RÆKKEVIDDE OG OPLADNING MED BMW i3.

BMW i3

Målet inden for rækkevidde. Masser af energi i reserve.

BMW i3

RÆKKEVIDDE OG OPLADNING MED BMW i3.

Målet inden for rækkevidde. Masser af energi i reserve.

RÆKKEVIDDE OG OPLADNING MED BMW i3.Målet inden for rækkevidde. Masser af energi i reserve.

BMW i sigter mod systematisk at fremme udviklingen af bæredygtige eldrevne mobilitetsløsninger, så de bliver endnu mere anvendelige i det daglige. Ud over den allerede etablerede BMW i3 model med 60 amperetimer tilbyder BMW i nu endnu en model med længere rækkevidde takket være en batterikapacitet på hele 94 Ah. Mens BMW i3 (60 Ah) leverer en NEDC-rækkevidde på op til 190 km (New European Driving Cycle), kan du med BMW i3 (94 Ah) nå rejsemål, der ligger helt op til 300 km (200 km ved typisk kørsel) væk. Det gør ikke kun BMW i3 til en sikker ledsager gennem storbyens travle trafik, men også til den perfekte mobilitetsløsning som daglig pendlerbil mellem hjemmet og kontoret – med kapacitet til pludselige indskydelser.
 

Du kan beregne dit rækkeviddebehov med rækkeviddeværktøjet.
Hvis energiniveauet er lavt, løses det let med en hurtig opladning af BMW i3. Brug den tid, hvor bilen alligevel holder parkeret, til at lade batteriet op – fx derhjemme om natten med en BMW i Wallbox eller Wallbox Pro. Med ladeberegneren kan du se, hvor lang tid du skal lade din BMW i3 op.

BMW i

CLEVER UNLIMITED. FRI STRØM, BARE KØR.

CLEVER og BMW har indgået et enestående partnerskab, der gør det at køre elbil endnu smartere. Et helt nyt koncept, der samler alt det, du og din elbil har brug for, i én samlet pris om måneden. CLEVER Unlimited er elbilernes svar på streamingtjenester - du betaler et fast månedligt beløb og kan bruge al den strøm du vil – fra ladeboksen derhjemme og via Skandinaviens største netværk af ladestandere.

  • Ingen grænser. Ultimativ frihed.

    Uanset hvor mange kilometer du kører, så er udgiften til strøm den samme, for dig, der vælger CLEVER Unlimited. Du får den ultimative frihed og økonomiske tryghed. For en fast pris om måneden giver CLEVER Unlimited adgang til ubegrænset strømforbrug på CLEVERs ladenetværk, der består af flere end 750 ladepunkter i både Danmark, Sverige og Tyskland samt ubegrænset strømforbrug fra den ladeboks, du kan få opsat derhjemme.

  • Gør det nemt, trygt og gennemsigtigt.

    Når du køber en ny BMW i3 og vælger CLEVER Unlimited, bliver det ikke nemmere. Du får et komplet overblik over, hvad det kommer til at koste. For 599 kroner om måneden sørger CLEVER for levering, opsætning og installation af ladeboks, ligesom du bliver udstyret med et ladekort, der giver grænseløs adgang til CLEVERs ladenetværk med over 750 ladepunkter i Danmark, Sverige og Tyskland. Vælger du i stedet en BMW plug-in-hybrid model, får du Unlimited for 299 kroner om måneden.

    Hvis du ikke ønsker en ladeboks derhjemme (fx hvis du bor i lejlighed) og udelukkende vil benytte CLEVERs ladenetværk, koster det kun 399 kroner om måneden for fri strøm på hele CLEVERs ladenetværk ved køb af en ny BMW elbil, og 199 kroner om måneden for en BMW plug-in-hybrid model.

KØREPROFILER.

BMW i3 fås nu i to modelvarianter: den etablerede BMW i3 (60 Ah) med en NEDC-rækkevidde på op til 190 km (New European Driving Cycle), og den nye BMW i3 (94 Ah) med en rækkevidde (NEDC) på op til 300 km (200 km ved typisk kørsel).
 

