hvis bilens fører ikke opfylder dette lovkrav, identificeres det af systemsensorerne, der er indbygget i ratkransen, hvorefter der udsendes et advarselssignal. Derefter går systemet i standby-tilstand. Det samme er tilfældet, hvis blinklyset aktiveres for at tilkendegive et vognbaneskift, eller hvis systemforudsætningerne ikke længere er opfyldt, fx hvis vognbanen er for smal.

  • Sporholdeassistent med aktiv sidekollisionsbeskyttelse

    Sporholdeassistenten med aktiv sidekollisionsbeskyttelse hjælper via aktive indgreb i styretøjet bilens fører med at undgå, at bilen utilsigtet forlader sin bane eller kolliderer med et objekt til en af siderne. Hvis afstandsalarmen er aktiveret og en forankørende bil bremser kraftigt, reagerer BMW 7-serie med en række eskalerende advarsler, let nedbremsning og, hvis intet af dette har medført en reaktion fra bilens fører, i sidste instans en kraftig nedbremsning.

BMW HEAD-UP DISPLAY.

BMW Head-Up Display i fuld farve projicerer alle kørselsrelevante og situationsbestemte oplysninger op i førerens øjenhøjde, så han eller hun kan koncentrere sig fuldt og helt om at køre bilen. Du kan bl.a. få vist speedometer, navigationsanvisninger, Speed Limit Info om hastighedsgrænser og overhalingsforbud, lister fra bilens telefon- og underholdningselektronik samt indhold og advarsler fra bilens assistentsystemer.
Ikonerne på skærmen er projiceret i knivskarp kvalitet og høj opløsning op på forruden og giver dig mulighed for at foretage en lang række indstillinger via iDrive Touch-controlleren. Sideveje og vejkryds vises med realistisk 3D-grafik. Projektionen synes at stå ca. 2,3 m foran bilen, hvilket er den optimale afstand i forhold til at kunne aflæse oplysningerne hurtigt, nemt og uden at distrahere fra trafikken.
Lysstyrken tilpasser sig automatisk efter lysforholdene, og displayet har desuden både dag- og natprofil. Højden på projektionen kan også indstilles, så forskellige førere af bilen kan have samme glæde af systemet. Du kan også vælge, hvilke oplysninger du vil se ud over speedometeret og advarslerne fra assistentsystemerne.

PARKERING.

Tre funktioner, der arbejder perfekt sammen – takket være parkeringsassistenten, funktionen fjernstyret parkering og Active Park Distance Control bliver enhver parkeringsmanøvre med BMW 7-serie til en ren fornøjelse. Selv snævre garager er ikke noget problem. Stig ud af bilen, og fjernstyr din BMW 7-serie på plads med et enkelt tryk på BMW tændingsnøglen med indbygget display.

  • Fjernstyret parkering

    Fjernstyret parkering gør det muligt for bilens fører at stige ud af bilen for derefter at fjernstyre bilen til at køre forlæns ind i en snæver parkeringsbås eller garage og bakke den ud igen. Parkeringsfunktionen aktiveres uden for bilen ved hjælp af BMW tændingsnøglen med indbygget display.
    Parkeringsmanøvren overvåges af Park Distance Control (PDC), parkeringsassistenten og sensorerne til Surround View. For at kunne anvende fjernstyret parkering skal bilen placeres lige midt foran en parkeringsplads eller garage.
    Når bilen er parkeret, standses motoren via tændingsnøglen, og når det er tid til at hente bilen igen, startes motoren ligeledes via et tryk på nøglen. Ved fjernstyring af bilen ud fra parkeringspladsen eller garagen, kører bilen automatisk lige bagud.
    Funktionen fjernbetjent parkering lanceres i marts 2016 til modellerne 730d, 740d, 730i, 740i, 750i, 730Ld, 740Ld, 730Li, 740Li og 750Li.