De to førerprofiler – City og Pendler – angiver to typiske brugsmønstre for BMW i3 (60 Ah) og BMW i3 (94 Ah) både sommer og vinter. City-profilen er til ture rundt i byen, hvor der er mange stop og hyppige rekuperationsfaser. Ud over mange decelerationer omfatter profilen også typisk hastigheder mellem 0 og 60 km/t. Pendler-profilen tager udgangspunkt i en tredjedel bykørsel, en tredjedel landevejskørsel og en tredjedel på motorvejen. Afhængigt af den valgte profil kan rækkevidden af BMW i3 med Range Extender variere med op til 15 kilometer.

RÆKKEVIDDE.

De fleste af os kører meget mindre, end vi tror. Vi tilbagelægger hver især mellem 35 og 50 km om dagen pr. bil. BMW i3 fås nu i to modelvarianter: den etablerede BMW i3 (60 Ah) med en NEDC-rækkevidde på op til 190 km (New European Driving Cycle), og den nye BMW i3 (94 Ah) med en rækkevidde (NEDC) på op til 300 km (200 km ved typisk kørsel). Begge modeller kan køre tre til fire gange længere, end der er brug for i hverdagen. Men vi overlader intet til tilfældigheder. Et avanceret program analyserer alle faktorer, der spiller ind ved beregning af rækkevidden: kørestil, topografi, temperatur, køreprogram, ruteplanlægning samt brug af klima- eller varmeanlæg er alt sammen forhold, der kan påvirke rækkevidden. Det betyder, at du altid har helt opdaterede oplysninger om din aktuelle kørselsradius, så du kan køre sikkert og komfortabelt til dit rejsemål. Ved behov kan plug-in-hybrid-modellen forlænge køreglæden. Den kompakte og støjsvage 2-cylindrede benzinmotor driver en generator, som starter automatisk ved behov, hvorefter batteriets ladeniveau holdes konstant.

Steve om rækkevidden.

Kundeerfaring med rækkevidden i BMW i3.

  • Varmepumpen konverterer luft til rækkevidde

    Varmeanlægget i en elbil fungerer rent elektrisk. Bilerne har ingen forbrændingsmotor, som genererer overskudsvarme, der kan anvendes til at varme kabinen op. Det kan gå ud over rækkevidden. Vi har derfor udviklet et avanceret varmepumpesystem, som anvender energien i luften. Varmepumpen, der fås som ekstraudstyr, aktiveres automatisk og er op til 50 % mere effektiv end et traditionelt varmeanlæg. Uden at påvirke varmekomforten øges rækkevidden op til 30 % afhængigt af udetemperaturen.

  • Køreprogrammerne: Kør effektivt, så kører du længere

    Det er helt op til dig at øge rækkevidden i BMW i3, som med standardprogrammet COMFORT udgør helt op til 200 km. Hvis du vælger et af de særligt effektive programmer ECO PRO eller ECO PRO +, forlænger du bilens aktionsradius.

  • Appen BMW i Remote: Altid forbundet med din BMW i3

    Elbilens tidsalder giver dig muligheder, som førhen var helt utænkelige. Med appen BMW i Remote har du altid din BMW i3 lige ved hånden via smartphone eller smartwatch og kan orientere dig om, hvordan det står til med batterikapaciteten og den eldrevne rækkevidde. Når BMW i3 er sluttet til en ladestation, kan du fjernstyre opladningen. Du kan indstille, hvornår BMW i3 skal være fuldt opladet, forvarmet og klar til afgang. Appen kan endda analysere, hvor effektiv din kørestil er.

  • Dynamisk rækkeviddedisplay: Du kommer længst med ærlighed

    Rækkeviddedisplayet i BMW i3 er udviklet helt fra bunden. Målet er at give dig absolut realistiske oplysninger om bilens rækkevidde. Det lyder let, men kræver i praksis et komplekst stykke software, der formår at analysere en lang række faktorer i realtid. Data om kørestil, ruteprofil, temperatur, køreprogram, ruteplanlægning samt klima- og varmeanlæg skal analyseres og beregnes på et splitsekund. Resultatet er et dynamisk rækkeviddedisplay, som ikke kun er præcist, men også gør det tydeligt, hvilken indflydelse kørestil og miljøfaktorer har på kørslen.