  • Parkeringsassistent

    Parkeringsassistenten kan parkere bilen helt automatisk på parkeringspladser, der ligger parallelt med kørebanen eller er anbragt på tværs i forhold til trafikken. Systemet måler permanent størrelsen på ledige parkeringspladser i forbifarten (maks. 35 km/t og maks. 1,5 m afstand til rækken af parkerede biler).
    Når der er fundet en tilstrækkeligt stor plads, aktiverer føreren blinklyset, mens parkeringsassistenten overtager styretøjet, gearkassen, speederen og bremsen. Bilens fører behøver blot at overvåge selve manøvren. Instruktioner i kontroldisplayet og lydsignaler guider dig gennem parkeringen. Efter afsluttet parkering lyder der et signal, hvorefter assistentfunktionen sætter bilen i P.
    Ved parkering uden hjælp fra parkeringsassistenten anvender parkeringshjælpen de ekstra sensorer til at overvåge området langs siden af bilen og vise resultatet i kontroldisplayet.

  • Active PDC

    Bremsefunktionen Active PDC understøtter bilens fører ved baglæns parkering for at undgå kollisioner eller reducere skadens omfang. På denne måde mestres enhver parkeringsmanøvre sikkert og let.

SURROUND VIEW INKL. 3D VIEW, TOP VIEW OG PANORAMA VIEW.

Surround View omfatter de kamerabaserede funktioner bakkamera, Panorama View, Top View og 3D View. Kameraerne i sidespejlene samt foran og bag på bilen gør det muligt at opnå udsyn 360° rundt om bilen.
Ud over at vise afstanden bag ved bilen gør Top View det desuden muligt for bilens fører at danne sig et indtryk af pladsen til begge sider af bilen, hvilket er yderst praktisk ved manøvrering. I 3D View vises der endvidere også et computergenereret 3D-billede, som gør det endnu lettere at parkere bilen. Panorama View øger sikkerheden, når du navigerer i områder med dårligt udsyn, fx indkørsler eller forvirrende vejkryds. Et digitalkamera i bilens forende fanger billeder af, hvad der sker i trafikken foran bilen. På denne måde kan bilens fører hurtigere se anden trafik, der nærmer sig, og således reagere hurtigere. Funktionen Side View deaktiveres automatisk, når bilen når 15 km/t.
Bilens fører kan skifte mellem de tre funktioner Top View, Panorama View og 3D View. Når systemet aktiveres, vil det altid starte op i den senest anvendte funktion. Kamerasystemerne aktiveres, når bilen sættes i bakgear, eller når du trykker på PDC-knappen eller Panorama View-knappen. Billederne fra kameraerne vises i kontroldisplayet.

BMW NIGHT VISION MED PERSONGENKENDELSE.

BMW Night Vision med persongenkendelse sikrer et udsyn, der rækker langt ud over forlygternes rækkevidde, så det bliver muligt at identificere personer og større dyr på lang afstand, når du kører om natten. De bliver også oplyst af spotlysfunktionen Dynamic Marker Light, der er integreret i selve forlygteenheden. Et infrarødt kamera i dobbeltnyren sender billeder fra bilens forende til kontroldisplayet i kabinen. Det gør det muligt for bilens fører at identificere personer og dyr på en afstand af op til ca. 300 m.
Systemet beregner også, om de pågældende objekter er en risiko ved at indregne bilens hastighed og styrevinkel. I tilfælde af akut kollisionsfare blinker et rødt symbol (dyr eller person) i multifunktionsdisplayet og i BMW Head-Up Displayet. Der lyder også et advarselssignal, og bremserne klargøres til hurtigt indgreb.
Advarselssystemet aktiveres automatisk, når bilen startes. I tilfælde af fare kan systemet således udsende en advarsel, selv om billedfunktionen ikke er blevet aktiveret. BMW Night Vision med persongenkendelse er en nyskabelse fra BMW ConnectedDrive.