OPLADNING HJEMME.

Eldrevet køreglæde begynder faktisk allerede ved ladeprocessen. Når batterireserverne i din BMW i3 er ved at nærme sig bunden, kan du nemt genoplade bilen derhjemme med en BMW i Wallbox eller Wallbox Pro, som vores installatører hellere end gerne hjælper dig med at få op at køre. Afhængigt af en række individuelle faktorer vil du nu kunne lade batteriet i din BMW i3 op til 80 % af maks.-kapaciteten på under tre timer. Den ekstremt høje ladekapacitet på op til 11 kW i den nye BMW i Wallbox til BMW i3 (94 Ah) gør det muligt.


Tankstationen til hjemmebrug giver dig også mulighed for at anvende grøn strøm og egenproduceret solenergi, så opladningen bliver både hurtig og endnu mere bæredygtig.

Kathryn om opladning hjemme.

Kundeerfaring med hjemmeopladning af BMW i3.

  • BMW i Wallbox

    BMW i Wallbox, BMW i Wallbox Plus og BMW i Wallbox Connect er alle tre ladestationer til privat brug, der giver dig adgang til sikker, nem og hurtig opladning af din BMW i3.

    Med en BMW i Wallbox er ladeprocessen altid overskuelig og pålidelig. Selve opladningen af bilens batteri starter automatisk, så snart bilen sluttes til BMW i Wallbox via ladekablet. Det tager fx under tre timer* at lade BMW i3 op til 80 % af batteriets maks.-kapacitet.

    BMW i Wallbox Connect giver dig også mulighed for at anvende egenproduceret solstrøm, så opladningen bliver både hurtig og endnu mere bæredygtig.

    *Afhænger af det lokale elforsyningsnet.

  • BMW Digital Charging Service

    BMW Digital Charging Service (DCS) gør det endnu mere effektivt at lade BMW i3 op via en BMW i Wallbox. Med udgangspunkt i den indstillede kilowattpris finder DCS det bedste tidspunkt at lade bilen op på, og elektronikken styrer selv ladeprocessen, så du opnår størst muligt udbytte af evt. lavere takster på visse tidspunkter af døgnet. DCS sørger selvfølgelig altid for, at bilen er fuldt opladet og klar på det afgangstidspunkt, du har angivet. DCS er en del af ConnectedDrive Services og kan som sådan betjenes helt enkelt via en mobilenhed og de velkendte frontends (iDrive, ConnectedDrive-portalen, BMW Connected-app).

BMW i WALLBOX.

Hurtigt. Sikkert. Effektivt.

DESIGN.

Den nye BMW i Wallbox overbeviser med friskt design og fornem materialekvalitet.

I hverdagen overbeviser hjemmeladeren med funktionelle kvaliteter. De kompakte udvendige mål, det funktionelle design og det lange ladekabel gør det let at betjene laderen.

OPLADNING AF BILEN.

Sæt ladekablet i stikket, så starter opladningen automatisk. Helt enkelt.

Ladeeffekten er op til 7,4 kW med en enkelt fase og op til 11 kW med en trefaset strømforsyning. Det betyder, at du kan lade din BMW i3 op til 80 % af maks.-kapaciteten på under tre timer. Ladeprocessen er derfor hurtigere og mere praktisk end med det medfølgende standardladekabel.

Du har mulighed for at forvarme eller -køle bilen, mens den lader op. Energien kommer ikke fra bilens batteri og påvirker derfor ikke rækkevidden.

INSTALLATION.

Gør brug af installationstjenesten via din BMW forhandler.

På denne måde kan vi sikre, at du får en sikker og individuelt tilpasset løsning, som ud over selve ladestationen og et installationstjek også omfatter professionel installationsservice hjemme hos dig.

Professionelle montører kommer ud til dig for at undersøge mulighederne for at installere en BMW i Wallbox. Efter installationen får du en grundig instruktion i, hvordan du betjener BMW i Wallbox. Garantiperioden på 24 måneder er din sikkerhed for høj driftsikkerhed.

BMW i WALLBOX PRO.

Smart. Bæredygtigt. Multifunktionelt.

DESIGN.

Højere ladeeffekt og en intelligent forbindelse til Smart Home- og energistyringssystemer – BMW i Wallbox Pro forener lækkert design med suveræn funktionalitet.

BMW i Wallbox Pro betjenes via en 7 tommer stor touch-skærm, som anvendes til at styre selve ladeprocessen, samtidig med at den giver dig et overblik over forbrugsoplysningerne. En PIN-kode beskytter din BMW i Wallbox Pro mod misbrug. Kablet er anbragt højt, så alt fungerer, præcis som du kender det fra tankstationen, og kablet har desuden den helt rigtige længde, så det ikke slæber hen ad jorden, hvor du kan snuble og falde i det. Du kan følge med i status for opladningen ved hjælp af elegante LED-striber.

BETJENINGSKONCEPT.

Den integrerede 7-tommer touch-skærm er det centrale betjeningselement på BMW i Wallbox Pro, hvor du kan foretage dine indstillinger. Betjeningen kan ske udendørs og fungerer i alt slags vejr – også med handsker. En sensor reagerer automatisk, når du nærmer dig Wallbox, og tænder for displayet.

I displayet kan du blandt andet se aktuelle forbrugsoplysninger samt værdierne for de tidligere ladecyklusser.

Hvis du integrerer BMW i Wallbox Pro i dit hjemmenetværk, kan du også læse og betjene samtlige funktioner via din smartphone eller tablet med appen BMW i Wallbox Remote.

OPLADNING AF BILEN.

Sæt ladekablet i stikket, så starter opladningen automatisk med de indstillinger, du har foretaget.

Med en ladeeffekt på op til 7,4 kW understøtter BMW i Wallbox Pro meget hurtig opladning af elbiler og plug-in-hybridmodeller. Højvoltbatteriet i BMW i3 (94 Ah) kan således lades op til 80 % af sin maks.-kapacitet på under fire timer.

Du vælger selv, hvilken type strøm der skal tankes op med. De intelligente ladefunktioner i BMW i Wallbox Pro med energitæller giver dig mulighed for at anvende egenproduceret strøm til opladningen – fx fra et solfangeranlæg, så du har din egen private energikilde til udledningsfri mobilitet. Hvis du ikke har et strømproducerende anlæg, anvender BMW i Wallbox Pro strøm fra det offentlige forsyningsnet.

EGENPRODUCERET STRØM.

Med en BMW i Wallbox Pro energitæller (ekstraudstyr) kan du gøre dit solfangeranlæg til en integreret del af ladeprocessen. BMW i Wallbox Pro optimerer ladeprocessen til anvendelsen af strøm fra eget strømproducerende anlæg, så du kan nyde ren og helt udledningsfri elektrisk køreglæde.

BMW i giver dig mulighed for at anvende egenproduceret strøm fra fx et solfangeranlæg i samarbejde med førende producenter på området. Vores samarbejdspartnere tilbyder skræddersyede pakkeløsninger til solfangeranlæg på hus- og garagetage – eller endda komplette carporte med indbygget solfangerteknologi. Få mere at vide om tilbuddene fra vores samarbejdspartner Solarwatt GmbH her.

BRUGERADMINISTRATION.

Med funktionen brugeradministration i BMW i Wallbox Pro kan du holde et vågent øje med strømforbruget.

Hvis du bruger bilen i erhvervsøjemed, sørger en integreret tæller for at holde styr på strømforbruget, så du kan refusion for dine kørselsudgifter.

Forbrugstallene kan du sende som e-mail direkte fra BMW i Wallbox Pro.

STRØMSTYRING.

Strømstyringen i BMW i Wallbox Pro holder øje med strømforbruget i dit hus og tilpasser automatisk ladeeffekten.

På denne måde er du sikret den bedst mulige effektivitet under opladning, samtidig med at det ikke påvirker strømforbrugerne i huset.

Belastningen i husets elnet kan hele tiden følges på pegeskærmen.

CLEVER Unlimited.

Uanset hvor mange kilometer du kører, så er udgiften til strøm den samme for dig, der vælger CLEVER Unlimited. Du får den ultimative frihed og økonomiske tryghed. For en fast pris om måneden giver CLEVER Unlimited adgang til ubegrænset strømforbrug på CLEVERs ladenetværk, der består af flere end 750 ladepunkter i både Danmark, Sverige og Tyskland samt ubegrænset strømforbrug fra den ladeboks, du kan få opsat derhjemme.

INSTALLATION.

Lad specialisterne fra BMW i Installationsservice klare arbejdet.

På denne måde kan vi sikre, at du får en sikker og individuelt tilpasset løsning, som ud over et installationstjek også omfatter installationen hjemme hos dig.

Professionelle montører kommer ud til dig for at undersøge mulighederne for at installere en BMW i Wallbox Pro. Efter installationen får du grundig vejledning i betjeningen af BMW i Wallbox Pro, og installatøren hjælper dig også med at oprette en brugerkonto, så du kan komme i gang. Garantiperioden på 24 måneder er din sikkerhed for høj driftsikkerhed.

OPLADNING UDE.

Der er mange gode grunde til at køre i en BMW i3 – og lige så mange muligheder for at lade batteriet op, når du er på farten. De praktiske aspekter: Med BMW i3 kan du anvende alle typer ladestander, hvad enten de kører med vekselstrøm (AC) eller jævnstrøm (DC). Det øger ikke kun fleksibiliteten, men giver dig samtidig mulighed for at lade bilen op så hurtigt som muligt. Ved en DC-ladestander lades bilen op med en konstant og kraftfuld effekt, som sendes direkte til højvoltbatteriet, og det gør det muligt at lade BMW i3 op til 80 % af den maksimale kapacitet på mindre end 40 minutter. Hvis der ikke er en DC-ladestander i nærheden, kan du lade BMW i3 op ved en AC-stander. Her tager det mindre end tre timer at lade batteriet til 80 %. AC-ladestanderne er således mere egnede til effektiv opladning om natten eller ved langtidsparkering af bilen.

Lou om offentlig opladning.

Kundeerfaring med offentlig opladning af BMW i3.

  • ChargeNow: Eldrevet køreglæde, der vokser

    Med ChargeNow kan du gøre det endnu lettere at lade op på farten. BMW i mobilitetstjenesten knytter ladestanderne fra forskellige udbydere sammen i ét stort netværk. På denne måde kan du hurtigere finde nærmeste mulighed for at lade BMW i3 op – uanset hvor du opholder dig, også ved en af DC-hurtigladestanderne. BMW i ConnectedDrive viser dig alle tilgængelige ladestandere, der hvor du opholder dig – både i navigationssystemet, i den tilhørende app på din smartphone eller på chargenow.de.

Brændstofforbrug og CO2-udledning.

  • Strømforbrug og CO2-udledning for BMW i3 (60 Ah):
    Brændstofforbrug i km/liter (blandet kørsel): 0
    CO2-udledning i g/km (blandet kørsel): 0
    Strømforbrug i kWh/100 km: 12,9

    Strømforbrug og CO2-udledning for BMW i3 (94 Ah):
    Brændstofforbrug i km/liter (blandet kørsel): 0
    CO2-udledning i g/km (blandet kørsel): 0
    Strømforbrug i kWh/100 km: 12,6* / 13,1**

    Strømforbrug og CO2-udledning for BMW i3 (60 Ah) med Range Extender:
    CO2-udledning i g/km (blandet kørsel): 13
    Strømforbrug i kWh/100 km (blandet kørsel): 13,5
    Brændstofforbrug i km/liter (blandet kørsel): 166,7

    Strømforbrug og CO2-udledning for BMW i3 (94 Ah) med Range Extender:
    CO2-udledning i g/km (blandet kørsel): 12* / 13**
    Strømforbrug i kWh/100 km (blandet kørsel): 11,3* / 11,9**
    Brændstofforbrug i km/liter (blandet kørsel): 166,7

    * Hjulgruppe 1: 19-tommer-hjul
    ** Hjulgruppe 2: 20-tommer-hjul, vinterdæk

    Tallene for brændstofforbrug, CO2-udledning og strømforbrug afhænger af den valgte fælg- og dækstørrelse.

    Specifikationerne afhænger af en række faktorer: personlig kørestil, rutevalg, vejrforhold, brug af varmeanlæg/klimaanlæg og forvarmning.